Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crediton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cuba.
tereu Lenau’s ( Nikolaus Niembsch von
^trehlenau^ Fødeby. Csath, Flk. i Østerrig, Ungarn,
Gsp.
^orsod, 5 M. S. f. Miskolcz. 5,790 I. (1846).
Csek, Flk. i Østerrig, Siebenb^rgeu, Kr.
Dees, Bz. og 1 M. S. V. s. Szamos Ujvar. 3,270
I. (^846). Steensaltgruber.
Vinavl. Csenger, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
og 2 ^M. V. N. V. s. Szathmar, ved Sza-mos. 2.170
I. (1846). Tobaksavl.
Csepin ell. Chepin, Flk. i Østerrig, Slavonien,
Gsp. og 1 M. V. s. Essek. 2,000 I. J de nærliggende
store Sumpe fanges en Mæugde Blodigler.
Cse^reg, se Csapring.
Cserevics, Flk. i Østerrig, Vojvodskabet Serbien,
Kr. Neusatz, Bz. og 31/2 M. Ø. s.
Illok, ved Douaus h. Br. 2,200 I. Her
brydes en stor Mængde Kalk og Møllesteen.
Csetnek, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
Gømør, Bz. og 2 M. V. f. Rosenau.
2,000 I. Mærkværdig stor og gammel
Kirke. Jernværk. Frugt- og Tobaksavl. Cstk^Szereda,
tydsk Szeklerburg,
Flk. i Østerrig, Siebeuburgen, Kr. og
5 M. Ø. N. Ø. s. Ujvarhely, Bz. af s. N., ved
Aluta. Det nærliggende Kloster og Gym-
nasium Csik Sombor blev i 1694 af Gym-nasiasterne
tappert forsvaret mod Tyrkerne.
Csoka, Flk. i Østerrig, Vojvodskabet Serbien, Kr. Gro^
Becskerek, Bz. og 1 M.
S. Ø. s. Kauisa. 2,650 I. (1846).
Csongrad, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og ^. af s. N^
paa en Halvø i Theiss, fom
her optager Kørøs, 7 M. N. s. Szegedin. 12,595
I. (1851). Vin- og Kvægavl.
Ruiner as et gammelt Slot.
Csorna, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
og 7 M. S. Ø. t. S. s. Oedenburg, 3,770 I.
(1846). Gammelt Præmonstratenserabbedi.
^su^o, Fl^. i Østerrig^ Ungaru, Gsp^ Somogy, Bz. og
2 M. S. t. V. s. Iha-
ros Bereny. 1,500 I. Reformeert Gym^ nasium.
Stærk Vinavl. Cualedro, St. i Spanien, Galicien,
Pr. og 5 M. S. Ø. f. Orense. 4,922 I. (1852).
Cuba, den største as Øerne i Vestindien,
tilhører Spanien; den er beliggende mellem 19° 47’
og 23° 9’ n. Br. og mellem 56° 3^’ og 67° 18’ v. L. og
har et Flade-indhold as 2,309 [_]M. med 1,443,461 I.
(1850). Øen skilles ved Yucatan Kanalen fra Halvøen
Yucatan i Mellemamerika, ved Florida Kanalen fra
Florida, ved den gamle Bahama Kanal fra Bahama Øerne
og ved Windwards Kanalen fra Haiti. Dens Kyst-linie
er c. 400 M. lang, men neppe en
Trediedeel er tilgængelig sor Skibe, da
Resten er omgiven med Sandbanker, Rev
og Klipper. Den S. Ø. Kyst sra Kap
Cruz til Punta de Maysi er reen og til-
gængelig og ligeledes, skjøndt ikke i samme
Grad , Nordkystens østlige Deel indtil den gamle
Bahama Kanals udstrakte Skærgaard, der asspærrer hele
Nordkysten indtil Punta Ylacos. Herfra indtil Bahia
Honda V. s. Havana er Kysten atter reen, men her
begynder en Række Klipper og Rev, der
under Navnet Los Colorados strække sig til Øens
vestligste Punkt Kap San Antonio. Fra dette Forbjerg
mod Øst er Sydkysten atter paa en Strækning fri,
men Klipper og Rev spærre den atter fra Cortez Bugten
indtil Kap Cruz med Undtagelse as en kort Strækning
omkring Staden Trinidad. Øens
S. Ø. Deel opsyldes as Bjergkjæde
Sierra del Cobre (Slangebjergene), hvis højeste
Punkter naae op mod 7,000 F. Fra dette egenlige
Bjergland løber en^ Række as mindre betydelige Højder
næsten midt igjennem Øen, blandt hvilke findes enkelte
Punkter, der naae op mod 2,000 F. Deres Højde synes
i det Hele at aftage mod Vest, og Overfladen er i
den vestligste Deel let
bølgeformig og hæver sig kun 2 ^300 F.
over Havet. Floderne ere ubetydelige, en-kelte
af dem ere paa korte Strækninger sejlbare sor
Smaafartøjer. Kommunikations-midlerne have tidligere
været meget slette; men herpaa er raadet betydeligt
Bod ved Jernbaner, der allerede er^ aabnede
paa Strækuinger as over 50 M. og projecterede i
stort Omfang. Øens Hovedbestanddel er Kalk; Granit
fremtræder i den S. Ø. Deel og knlførende Lag mod
V. Leer og Leer-skifer findes paa flere Steder. Af
Metaller er Kobber det vigtigste og vindes i stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>