Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark - Naturfrembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gravhøj med Flintknive. Hævningen vedbliver derimod
endnu i den nordlige og østlige Deel as Landet,
begrændset ved en Linie fra
Nissumfjord Syd om Nyborg og Øen Møen;
men den foregaaer overordenlig langfomt.
— Med Undtagelse af Grændfefloden Elben har Landet ingen
Floder af Betydenhed. De vigtigste ere: paa Halvøen
Stecknitz,
Bille og Stør, der falde i Elben;
Trave, der løber forbi Lübeck ud i Østersøeu;
Ejderen, der danner Grændsen mellem Holsteen og
Slesvig og falder i
Nordsøen, 20 M. lang; den optager fra Slesvig Treen;
til Nordsøen flyde endvidere Søholm Aa, Hvid Aa og
Nibs Aa i Slesvig, Konge Aaen, der danner
Grændsen mellem Slesvig og Iylland,
Varde Aa, der falder ud i Ho Bugten, Skjern- eller
Lønborg Aa, der falder i Ringkjøbing Fjord, og
Holstebro Aa, der falder i Nissum Fjord. As de Aaer,
der falde ud i Limfjorden, ere de betydeligste
Skive, Skals og Lindenborg
Aaer fra S. og Ry Aa fra N. Den største af de jydske
Aaer er Guden Aa,
der udspringer N. V. s. Vejle, løber igjennem
den Sørække, der ligger mellem Skanderborg
og Silkeborg og salder ester et Løb af 19
M. ud i Randers Fjord. Af
Vandløbene paa Fyen er det betydeligste Odense Aa,
der salder i Odense Fjord.
I Sjælland salde Suus Aa og Halleby Aa ud i store
Belt. Udeufor Hedestrækningen findes over hele Landet en stor Mængde
Søer, af hvilke her kun skal nævnes: Kolind Sund, Silkeborg Sø,
Iuul Sø, Salten Langsø, Mos Sø,
Skanderborg Sø og Fil Sø i Iylland, Bisten og Witten
Sø i Slesvig,
Westen Sø, Selent Sø, Pløn Sø
og Grube Sø i Holsteen, Ratzeburg
og Schall Søer i Lauenborg, Arre Sø, Esrom Sø,
Gurre Sø, Farum- og Fure Sø, Tiis Sø, Sorø Sø, Tuel
Sø og Bavelse Sø i Sjælland og Maribo Sø paa
Lolland. Klimaet er temmelig mildt og, naar enkelte
Egne undtages, sundt, men ustadigt. De vestlige Vinde ere de
hyppigste og medføre i Almindelighed en fugtig Luft, der er mildere end
den, som er en Følge as Østenvinden, da denne
paavirkes af et Fastlandsklima og derfor om
Vinteren er koldere og om Sommeren varmere end
hin. Nordvestvinden medfører ofte heftige Storme; dens
Indflydelse er stærkt kjendelig navnlig i Iylland,
hvor den bøjer Skovene mod Øst og om Foraaret oste
afsvider Bøgeskovenes uuge
Løv. I Iyllauds nordlige Deel, i Thy og
Vendsyssel blæser den ofte i Maj og Iuni flere Dage
i Rad med en særegen Tørhed, der indvirker skadeligt
paa Vegetationen, medens den til andre Tider medfører
en saltagtig Taage, Havgusen, der dog i Regelen er
mere ubehagelig end skadelig for ^Plantevæxten. Den
aarlige Middelvarme for Kjøbenhavn er 6°,6 R.,
hvilket knn er 0°,4 mindre end for München,
der ligger 7 Grader sydligere og 3°,6 højere
end Moskau, der ligger paa samme Bredde; Nain i
Labrador i N. Amerika, der ligeledes ligger paa samme
Bredde som Kjøben-havn, har en aarlig Middelvarme af
- 2°,5 eller over 9° lavere end Kjøbenhavn. Forskjellen
i Middelvarmen i Landets nordligste
og sydligste Deel er omtrent 1°, Altona 7°,2
Frederikshavn 6°,3. Den højeste observerede
Varme i Skygge er 27°,5 R. (Iuli 1834), i Solen 41°,
og den største bekjendte Kulde
- 18°,2 (Iauuar 1789), hvilken Kuldegrad dog er meget
asvigeude fra deu i Danmark almindelige største Kulde,
idet Gjeunemsnittet af de laveste Kuldegrader for
Ianuar Maaned i Kjøbenhavn udgjør - 8°,7. Den aarlige
Regumængde er i Kjøbenhavn 21 Tommer, men tiltager
mod V.; iStadil, Ringkjøbing
Amt giver et Middeltal af 6 Aars Observationer
er aarlig Regnmængde af 32
Tommer. Barometrets Middelstand ved Havets
Niveau og reduceret til 0° Temperatur er 337
par. Lin. Naturfremdringelser. Danmarks vigtigste
Produkter skyldes Laudbruget;
men Statistiken giver ikke Oplysning om den
Udstrækning, hvori Iorden benyttes. I
Statistisk-Topografisk Beskrivelse
as Kongeriget Danmark af Statsraad I. P. Trap,
der fornemlig her er benyttet, gives følgende
kalkulatoriske Fordeling af Landets Areal i M.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
