Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dublin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dublin.
Dublin.
ikke medregnet. Kysten er udskaaren i en stor Mængde Bugter, af hvilke den vigtigste er Dublin Bugten, der mod Nord begrændses af det langt udskydende Forbjerg Howth. Jordbunden er frugtbar og vel dyrket, undtagen i den sydligste Deel, der optages as en Bjergmasse, hvis højeste Punkter hæve sig et Par Tusind Fod over Havet. Blandt de Smaafloder, der
gjennemskære Shiret, skal her kun nævnes Liffey, der udspringer i Wicklow Shire, løber i en mod Vest vendt Bue gjennem Kildare Shire og med østlig Retning gjennem Dublin Shire forbi Staden Dublin ud i Dublin Bugten. Floden er ved "Royal Canal" og "Grand Canal" forbunden med Shannon, og saaledes en Skibsfartsforbindelse tilveiebragt tvert igjennem Irland. Klimaet er tempereret; Frost og Snee varer sjelden længer end faa Dage. Agerbruget er for Størstedelen rettet paa Staden Dublins Forsyning. Af Mineral-produkter ere de vigtigste Bly og Kobber. Shiret deles i 9 Baronier; det sender 2 Medlemmer til Underhuset for Shiret, Staden Dublin 2 og dens Universitet 2.
Dublin, Hovedstad i Irland, ved Liffey’s Udløb i Dublin Bugten, 53° 21’ n. Br., 11° 22’
ø. L. 258,361 Indbyggere (1851) mod 232,726 Indbyggere (1841). Staden. er anlagt paa begge Sider af Liffey, hvis Bredder hæve sig jevnt mod Nord og Syd. Begge Sider af Floden ere indfattede med smukke Kajer, der ere forenede ved 9 Broer. Rundt om hele Staden i en
Udstrækning af 2 Mil løber en Vej "Circular Road"; dog er ikke det hele af den indesluttede Rum optaget af Bygninger. Dudlin er rig paa Kontraster; medens den i nogle Dele hører til de prægtigst byggede Stæder i Europa, bære andre Dele af den Vidne om den største Elendighed. Blandt de talrige offenlige Pladser eller Squares er "Stephens Green" den betydeligste, mere end doppelt saa stor som Kongens Nytorv i Kjøbenhavn. Af de mange prægtige Kirker fortjene især at nævnes St. Patrick’s Kathedralkirke, Christ Kirken, St. Georgs Kirken, den katholske Kathedralkirke og de katholske Kirker St. Andrews og St. Francis Javier. Talrige Mindesmærker pryde de offenlige Pladser; de mærkeligste ere Nelsons Monument og Rytterstatuerne af Vilhelm III og flere Konger af det hannoverske
Hus. Af offenlige Bygninger skal endnu nævnes: Slottet med Regeringsbygningerne, Trinity College, Banken (det forhenværende Parlamenthus), Kornbørsen, Toldhuset, Kasernerne, Jernbanestationerne, Dokkerne, Hospitalerne og flere Theatre. Staden er Sæde for
Vicekongen af Irland, hvis sædvanlige Residents er Phønix Park i Byens vestlige Deel, Irlands Primas, en katholsk Erkebiskop, de øverste Militærautoriteter og Irlands Højesteret. Det herværende Untversitet Trinity College er stiftet af Dronning Elisabeth; det har et Bibliothek paa 130,000 Bd., et magnetisk og et astronomisk Observatorium, en botanisk Have, et Museum for irske Oldsager og et Bogtrykkeri. Desuden findes her en stor Mængde Selskaber til Fremme af Videnskab og Kunst, der søge at virke gjennem Skoler, Musæer og deslige. Industrien er langfra saa betydelig som tidligere; navnlig ere Bomulds-, Uld-, Linned- og Silke-manufakturerne næsten ophørte, hvorimod Bryggeri, Jernstøberi og Skibsbyggeri drives i temmelig stor Udstrækning. Handelen er derimod meget betydelig og bestaaer fornemlig i Indførsel af Kolonial- og Manufakturvarer, Tømmer, Kul, Vin og deslige, der atter ad de store Kanaler og Jernbanerne gaaer til Øens Indre. Havnen er i de
senere Aar betydeligt forbedret, og er tilgængelig for Skibe af 24 engelske Fods Dybgaaende. Storartede Dokker med Kajer og Pakhuse staae i Forbindelse med Liffey og med Kanalerne. Ved Udgangen af 1852 ejede Staden 410 Sejlskibe af 14,230 K. Lst. og 44
Dampskibe af 5,680 K. Lst.; Antallet af de sidste er i senere Aar meget forøget. I Aaret 1852 udgjorde Skibsfarten:
Indenrigs Fart:
Indg. 4,746 Sejlskibe af 180,200 K. Lst.
1,444 Dampskibe ,, 214,800 ,,
Udg. 2,267 Sejlskibe ,, 70,200 ,,
1,528 Dampskibe ,, 233,600 ,,
Udenrigs Fart:
Indg. 403 Sejlskibe af 39,300 K. Lst.
1 Dampskib ,, 300 ,,
Udg. 239 Sejlskibe ,, 26,700 ,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
