Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erzgebirge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Adige.
tigste Fabrikstæder. Deus Beliggenhed ved
den lille Fl.Iurens, der afgiver en betyde-
lig Vandkraft til Fabrikdrift, og i Centret
af Loires store Kulbasin, har i en overor-denlig Grad
bidraget til Industriens Udvik-
ling. 19 Steenkulsminer beskæftige 1,900
Arbejdere og mange Dampmaskiner. 75
Smedier og 40 Støberier beskæftige 1,700
Arbejdere med Fabrikationen af Smedejern, Staal og
Støbegods. Filhuggeriet beskæs-tiger 200 Arbejdere og
de her forarbejdede File konknrrere med de bedste
engelske og tydske. Fabrikationen af Ifenkram
foregaaer
i 70 Værksteder med 1,400 Arbejdere; over 1,000
Arbejdere ere sysfelsatte med For-færdigelsen af alle
Slags Laase og ligesaa
mange med Forfærdigelse af Knive. Den aarlige
Produktion af Geværer til Armeen
angives til 55,000 Stkr., foruden 40,000 Jagtgeværer
og 2,500 Par Pistoler; men
de herværende Fabriker vilde, om sornødent, kunne
levere 300,000 Geværer om Aaret. Ogsaa denne
Fabrikation beskæftiger omtrent
1,000 Arbejdere. Af andre større Etablisfe-
menter findes her 6 Maskinværksteder, 12 Slibemøller,
flere Garverier, Bryggerier, Reebslagerier, chemiske
Fabriker, Teglværker, Glasværker, Steenbrud, faavel
af Bygnings-steen som Mølle- og Slibesteen. Ved Siden
af Kullene og Iernet fpiller Silken en over-
ordenlig vigtig Rolle i Stadens Indn-
stri. Alene Baandvæveriet beskæftiger hen-ved 14,000
Arbejdere, h^af over Halv-delen Fruentimmer, og der
anvendtes hertil
i Aaret fra 1ste Juli 1854 til 1ste Juli 1855 over
11/2 Mill. ^ Silke. Desuden
fabrikeres her ogsaa en overordenlig stor Mængde
Silketøjer, hvorved vel 6,000 Ar-
bejdere finde Underhold. Naturligvis give
de her anforte Hovedgrene af den industrielle
Virksomhed Anledning til Erhverv for en stor Mængde
Etablisfementer, der forfær-dige de hertil benyttede
Arbejdsredskaber og deslige. St. er meget gammel,
Romernes ^o^m. Den led meget i Middelalderen af Krig
og Pest. I de sidste 80 Aar har
den været i stadig Fremgang; dens Befolk-uing angives
i 1771 til 20,000 ^, steeg i 1804 til 25,000, 1835
til 33,000 og er
ovenfor angivet efter de tre fidste Tæl-
liuger. ^ Feuilletonuisten Inles Ianm er
født her.
Etienne dc Baigorry, Saint, Flk. i Frankrig,
Dpt. Nedre Pyrenæerne, Arr. og
5 M. V. t. S. f. Manl^on. 3,500 I.
Iern- og Kobberværker, Smedier og Støbe-rier.
Ctienne de ^ontluc, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre
Loire, Arr. og 2 M.
S. Ø. f.Savenay, ved Loires h. Br. 5,000 I.
Udførfel af Porcelænjord.
Etoile, Flk. i Frankrig, Dpt. Dr^me,
Arr. og 1 M. S. f. Valence, ved Iern-banen fra Lyon
til Middelhavet. 3,300 I.
Eton, St. i England, Bnckingham Sh.,
paa Themfens v. Br., ligeoverfor Wind-
for, 4 M. V. s. London. 3,796 I. (^851). E. er,
skjøndt beliggende i et andet Shire,
egenlig at betragte fom en Forstad til Wind-sor, som
det er sorbundet med ved en Iern-bro over Themsen. Her
er en af Henrik ^1
i Aaret 1440 stiftet Skole og Opdragelses-
anstalt, fra hvilken mange i Englands Hi-storie
berømte Mænd ere udgaaede. Ele-
verues Antal udgjøre 6 ^ 700, hvoraf 70
ere Stipendiater, der underholdes af Kolle-giet,
hvis aarlige Indtægter udgjøre c. 7,000
£st.
Etr^aupont, Flk. i Frankrig, Dpt. Aisne,
Arr. og 1 M. N. f. Vervins, ved Oife,
hvor den optager Thon. 2,000 I.
Kurve-magerarbejde. Etr^agny, Flk. i Frankrig,
Dpt. Eure,
Arr. og 2 M. N. Ø. f. Les Andelys.
1,600 I. Strømpevæveri. I Omegnen
tilvirkes mange Kniplinger.
Etretat, Ldsb. i Frankrig, Dpt. Nedre
Seine, Arr. og 3 M. N. N. Ø. f. Havre,
ved Kanalen. 1,600 I. Mærkelig Kirke.
Vigtig Østersfangst. God Rhed. Etsch, Adige, Fl. i
Østerrig, udfprin-
ger paa Alperne i Tyrol, paa Grændfen af Schweiz,
løber først mod Ø. til Meran, hvor den bøjer af mod
S. Ø. Den opta-ger fra v. S. Eifack, der felv har
optaget
R i en z og længere mod S. ligeledes fra
v. S. Avis, løber forbi Trient og Rove-redo ind i
Italien, hvor den bøjer mod S. Ø. forbi Verona og
Legnano, nedenfor
hvilken dens Løb bliver ret Ø. Den fal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
