Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edisto ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunzburg, 1^M.N.Ø. s. Ulm. 1,300 I.
Paa samme Bjerg som Ldsb. ligger det ^amle
Benediktinerabbedi Elchingeu, st.stet
1128. Den 13de Oktober 1805 bleve Østerri-
gerne her flagne af de Franske uuder Ney^ som
derefter fik Titel af Hertug af Elchin-gen. Elda,
St. i Spanien, Valencia, ^ og
^ M. V. N. V. f. Alicante. 3,796 I. ^852). Handel
med Papir, Salpeter, Olie,
Vin og Korn.
Eldagsen, St. i Hannover, Lddr. Han-nover, Amt og 1
M. S. V. f. Kalenb^rg.
2,228 I. (1852). Saltværk. Fabrikation af
Skotøj. Eldena, Flk. i Mecklenbnrg-Schwerm,
Kr. Mecklenburg, Hvst. i Amt af s. N^, 6
M. S. s. Schwerin, ved en Arm as Fl. Elde. 1,600 I. I
Nærheden findes Bruu^ kulgruber ved Ldsb. Mallitz.
Eldena, Ldsb. i Preussen, Pr. Pom-mern,
Rgbz. Stralsund , Kr. og 1/4 M. fra
Greifswalde; forhen bekjendt ved et 1203
stiftet Cistercienferabbedi, der 1634 blev
skænket til Universitetet i Greisswalde. Siden 1835
er i Ldsb. en land- og stats økonomisk
^Højskole, som staaer i Forbindelse med
Greiss-waldes^Universitet.
Elephanta, en lille Ø i Bombay Bug-teu i Forindien,
Øst for Øen og Staden Bombay, med et mærkeligt
Hnletempel med
mange kolossale af Klippen udhuggede Fi-
^urer.
Elephantslod, se Kap.
Ele^hantine, en lille Ø i Nilen i Øvre-Egypten, i
Nærheden af Nilkatarakterne, ligeoverfor Assuan. Her
fees endnu Rui-uer as den af Strabo beskrevne
Nilmaaler. Øen er meget frugtbar.
Elesd, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. SydBihar, Bz. af
f. N., 4^ M. Ø. f. Groswardein. 2,000 I. God Vinavl.
Eleuthera.^ en af Bahamaøerne, se ^a-h am a.
Elfdal, Ldsb. i Sverig, Dalarne, Fahlu La^n, Elfdals
Sogn, med Porfyrværk.
Elfenbeens- ell. ^andkysten er det almindelige Navu
paa den Deel af Guinea-kysten i Afrika, der ligger
mellem Kap Pal-rnas og Kap Tres Puntas.
Elfsborg, Lau, se Wenersborg.
Elfsborg, se Goteborg.
Elfsnabben, en Havn i Sverrig, i Stok^ holms
Skærgaard, mellem Øerne Muskø og Utø. Før Karlskrouas
Anl^g var den Station for Orlogsflaaden.
Elgin eller ^oray, Sh. i Skotland, beliggende mellem
57° 10’ og 57° 43’ n. Br.
og 13° 55’ og 14° 40’ ø. L. o^ begrændset mod N. af
Moray Frith, mod V. og S.
af Nairn og Inverness og mod Ø. af Banff Sh., indtager
et Areal af 25 [_] M.
med 38,959 I. (1851). Landet langs Mora^
Frith er i det Hele fladt og vel skikket til
Agerdyrkning; den sydlige Deel er derimod bjergfuld,
men indeholder mange frugtbare
Dale. De vigtigste Vandløb ere Spey
og F ind h or n, der begge komme fra In-verness
Sh., løbe mod N. Ø. og i deres Udløb danne Shirets
Grændfer mod Banfs og Nairn. Klimaet er sundt og ikke
saa regnfuldt som ellers sædvauligt i denne Deel as
Skotland. Agerdyrkningen staaer paa et
højt Trin; i Kyststrækningen er Hvede og
i Højlandet Havre den vigtigste Kornart. I Bjergene
findes^ gode Græsgange og Kvægavlen bliver her af
stor Vetyduing. Langs Kysterne drives stærkt Fiskeri,
navnlig Sild og Kabliau. De eneste Industrigrene,
der have uogen Betydning, er Whiskybræu-
deri og Ølbryggeri. I Forening med Nairu Sh. sender
E. et Medlem til Underhuset. Elgin, St. i Skotland,
Hvst. i Sh. af s.^N., 57° 39’ n. Br^ 14° 8’ ø. L.,
7 M. Ø. N. Ø. s. Inverness. 5,383 I. (1851).
St. har smukke offeulige Bygninger, navn-lig Kirken,
Domhufet, Fængflet, Museet og to milde Stiftelser. Her
var tidligere eu prægtig Kathedralkirke, hvoraf euduu
mæg-tige Ruiner ere tilbage. I Forening med
5 andre St. sender E. et Medlem til Un-
derhuset. Elia, Santa, St. i Neapel, Molise,
Dst. og 3 M. Ø. N. Ø. f. Campobasso. 3,500 I.
Elgin, Tfh. i de Foreuede Stater i
N. Amerika, Illiuois, Cty. Kaue, 36
M. N. N. Ø. f. Springfield, ved Fl. Fox og
og ved Chicago-Galena Ierbauen. 2,359 I.
(1850). Livlig Industri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
