Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edisto ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a,^ en Ø i den nordlige Deel af Mid-
delhavet, ved Kysten af Toskana, hører til
Gvt. Livorno. Øens N. Ø. Puukt er kun lidet over 1
M. fjernet fra Italiens Fast-land. Den er 4 M. lang
fra Ø. t. V.; i Gjennemsnit 1 M. breed, 41/2 [_]
M. med
21,668 I. (1857). Overfladen er bjergfuld,
det højeste Punkt, Monte della Campanora 3,600
F. Bjergene ere for det Meste nøgne; men de lavere
Dele og Dalene ere beplan-tede med Vinstokke, Oliven,
Morbærtræer og andre Frugttræer. Kornavlen er neppe
tilstrækkelig til Befolkningens Forbrug; der-
imod avles der en temmelig stor Mængde Vin og en
god hvid Vin udføres. Horn-kvæg og Heste ere kun
tilstede i ringe An-tal; men Faar, Geder, Svin og
Æfler ere talrige; Kysterne ere rige paa Fisk. Øens
Hovedprodukt er Jern as fortrinlig Kvali-tet. Ertsen
findes i Nærheden af Rio paa
Østkysten i et Bjerg, der er 1/2 M. i Om-
kreds og c. 500 F. højt og bestaaer næsten udelukkende
as dette Metal. Denne Erts
giver 50 til 75 pCt. reent Metal; men den bliver ført
til Fastlandet sor at udsmeltes,
da Øen mangler Brændsel, saaledes som
det ogsaa var Tilsælde i Oldtiden. Af au-
dre Mineralier forekommer Magnetsteen, Alun, Vitriol
og forskjellige Slags Mar-mor. Ved Jnddampning
i Saltpander vindes en stor Mængde Salt langs
Kysterne. Øen har 2 Stæder Porto Ferrajo paa
Nord-kysten og Porto Longone paa Østkysten. E. er
historisk mærkelig ved Napoleons Op-hold her efter
hans første Abdikation fra
3die Maj 1814 til 26de Febr. 18^5.
Elbekosteletz, St. i ^ Østerrig, Bøhmen,
Kr. Prag, Bz. og 1 M. N. V. f. Brandeis. 2,000
I. St. ligger paa en Ø. Slag
1424 i Hussiterkrigen.
Elben, Fl. i Tydskland, udspringer fra Riefengebirge
paa Grændsen af Bøhmen og
den preussiske Pr. Schlesieu, 2
M. S. S.V. s. Hirschberg i Schlesieu. Dens Løb i Bøh-
men gaaer sørst mod S. sorbi Koniggratz, hvor den
fra v. S. optager Adler; ved Pardubitz vender den
sig mod V. og senere
N.V., optager ved Melnik sra v.S. Mol-
da u og bliver sejlbar sor Baade. Ved Theresienstadt
optager den ligeledes fra v. S.
Eger, vender sig nedenfor denne St. mod
N. N. Ø., og gjennembryder de Bøhmiske
Mellembjerge mellem Tetschen og Lobositz. Foruden
de alt nævnte Floder optager den i Bøhmen fra
h. S. Cydlina, Jser og
Polzen og fra v. S. Maut, Chrud,
Dobr og Bila. Ved Herrnskretschen træ-der Fl. ind
i Kgr. Sachfen, løber atter mod N. V. gjennem det
Sachsiske Schweiz tilPirna, hvor den bliver sejlbar
sor større Flodbaade, gjennem Dresden, hvor Damp-
skibsfarten begynder, sorbi Meissen tilStrela,
nedenfor hvilken den træder ind i Preussen. De mange
Floder, den optager i Sachsen, ere alle smaa. I den
prenssiske Pr. Sach-
sen sortsætter Fl. sit Løb mod N. V. sorbi
Torgau, og bøjer, efter at have optaget Sorte
Elster fra h. S., mere mod V. forbi Witteuberg ind
i Fstd. Anhalt og op-
tager N. f. Dessau fra v. S. Mulde.
Den træder med N. V. Retning atter fra Anhalt ind i
Pr. Sachsen og optager herfra v. S. S a al e. Ved
Magdeburg rinder Fl. mod N. N. Ø. og fenere mod
N. indtil den fra h. S. optager Havel, og atter
bøjer mod N. V. forbi Wittenberge. Ved Schnackenburg
bliver den Grændsefl. mel-lem Hannover og Preussen og
forlader ved Dømitz det preussiske Territorium. Herfra
flyder Elben afvexlende paa hannoversk Gebeet eller
paa Grændserne as dette Land paa den ene Side og
Mecklenburg, Lauenborg, Hamborg og Holsteen paa
den anden sorbi Stæderne Lanenborg, Harburg og
Ham-borg-Altona, mellem hvilke den danner flere Øer,
Stade og Gl^ckstadt, og salder ved Cuxhafen gjennem
en over 2 M. breed Munding ud i Nordsøen. Den optager
i denne Deel af sit Løb fra h. S. El d e,
Sude, Stecknitz, Bille, Alster og
Stør og fra v. S. Ieetze, Ilmenau, Lu^he og Oste. Hele
Flodeus Længde er 155 M. Store Søskibe kunne med
Floden
gaae op til Hamborg; Middelsorskjellen mel-
lem Ebbe og Flod er her 63/4 F., ved Cuxhafen
93/4 F. Den frie Skibsfart paa Elben leed
tidligere mange Hindringer ved de forskjel-
lige Højhedsrettigheder, som de enkelte Flod-
stater gjorde gjældende. Ved en Konven-tion i Dresden
1821 blev Skibssarten fri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
