Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller sjeruede saa overmaade langt fra det, som en
Deel as Afrikas og især af Austra-liens. De ere heldig
fordeelte, idet de
hovedsagelig ligge i to Rækker -^ den ene
fra Island til Alandsøerne; den anden fra Pithyuserne
til Sporaderne ^ hver paa sin Side af Verdensdelens
Midte. Med Undtagelse as den Spanske Halvøes Nord-og
Vestkyst og Landene ved det Sorte Hav, findes der
ingen store, for Øer blottede Strækninger, saaledes
som ved Afrika, Ame-rika og tildeels ved Australieu. ^
Tænke vi os en buet Linie dragen fra Frankrigs
Middelhavskyst mod N. og N. Ø. til Flo-
den Ems’s Kilde og Weserflodens Mellem-løb og derfra
videre mod S. Ø. næsten til Donans Munding og det
Sorte Hav, da vil den, i Forbindelse med Middelhavet,
mdeflutte det størfte, højefte og meest asvexlende
af Europas Bjerglande. Den nordlige Deel hører til
Fastlandets Hovedmasse, medens den sydlige bestaaer af
den Italienske og den Græske Halvø med deres bjergrige
Øer. Den Linie, hvori disse to Dele støde sammen,
gaaer omtrent
lige i Ø. og V. og er over 250 M. lang.
Drage vi fra dens Yderpunkter Linier til Weferens
Mellemløb og til Sydspidsen af den Græsk-tyrkiske
Halvø, da fremkommer en uregelmæssig Firkant, som
indeflutter det Meste af Højlaudet. Deus nordvestlige
Side er saa stor som den sydøstlige (140 M.),
medens den sydvestlige (255 M.) er ikke lidet
længere end den nordøstlige (210 M.). ^Af
de to Trekanter, hvoraf den bestaaer, har
det nordlige en Højde af 110 M. fra Po-
floden til Wesers Mellemløb) og et Flade-
indhold af omtrent 14,000 [_] M.; det syd-liges Højde
er henved 140 M. (fra Kap
Matapan til et Pnnkt ved Siebenb^rgens Sydvestkant)
og Fladeindholdet omtrent 18,000 [_] M., men heri er
da indbefattet
en stor D^l af det Midd^llandfke Hav, me-
dens det Sydlige af Italien og det Østlige af den
Græsk-tyrkiske Halvø er bortfaldet. Drage vi den
sydlige Trekants Sider til
Sydspidfen af Italien, da bliver den lige^
benet (hver Side 170 M.), Højden om-
trent 110 M. og Fladeindholdet h. 14,000
^ M. Da er der vel medtaget mindre af
Middelhavet, men udeladt den overvejende
Deel af den Græske Halvø. Det nordlige, østlige og
vestlige Pnnkt og dertil Sydspid-
sen af Sicilien ville omtrent ligge i en Cirkel,
hvis Centrum er Staden Zengg i
Dalmatien og hvis Radius er 130 M.
Deu nordlige Trekant bestaaer af to bueformede
Bjergmasser - den ene nden-om den anden ^ og det
mellem dem lig-gende Land. Den ydre Bue, som med
et Navn kaldes det Mellemeuropæiske Bjergland,
er meget længere, men langt-fra saa fammenhængende
eller høj, som den indre, Alperne, fra hvilke igjen
de Bjerg-masser udgaae, som opfylde de to Halv-øer. ^
D et M ell e m europæisk e Bjerg-
land ligger i Frankrig, Schweiz, Tydsk-
land, Ungarn, Galizien og Tyrkiet og fal-
der i følgende Dele: 1) Højfrankrig
eller Bjerglaudet V. for Rh^ne^Sa^ne-dalen
indtil M^asflodens Kilde. Mod V. sænker det sig
terrasfeformig og udsender de fleste af det lave
Vestfankrigs Floder
(Seine og Loire med deres Tilløb; Biflo-
der til Garonne); mod S. skilles det ved en dyb
Indsænkning fra Pyrenæerne. De
vigtigste Dele af Højfrankrig ere Au ver g-n eb j er
g en e (h. 6,000’) V. f. Allier, med
mange udbrændte Vulkaner; Forez (ov. 6,000’) mellem
Allier og Loire; Seveu-n er n e mellem Loire og
Rh^ne-Sa^ne
(5^6,000’); C^ te d’ O r, mellem Seines
Kildefloder og Sa^ne, ved dybe Indsænk-uinger skilt
saavel fra Sevennerne som fra Langres Plateau,
der indeholder Kil-derne til Maas og Sa^ne. 2)
Iura-bjergeue (5^6000’) bestaae af flere paral-lele
Kjæder der ligge deels i Frankrig og deels i Schweiz,
mellem Rh^ne og Genser-
søen i S., Rhinen i N., Sa^nedalen i V.
og Aarfloden mod Ø. Hinsides Rhinen fortsættes de
mod N. Ø. af R au h e Alp
(3^4,000^), der danner Vandskjellet mellem
Donau og Rhinen. 3) De Rhinfke
Bjerge ligge fra S. t. N. paa begge Sider af Rhinen,
og ere højest mod S. (h. 5,000’, langt lavere mod N.,
ikke 2,000’). V. f. Rhinen ligge Vogeserne, med Mosels
Kilder, indtil Nahes Udløb ^ de fortfættes af
Douuersberg og Hardt; Huudsruck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
