Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskjellige Slags, fra den lille Shetlands-hest
til den hurtige Racehest og den stærke og store
Trækhest, som opdrættes i Nort-hampton, Leicester- og
Yorkshire. Man an-slaaer med Sandsynlighed Hestetallet
i Stor-b ritanni en til 1,500,000 (med en Total-værdi
as omtrent 180 Mill. Rdlr.); deraf
findes i Skotland 157,000, de øvrige i Ena^
land. Om Irlands Hestehold er ingen nogenlunde sikker
Beretning seet. Ypper-ligt Hornkvæg, som kan maale
sig med og i visse Henseender overgaaer det bedste
paa Fastlandet, haves as forskjelligt Slags,
som Devonshire-, Lancashire-, den kort-hornede Race
(fra det Nordøstlige) o.s.v.
Mac Culloch anslog Antallet til 7^ Mill.
under den Forudsætning, at der i Skot-
land var omtrent 1,100,000; men, da det
senere har vist sig, at der i Skotland kun er
950,000, ansættes Antallet vistnok rettere til 7^
Mill. Produkterne af Hornkvæg, som Mælk, Smør og
Ost, ere fortrinlige i England. Man regner, at
der alene i Cheshire aarlig forarbejdes 840,000
Ctr.Ost. Faareavlen er af stor Betyd-ning. Den er
udbredt over hele Landet, men drives dog især i visse
Egne. De
inddeles almindelig i de l a n g u l d e d e (hvor-
til høre Faarene fra Teeswater, Lincoln, Leicester
(Dishley F.) og Romney Marsk)
og de kortuld ed e (af hvilke der især til-
lægges South-Downs, Cheviots Faar og de, som kaldes
,^^^^^ og ,^^^c^).
Antallet af Faar tør vel beløbe sig til 33 Mill.,
hvoraf i England og Wales 26,^, i Skot-land 4^
(ikke fom Mac Culloch angiver 3^)
og i Jrland 2,^. Uldproduktionen er
snarere over end under 135 Mill. Pd. hvilke efter
Gennemsnitsprisen fra 1846^53 have
en Værdi af 61-62 Mill. Rdlr. Svin af fortrinligt
Slags findes de sleste
Steder; men især i Berk-, Hamp-, Glou-cester- og
Herefordfhire , samt i Suffolk, Westmoreland og York,
ligesom de bedste Racer ere indførte i Skotland og
Jrland. Men i Henseende til Antallet staaer Eng-land
tilbage for andre Lande. Der er paa
de Britiske Øer omtrent 2 Mill. Ogsaa
Fjærkræet har naaet en høj Grad af Fuldkommenhed paa
disfe Øer. Men skjøndt
de Britiske Øer i det Hele ere frugtbare og vel
dyrkede, maa der dog hvert Aar ind-føres en ikke ringe
Deel Kornvarer og Kjød. Dette har deels sin Grund i
Øernes store Befolkning, deels i Jndividernes store
For-brug. Der er ingen europæisk Stat, hvor alle,
fra den rige Godsejer til Daglejeren, i Regelen
,,lever saa godt^, som der. Man (Mac Culloch) har
beregnet, at Individet i Storbritannien og Irland i
Gjennemsnit fortærer 2,^ Td. Korn, Ærter og Bøn-n er
(var det alt Korn, vilde det, sorbagt til
Brød, vel udgjøre 560-600 Pd.) eller
efter eu anden Beregning (Ewald), 460 Pd. Brød alene,
medens f. Ex. en Prens-ser kun fortærer 331, men
en Fransk-mand, der kun nyder sidt Kjød, rigtig-nok
506 Pd.. Fremdeles har man udregnet, at et Individ
f. Ex. i Frankrig fortærer
401/4 Pd. Kjød aarlig; i Tydskland (Konge-riget
Sachsen) 423/4 Pd., ja selv i Tydsk-
lands Stæder .^ i Stæderne er Kjød-
forbruget altid langt større eud hele Lau-
dets Gennemsnitsforbrug (Frankrig 401/4^ Paris 146)
- kun 85^ ; men i Storbritannien og Jrland sortærer
hvert Individ alene 80^ Pd. Oxekjød (hvormeget Faare^,
Svine- .^c. Kjød, have vi ikke seet nogen sandsynlig
Beregning over). Det er derfor
intet Under, at der i de 7 Aar til 1852 i Gjennemsnit
indførtes over 14^ Mill. Td. Korn (1856 Korn og Meel
^ 18 Mill.)^ henved 67,000 Stkr. Hornkvæg (1856 ^
83,000); over 150,000 Faar og Lam (1856 ^ 145,000)
og over 6,000 Svin (1856 10,000; foruden en betydelig
Deel faltet og rø-
get Svinekjød). Og Indførselen var saaledes
i Stigen, at den i 1852 forholdt sig til den i 1846
som 2,^ til 1. Oxer førtes især fra
Holland og Danmark; Køer og Kalve næ-sten udelukkende
fra Holland; Faar (^ af
det hele Antal) og Svin (^) ligeledes fra
Holland. - Englands Fiskerier ere meget
betydelige. Kabliaufiskeriet drives deels
paa Englands Kyst (fortrinsvis mellem Themsen
og Humber, og ifær ved Orkneys og Shetlandsøerne)
deels paa Newfound-landsbanken. Det sidste er gaaet
særdeles tilbage i de fenere Aar; i 1814 var Ud^
byttet c. 25 Mill. Rdlr., nu er det neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
