- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
725

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erzgebirge ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Esthland, en af Ruslauds Østersøpro-

vindser, beliggende mellem 58° 30’ og 59° 40’
u. Br. og 39° 43’ og 45° 50’ ø. L. og be-

grændset mod N. as den Finske Bugt, mod Ø. as
Gvt. Sankt Petersborg, mod S. as Peipus Søen og
Liefland og mod V. as Østersøen, bestaaer as Fastland
og den større Ø Dagø med en stor Mængde mindre Øer
i Østersøen og den Finske Bugt, 378 [_] M.

med 289,800 I. (1851). Kysterne ere san-

dede; men langs den Finske Bugt fremtræde større og
mindre Granitmasser af Sandet

uden dog at hæve sig til nogen synderlig

Højde. Det Indre as Pr. er et fladt Land med enkelte
Bakkepartier og mange tildeels ufremkommelige Moradser
og Smaaføer. Vandløbene ere alle smaa, da et Vandskjel
med Retning fra Ø. t. V. strækker sig næ-sten midtvejs
gjennem Provindfen. Det eneste as nogen Betydning er
Narowa, der danner Østgrændsen og afleder Peipus

Søens Vande til den Finske Bugt. Kli-

maet er temmelig strengt, Vinteren lang, kold
og stormfuld, Sommeren, der uden noget egenligt
Foraar afløser Vinteren, kort og heed og Efteraaret
regnfuldt. Lang-varige og tætte Taager ere hyppige
om Efteraaret. Jordbunden er taalelig frugt-bar og
Agerdyrkningen er den vigtigste Er-

hvervskilde. Rug, Byg og Havre ere de

væsenligste Kornsorter; men der dyrkes og-saa nogen
Hvede, Hamp, Hør, Majs, Humle og Tobak. Høsten lider
oste uuder vedhol-deude Regnvejr, hvorfor det fugtige
Korn maa tørres i Ovne. Skovstrækninger ind-tage over
en Trediedeel af Landet, for Størstedelen bestaaende
af Naaletræer, Birk og Bøg. Store Engstrækninger og
gode

Græsgange give Anledning til betydelig Kvæg-

avl; navnlig fedes her en stor Mængde Oxer fra
Ukraine for Markedet i St. Peters-borg. Faar, Geder
og Svin holdes i Mængde. Af vilde Dyr ere Ulve de
hyp-pigste; men her forekomme ogsaa Bjørne, Losser,
Ræve, Grævlinger, Maarer og Ege-ren. Peipus Søen og
Havet langs Kysterne ere rige pa^a Fisk. De vigtigste
Mineral-produkter ere Bygningssteen , Pottemager-leer
og Gips. Tørv forekommer i stor Mængde, men benyttes
kun lidet som Brænd-

sel. Den oprindelige Befolkning, der uu næsten
udelukkende findes i Bondestanden, hører til den
finske Folkestamme; Adelen, Grundejerne og Stædernes
Besolkning er for Størstedelen af tydsk Herkomst
blandet med svenske og russiske Elementer. Den største
Deel af Befolkningen hører til den

lutherske Kirke; men den græsk katholske Kirke

vinder stadig Fremgang. Livegenskabet er her allerede
ophævet under Kejser Alexan-

der 1. E. deles i 4 Kredse, Reval, Weis-senstein,
Wesenberg og Hapsal. Hvst. Re-val. E. hørte i det
12te og 13de Aarh. under Danmark, midt i det 14de
Aarh. solg-

tes det til Sværdridderne. ^Disse maatte i det 16de
Aarh. afstaae det til Sverrig, hvor-

fra det ved Freden til Nystad 1721 kom til Rusland.

Estissae, Flk. i Frankrig, Dpt. Aube, Arr. og 3
M. V. t. S. f. Troyes. 1,500 I.

Estrada, St. i Spanien, Galicien, Pr.

og 4 M. N. N. Ø. f. Pontevedra, ved Fl. Ulla. 15,002
I. (1852). Handel med

Korn, Vin, Kastanier og Frugter. Linned-og
Uldmanufakturer.

Estr^es Saint Denis, Flk. i Frankrig, Dpt. Oise,
Arr. og 2 M. V. f. Compi^gne. 1,500 I. Fabrikation
af Hampelærred,

Tougværk og Roesukker.

Estrella, Serra,. en Bjergkjæde i Por-tugal se B e
ir a.

Estremadura, Pr. i Portugal, belig-geude mellem 38°
6’ og 40° 15’ n. Br. og 8° 9’ og 9° 57’ ø. L. og
begrændset

mod N. af Pr. Beira, mod Ø. af Beira og Alentejo,
mod S. af Alentejo og mod V. af Atlanterhavet,
indtager et Areal af

341 [_] M. med 730,629 J. (1854). ^ro-

vindsen deles ved Tajo (i Portugal Tejo) i 2 næsten
ligestore Dele. Af disfe ^er den, der ligger N. og
V. f. Tajo , gjennemskaa-ren af Bjergkjæder, som
under forskjellige Navne danne Fortfættelfen af
Serra Estrella (fe Beira) og ende i Kap Roca ved
Atlan-terhavet. Landet S. og Ø. f. Tajo er der-imod
et Sletteland, der efterhaanden hæver sig op mod
Pr. Alentejo, hvorfra enkelte Kjæder stryge ind i
Estremadura. En saa-dan stryger fra Evora mod V. forbi
Setu-bal og euder fom Serra Arrabida i Kap

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free