Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
og Pommern (heuved 5 M.) og midt paa
den Bothniske Bugt (9 M.); Fladeindholdet er henved
8,000 [_] M. (altsaa som Sver-
rig). Man kan paa dette Indhav sejle fra
Nordsøen over 250 M. (til St. Petersborg),
ja næsten 300 M. (til Tornea) ind i Eu-ropas
Fastland. - Fra Strædet ved Calais til
Gibraltarstrædet er Europas Kyst uden betydelige
Indskjæringer. Men mel-lem Fastlandet og
Storbritannien ligger Kanalen (^ ^^^), der er 75 M.
lang og fra 5^25 M^ breed ; mellem Stor-
britanmens dybt indskaarne Vestkyst og den bugtrige Ø
Irland ligger det Irske Hav, der er henved 40 M. langt
og har to Ind-
løb, St. Georgskanaleu og Nord-
kanalen. Det trekantede, paa 75 M. aabne Hav mellem
Frankrigs Vestkyst og Spaniens Nordkyst kaldes Bugte
u ved Gascogue(deuBiscayiskeBugt,den Spanske Sø). ^
Ved Gibraltarstrædet, der ikke er bredere (21/2
M.) end mangeu Flodmunding, staaer det Atlantiske
Hav i Forbindelse med Middel h av e t, der as alle
Indhave er det største. Fra Indløbet stræk-
ker det sig over 500 M. mod Ø. til Asien,
og til de inderste Dele af det Sorte og Asovske Hav
er der henved 650 M. Bredden
voxer i den vestlige Halvdeel til over 100 M.
(mellem Genua og Nordfpidsen af Afrika); trækker sig
derpaa mellem Syditalien og Afrika fammen til 55 M.,
medens der mel-
lem Siciliens Vestspids og Afrika ikke er
fulde 20 M. Øst for Italien naaer Havet sin største
Bredde (240 M.) mellem S y d r a Bugten og det
Inderste af det Adria-tiske Hav; er mellem Kap
Matapan og Afrika atter omtrent 50 M. og længst moo
Øst omtrent 70 M. Men mod Nordøst trækker Havet sig
tre Gange fammen til de smalle Stræder, der skille
Europa fra Asien
og sorbinde de 4 nordøstlige Dele af Mid-
delhavet med hinanden (Dardaueller-, Konstantinopel-
og Ienikalastræ-det). Indhavet er 56,000 [_] M. eller
saa stort som hele Europas Fastlaud paa Rus-laud og
deu Skaudinaviske Halvø uær. Vel
beskyller Middelhavet ogsaa Asien og Afrika,
men det ^tilhører dog væseulig Europa. Thi denue
Verdeusdeel har største Delen
(c. 1,700 M.) af dets Kyst (omtrent 3,000
M.); den ejer alle dets Øer med Undta-gelse af Cypern
og uogle Smaaøer ved Lilleasien; den omflutter ganske
de tre vestlige as dets Underafdelinger og bar dertil
den største Deel as de tre andre. Fremdeles har
Eu-ropa alle Middelhavets store Halvøer paa en nær
(Lilleasien), og dets store Flodge-beter, ligeledes
paa et nær (Nilen). Og endelig have Europæerne med saa
Afbry-delser i to tusinde Aar hersket paa dette Hav. -
De vigtigste Underafdelinger ere først det trekantede
Toscanske Hav, der ligger mellem Italien og de tre
store Italienske Øer, og som ved tre Stræder (Elba-,
Bouifacio- og Messinastrædet) staaer i Forbindelse med
Hovedhavet. Dets største Udstrækning er 100 M. Mellem
Italien,
Sicilien og den græske Halvø ligger det,
ligeledes trekantede, IoniskeHav, der mod S. har en
Bredde af over 80 M. Her-frafører Otrantokanalen til
det lang-agtige Adriatiske Hav, der har en Længde
af over 100 M. og en Bredde af 30 M.
Mellem den Græsk-tyrkiske Halvø og Lille-asien
ligge Archipelagus, (det Ægæiske Hav) med sine
talrige Bngter og Øer, og Marmorhavet (Marmara
H.) mellem de to berømte Stræder, der skille Europa
fra Lilleasien. Det Sorte Hav, der har en trekantet
Form og fra Ø. t. V. en Udstræk-uiug som Nordsøens
fra N. t. S., er uden
Øer og betydelige Bugter. Det ligger mel-
lem Tyrkiet og Rusland, og sender det tre-kantede
Asovske Hav ind i dette Land. Det Toscanske, det
Adriatiske og det Ioniske
Hav ere henved 3,000 [_] M.; det Ægæiske
er over 3,000; det Sorte Hav større end
det Østersøiske Indhav (Kattegat og Skagerak
medregnede). - Naar vi tænke os en Tre-kant lagt ind
i Europa, saaledes at de tre Vinkelspidser ligge
ved Karaflodens Mun-ding, ved det Inderste as den
Biscayiske
Bugt og ved Uralflodens Munding, da vil
deu omtrent indeflutte Europas Hovedmasse og afskjære
Verdensdelens talrige Halvøer.
Disse ere mod N. og N. V., i Ishavet og
Atlanterhavet, først det langagtige Kanin og det
ovale Lapland (Kola), hver paa sin Side af det Hvide
Hav. Fremdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
