Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corrèze ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delig H^jde^ navnlig paa deu østlige Side af
Hovedkjæden, Artica 7,510 F. og Pa^ro
7,566 F. Egenligt Sletteland findes kun
paa Øens Østkyst, ^hvor store Strækninger langs
Havet have faa ringe Helduing, at de ikke yde det
fra Bjergene uedstrømmende
Vand tilstrækkelig hurtigt Afløb, men af
dette forvandles til Moradser og Laguner. Kysten er
navnlig paa den vestlige Side udskaaren i mange Bugter
, ^ af hvilke flere danne gode Havne. De vigtigste af
disfe ere paa Vestkysten Saint Florent, Calvi, Porto,
Sagone, Ajaccio, Valinco, Veti-legne og Bonifaeio,
o^ paa Østkysten Santa Manza, Porto Vecchio og
Bastia. En stor Mængde Bjergstrømme gennemskære
Øen; men ingen af dem er af nogen Betydning som
Kommunikationsmiddel. De betydeligste ere paa Østsiden
Golo og Tavignano og paa Vestsiden Spouza, Gravone,
Prunelli, Tara-vo og Tavaria. Klimaet er mildt og
sundt hvor ikke Uddunstninger fra Moradser for-dærve
Luften. Jordbunden paa C. er, hvor Terrainforholdene
tilstede dens Dyrk-uing, i Regelen meget frugtbar;
men Ager-dyrkningen staaer paa et meget lavt
Trin. Der dyrkes Hvede, Rug, Byg og Hirse, men ingen
Havre. Paa flere Steder voxer ypperlig Vin, men den
behandles slet. Det samme gjælder om Oliventræerne,
der kunde afgive fortrinlig Olie. Morbærtræet
trives fortræffeligt, men Silkeavlen ^orføm-mes. I
Bjergegnene ere store Kastanieskove, hvis Frugt udgjør
en væsenlig Deel af Be-folkningens Føde. Her findes
ogfaa bety^ delige Skove af Eeg og Naaletræer, der
afgive Bygningstømmer til den franske
Krigsmarine. C. er rigt paa Mineralpro^ dukter,
navnlig Granit, Marmor, Porfyr og en Mængde
forskjellige Steenarter. Me-taller forekomme derimod
fjeldnere; dog be-arbejdes en sølvholdig Blymine og
flere Jernminer , der levere godt Jern. Mine-ralske
Kilder ere hyppige. De corsikanske Husdyr ere:
Heste og Æsler af en lille, men stærk Race; Hornkvæg
ligeledes as en
lille Race, magert og sattigt paa Melk;
Faar med grov Uld, en vild Race endog med Haar ,
og Geder. Vandløbene og Kysterne ere meget rige paa
Fisk, navnlig
Thunfisk og Sardiner, og her findes ud^ strakte
Østers- og Koralbanker. Industrien er næsten ganske
indskrænket til den n^ vendige Haandværksdrift og
Handelen til
Omsætning af Øens Produkter og Indfør-sel af
Nødvendighedsartikler fra Frankrig
og Italien. C. deles ^ i 5 Arrondisfemen-ter, Ajaccio,
Bastia, Calvi, Corte og Sar-t^ne, der atter indbefatte
61 Kantoner og 354 Kommuner^ Den danner den 17de
Militærdivision, hvis Hovedkvarteer er Ba-stia,
og et eget Bispedømme under Erkebi-
skoppen as Aix. I Oldtiden og Middelal-
deren stod C. asvexlende uuder Carthaginen-sernes,
Romernes, Gothernes og Saraze-nernes Herredømme,
indtil den iBegyndel-sen af det 9ende Aarh^ kom under
Genua. Denne Republiks Herredømme over Øen
vedligeholdt sig med forskjellige Afbrydelser og
under idelige Opstande til iud i den
sidste Halvdeel af det 18de Aarhundrede, da
Paolis Opstand fyntes at skulle bevirke dens
Uashængighed. Dette sorhindredes kun ved at Genueserne
asstode den til Frankrig, som ester en blodig Kamp
undertvang^ Op-standen 1769. I Begyndelsen af den
franske Revolutiou befatte Englænderne Øen, men
bleve snart igjen fordrevne. ^ Befolkningen taler det
italienske Sprog og tilhører efter dens Karakteer og
Udvikling langt mere Italien end Frankrig. Et eneste
Moment af Kriminalstatistiken kaster et klart Lys
over dens Karakteer og Forhold. Medens i det Paris
omgivende Dpt. Seine af 100 An-
klagede 86 tiltales for Forbrydelse mod
Ejendom og kun 14 for Forbrydelse mod Personer,
tiltales af 100 Anklagede paa Corsika kun 17 for
Forbrydelfe mod Ejen-dom og derimod 83 for Forbrydelfe
mod Perfoner. Dette ene Forhold viser, i hvor høj
Grad Befolkningen har bevaret sin op-rindelige halv
vilde Karakteer.
Cortale, Flk. i Neapel, Calabria Ultra 1^ ^st. og 2
M. S. S. Ø. f. Nicastro. 3,000 I. C. leed meget af
Jordskjælv 1783.
Corte, St. i Frankrig, Dpt. Corsika,
Hvst. i Arr. af s. N., omtrent midt paa
Øen, 7 M. N. Ø. f. Ajaccio. 4,719
I. (1851). St. bestaaer af to Dele, Citadellet
og den egeulige St. Her er et Slot^ra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
