- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
690

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellsworth ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

England.

690

^ingland.

uing. - Som allerede soran er bemærket har
England sine største Floder paa Øst-siden, og det
samme gjælder om Skotland. Thames (Themsen), den
verdensberømte Strøm, udspringer under Navn af Isis
i Gloucestershire, bliver ester 5 M. Løb sejlbar
for Pramme ved Lechlade og kaldes nu almindelig
Thames. Den tager N. Ø.

Retning til lidt ovenfor Oxford, gaaer der-

paa med betydelige Krumninger sydlig, syd-

østlig og østlig, forbi Reading og Windsor,

gjennemløber London og blander ved Nore, næsten 9
M. i lige Linie nedenfor Lon-donbroen, sit Vand med
Nordsøen. Dens

Fald er 242’; den lige Asst. fra Kilden til

Mundingen 271/2 M.; Længden ^ alle Krum-ninger
iberegnede ^ næsten 46 M., Bredden ved Londonbroen
650’, men ved Nore 2 M. Indtil Deptford er den
sejlbar for Skibe af hvilkensomhelst Størrelse;
Fartøjer paa 1,400 Tons kunne gaae indtil Blackwall;
de paa 800 indtil St. Katharine Dokkerne. Af dens
Bifloder ere Thame, Kennet, Wey, Lea, Darent og Medway
sejlbare. Den sejlbare S to ur salder iThemsbugten
ved Harwich. Regne vi den til Themsens

Flodgebet, da bliver dette 400 [_]M. og beboes af
41/2 Mill. Mennesker. ^ I Wafh

salde Great Ouse og Neu e. ^ Hum-b er kaldes deu brede
Strøm, som dannes ved Sammenløbet as Trent, Ouse og
nogle mindre. Trent udspringer paa Staffords Hedeland
og gaaer i en stor Bue mod S. Ø. og N. Ø. forbi
Stoke upon Trent, Burtou og Nortingham. Dens Fald er
omtrent

460’ ; Skibe paa 200 Tons kuuue gaae til

Gaiusborough, Pramme til Burton (25 M.). Sejlbare
Bifloder ere Derwent og Soar. Ouse, fraPeakbjergeue,
er miudre end Trent, men af større Vigtighed for Flod-
og Ka-nalfarten. Store Skibe kunne gaae til York,
Pramme til Liuton. Wharfe, Aire og Derwent ere vigtige
Bifloder. Hele Humbers Flodsystem indtager 470 [_]
M. og er altfaa noget større end Nørrejylland. ^ Tees
ogTyne (forbi Newcastle og Shields) begge sejlbare,
ere vigtige for Kulhandelen. ^ Den klare, fiskerige,
men lidet sejlbare Tweed danner paa et Stykke Grændsen
mellem de to Lande. ^

F or t h løber med mange Bugter, forbi Stirling og
Alloa, til Frith osForth. Det er en ringe Flod, neppe
saa stor som Gu-denaa. - Tay er Skotlands største^
og Storbritanniens vandrigeste Flod. Den udspringer
paa Grampianbjergene, gjennem^ strømmer Loch Tay og
har Hovedretning mod N. Ø., S. Ø., S. og Ø. Fartøjer
paa 500 Tons kunne naae Dundee, og paa 100 Tons
Perth. Deus vigtigste Bi-

flod er Earn; dens Længde 24 M.; Flod-

gebetet ikke meget mindre end Sjælland.

^ Muudingerne af Dee og Don ligge

tæt ved hinanden, ei langt fra Aberdeen. ^ Spey og
Findhorn løbe mod N. Ø. ^ C lyd e, paa Vestsiden, har
Hovedret-ning mod N. og N. V., og salder neden-sor
Glasgow og Dunbarton i Frith os Clyde. Den danner,
omtrent paa Midten

as sit Løb, flere Vandfald - de største ved

Corehouse og Stonebyres -; Længden

er neppe 16 M. og Flodgebetet ikke større

end Fven, men dog er den i commerciel Henseende den
vigtigste af Skotlands Flo-der og omkring den ligger
Laudets Hoved-sabrikdistrikt. Skibe paa 500 Tons kunne
gaae til Glasgow. - I Solwaybugten falde fra N. Dee,
Nith og Anna n og fra S. Eden, der optager Esk -
I den

Irske Sø falde Rib b l e, Mersey (forbi Liverpool)
og Dee (forbi Chester). - To-

wey, i Sydwales, er sejlbar til Caermar-then. ^ Severn
(af Waleferne kaldet Hafren) løber fra Plynlimmon i
en stor

Bue mod N. Ø., S. Ø. og S. V. til Bristolkaualen. Den
er sejlbar til Welsh-

pool - en Strækning as henved 39 M. ^

og selvsølgelig allerede i og sor sig as den højeste
Vigtighed sor Englands indenlandske

Kommunikation. Men dens Betydning i saa Henseende
sorøges særdeles ved de tal-rige, brede Floder,
som strømme til den, og blandt hvilke især
Teme, Øvre Avou, Wye, Nedre Avon og Usk sortjene
Opmærk-somhed. Øvre Avon er sejlbar op tilStrat-ford
(c. 9 M.); Nedre Avon befares til

Bristol af de største Koffardiskibe; Wye,

besungen af Digterne for dens særdeles smukke og
romantiske Bredder, kau befares af Pramme næsten 22
M., og til Newport

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free