- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
735

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

deres Beliggenhed, men ogsaa paa deres
Hi-storie. Havde Karthago sejret i Kampen mod
Romerne, eller havde Araberne i Mid-delalderen
beholdt Herredømmet paa Søen, vilde Middelhavet
være blevet et afrikansk Hav, og ikke alene Malta,
Sardinien og Corsica, men ogsaa Sicilien vilde have
hørt til Afrika. Azorerne ligge Vest for Portu-gal,
meu vi regne dem til Afrika, fordi de ved deres
Opdagelfestid og Opdagelseshi-storie ere knyttede til
denne Verdensdeel. Island ligger langt nærmere ved
Amerika, men er ved sin Historie bleven en europæisk
Ø. Novaja Semlja er ester sin Beliggen-hed europæisk,
men efter sin Opdagelses-historie og sin Natur
sibirisk. Her regnes den til Asien. Europas Øer ere
da i det nordlige Ishav Kalgujev; Øerne

ved Norges Nord- og Nordvestkyst

(de norske Skjær, Lofoden), hvoriblandt Magerø (med
Nordkap), Sorø, Senjen, Hindøen o.f.v.; Spitzbergen,
en stor, men øde Øgruppe. I det aabne Atlanten hav
Island (med stærkt indskaaren Vest-og Nordkyst);
Færøerne; de Britiske Øer (Storbritannien, Irland,
Wight, Ang-lesea, Man, Hebriderne, Orkneyøerne, Shet^
landsøerue). I Nordsøen de smaa Fri si-ske Øer langs
Kysten af Sønderjylland, Tydskland og Nederlandene. I
Kanalen de Normanniske Øer. I det Biscayiske Hav
de Fr a n s k e Ø e r , en Række as Smaa^ øer. I
Kattegattet og Østersøen Mors,

Læsø, Anholt, det Danske Archipe-

lag (Sjællaud, Hveen, Møen, Falster, Laa-land, Femern
^ Samsø, Fyen, Taasinge, Langeland, Ærø og Als),
Bornholm,

R^gen, Usedom, Wollin, Øland,

Øsel, Dagø, Aalandsøerne. Den største af alle disse
Øer er Sjælland (125

[_] M.). I Middelhavet Pithyuferue

og Balearerue (Mallorca og Meuorca), Øerne Veft for
Italien (Corsica, Sardinien, Elba, de Pontinske Øer,
Ischia,

Capri, Sicilien med de Lipariske, de Æga-diske og de
Maltesiske Øer); de I o ni ske

Øer langs den Græsk-tyrkiske Halvø; de Dalmatiske
Øer langs Adriaterhavets Østkyst; Kandia; Øerne ved
Græken-lauds Kyst (Negropout); Kykladerue

og Spo raderne, af hvilke dog de sydlige regnes til
Asien. Europa har i Middel-

havet sire Øer paa over 100 [_] M. Tage vi ogsaa
Henfyn til Øerne, bliver Nord^

spidsen af Spitzbergen (8^° n. Br.) Enro-

pas nordligste Punkt. Kap Matala paa

Kaudia (34° 55’) det sydligste, og Fuglehnk

paa Islaud (uæsten 7° v. L.) det vestligste. ^ Europas
Øer ere omtrent 11,000 [_] M., men, hvis vi fraregne
de aldeles øde Øer(Spitz^ bergen), bliver Størrelsen
henved 10^000

[_] M. Storbritannien (c. 4,000 [_] M.),

Island (over 1,850) og Irland (ov. 1,500) ere over
1,000 [_] M.; Sicilien (500), Sardinien, Kandia,
Corsica og Sjælland over 100 [_] M.; Mallorca,
Negropont, Øsel, Gothland, Fyen og Kalgujev mellem

50 og 100. Ogsaa i fine Øer har

Europa et stort Fortrin fremfor de audre
Verdeusdele. Dette harikke alene sin Grund i deres
forholdsvis be^ tydelige Størrelse, thi som det
af Neden-staaende vil sees, komme ikke alene Asien
og Amerika i denne Henseende vor Ver-densdeel nær,
meu Australien overgaaer den endog langt.

^vrh. n^ ^land. ^er. ^ ^

^land.

Europa. . . 166.000 11.000 1:15

Asien. . . . 752.000 46^0 1:16

Afrika . . . 534.000 1^000 1:49

Amerika.. 660.000 o. 40.000 1:16

Australien . 140.000 17.000 1:8

Den store Betydning, Europas Øer, og navnlig nogle
af dem (de Britiske, Danske, Italienske) have fremfor
de andre^ Ver-densdeles, beroer paa et Sammenstød af
flere andre heldige Forhold. Den langt overvejende
Deel af dem er frugt^ bar o^g vel skikket tilDyrkning,
men over 3/4 af Amerikas Øer ere aldeles øde. De ere
af en pasfende Afvexling i Henseende til Størrelsen;
det er ikke som ved Afrika, hvor en Ø er 21 Gange saa
stor som alle de andre tilsammen. D e have en passende
Asstand sra deres Fastland; hverken saaledes klinede
op til det, som en stor Deel af Amerikas Øer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0739.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free