Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doab ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dorsen.
640
Doro^ma.
behageligt. Efteraaret er den smukkeste Tid, Vinter
og Foraar ere regnsulde, Sommeren tør; de herskende
Vinde ere N. og V. Dpt. er egenlig ikke agerdyrkende,
og Høsten
er ikke altid tilstrækkelig til Befolkningens
Krav. De vigtigste Kornsorter ere Hvede, Rug og
Majs; Runkelroer og Kartofler dyrkes i stor Mængde,
ligeledes Hamp; Kastanier benyttes meget til
Foder. As
størst Betydning er Vinavlen, og Dpt.
frembringer saavel sortrinlige røde og hvide Vine som
ogsaa ordinære Sorter. Et me-get værdisuld Produkt as
Laudbruget er Trøfler, hvoraf store Mængder udføres
fra Périgord. Ogsaa findes her mange Cham-pignons og
Medicinalplanter. Antallet af
Husdyr angives til 125,000 Stkr. Horn^ kvæg og Kalve,
665,000 Faar og Lam, 15,000 Heste og Føl, 20,000
Æsler og Muldyr, 11,000 Geder, 160.000 Svin.
Mineralrigets vigtigste Produkt er Jern. Desuden
vindes her Steenkul, Marmor, Alabast, Skifer,
lithografiske Steen, Gips, Møllesteeu og Gramt. De
vigtigste Grene af Industrien, forsaavidt den ikke
angaaer Vinens Behandling, ere Iernets Forarbejd-uing
og Papirfabrikationen. - Kommunika-tionsmidlerne
bestaae i 43 Mil sejlbare
Floder, 2 M. Kanal, 48 M. Hovedveje,
136 M. Departementsveje og 1,740 M. Biveje. Iernbanen
fra Tours til Bordeaux berører Dpt.s Vestgrændfe
paa en Str^ek-uing af 1/2 M. ^ Dpt. deles i 5
Arron-dissementer, Péri^ueux, Bergerac, Noutron,
Ribérac og Sarlat, der atter falde i 47 Kantoner og
585 Kommuner. Hvst. Péri-gueux. I retslig Henseende
henhører Dpt. til Appellationsretten i Angoul^me og
deu kejserlige Ret i Bordeaux, i militær Heu-
seende til den 14de Division, hvis Hoved-
kvarteer er Bordeaux; i gejstlig Henseende danner
det et Stift under Erkebispen af Bordeaux.
Dorfen, Flk. i Bayern, Kr. Øvre Bayern,
Dst. og 21/2 M. Ø. S. Ø. f. Erding. 1,500 I. Humleavl
og Bryggeri.
Dorgali, Ldsb. paa Øen Sardinien, Div., ^Pr. og 2
M. Ø. f. Nuoro. 3,000 I.
Geværfabrik, hvis Geværer og Pistoler ud-
mærke sig ved fmuk Ciselering.
Dorking , St. i England, Surre^ ^h.,
4 M. S. V. f. London. 3,490 I. (1851)^
Handel med Kalk, Meel og Fjerkræ, der føres til
London. Smukke Herresæder i Omegnen. Dorlisheim
ell. Dorelsen, Flk. i Frank-
rig, Dpt. Nedre Rhin, Arr^ ^g 3 M^ V^
s. Strasburg. 2,000 I. Mærkelig gammel Kirke.
Dormans, St. i Frankrig, Dpt. Marne^,
Arr. og 3 M. V. s. Epernay, ved Marne
og ved Paris-Strasburg Jernbanen^ 2,300 I. Smukt
Slot og gammel Kirke. Havn ved Marne, hvorfra der
føres Brænde og Kul til Paris. Fabrikation af Lærred
og ^chemiske Præparater. Dornbirn ell. Dorenburen,
Flk. i
Østerrig, Tyrol, Kr. og 1 M. S. f. Bre-genz, Bz. af
s. N. ved Fl. Fi^ssach. 3,021 I.
(1846). Fabrikation as Kattun og Musselin.
Dornes, Flk. i Frankrig, Dpt. Ni^vre, Arr. og 4
M. S. S. Ø. f. Nevers^ 1,300 I. Tilberedning af god
Ost.
Dornhan, St. i Wiirttemberg, Kr.
Schwarzwald, Bz. og 1 M. V. f. Sulz, paa
Schwarzwald. 1,730 I. (1850). Sund-
hedsbrønd. Dorno, Flk. i Sardinien, Div. Novara, Pr.
Lomellina, 2 M. S. Ø. f. Mortara. 3,000 I.
Dornoch, St. i Skotland, Hvst. i Su-therland Sh.,
6 M. N. t. Ø. f. Inver-nefs, i Nærheden af Frith of
Dornoch.
599 I. (1851). Kystsiskeri. J Forening
med 5 andre Smaaflekker fender D. et
Medlem til Underhuset.
Dornstetten, St. i Wi^rttemberg, Kr.
Schwarzwald, Bz. og 1 M. Ø. f. Freu-
denstadt, paa Schwarzwald. 1,200 I.
Dorog ell. ^atz^Dorog, Flk. i Østerrig, Ungarn,
Gsp. Nord Bihar, Bz. af f. N.
5 M. N. t. V. f. Debreczin. 7,590 I. (1846).
D. er en af de forhen saakaldte
Hajdukstæder.
Dorogobusch, St. i Rusland, Gvt. og 11
M. Ø. t. N. s. Smolensk, vedDniepr. 5,677
I. (1850). St. leed meget under de Franskes Tilbagetog
1812.
Dorosma, Ldsb. i Østerrig, Ungarn,
Dst. Iazygien og Kumanien, Bz. og 4 M.
S. Ø. f. Halas. 8,720 I. (1846).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
