Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mellem Nahe og Mosel; Eisel og Hohe
Veen mellem Mosel og Maas; Arden-uerne, længere
mod S. V. Øst sor Rhinen ere Schwarzwald, der ved
Rhindalen skilles fra Vogeferne og ved Ne-ckardalen
fra RanheAlp, Odenwald mel-lem Neckar, Rhinen og Main;
Spesfart mellem Mainflodens Krumninger ; V o g e l
s -gebirge mellem Fulda og Lahn; Tau-nus eller die
Hohe mellem Main, Rhinen
og Lahn; Westerwald N. f. Lahn. 4) Ø.
og N. Ø. for de Rhinske Bjerge ligge de
lave M ellemtyd ske Bjerg e (højeste Punk-ter
3-4^000’) hvis Vande deels danne
Weser, deels løbe til Elben. Rhøn mel-lem Werra og
Fulda, skilles ved Werras Dal fra Thuringerwald,
der strækker sig til Saalefloden og det lille
Højland Frankenwald. Nordlig ere ligger Harz med
Brocken og N. V. for den de laoe Weserbjerge, som
Floden gjennembryder paa sin Vej til Lavlandet
(den vestphalske Port). 5) De Bøhmisk-mæhriske
Bjerge omgive de to Højsletter Bøhmen og Mæhren
(omtrent 500’), og paa dem udspringe Elben, Oder,
Main og Bisloder
til Donau. Fra Fichtelgebirge løber
Vandet til alle fire Sider og falder i Elben, Rhinen
og Donau. Erzgebir^e og Lau-sitzergebirge ligge paa
Grændsen afBøh^ menogSachsen; Riefengebirge (5,000^)
mellem Bøhmen og Schlesien; Sudeterne (i indskrænket
Forstand) mellem Mæhren og Schlesien; B ø hmerw al
d mellem Bøhmen
og Bayern og den Mæhriske Landryg
mellem Mæhreu og Bøhmen. Det flydende Vand i Bøhmen
danner Elben; det i Mæhren March. 6) Karpatherue med
Siebenburgeu. Fra Donaus Bred, mellem Bifloderne
March og Waag, stræk-ker sig en L and ry g mod
Nord til Sude-terne og Weichsels Kilder, idet den
skiller Mæhren fra Ungarn. Herfra gaaer den videre
mod Ø. og S. Ø. paa Grændsen af Ungarn og Galizien,
indtil Pruths og
Theis Kilder. Ovenpaa Landryggen ligge
større og mindre Bjergpartier af forskjellig
Højde. Mellem March og Waag kaldes Bjergene
Vestkarpatherne eller de hvide Karpat her;
nordøstligere faae de
Navn af Iablnnkabjergene. Østfor
disse igjen ligger den højeste Deel af Kar-
patherne og i det Hele af de ^ellemeuro-pæiske
Bjerge. Den hedder Tatra, har
Toppe paa over 8,000’^ ^Gerlsdorserspitze,
Lomnitzerspitze) , og sænker sig m^d S. V.
i Terrasserne Fat r a og Matra mod Do-
naus Knæ og Theis’s Mellemløb. Ø. og
S. Ø. for Fatra gaae de lavere Skovkar-pather til
Siebenbi^rgen. Dette Høj-
land ligger 1,000^1,600’ over Havet, be-
staaer af tre Hoveddele (Szamos-, Maros-og
Alutalandet), og omgives af de S i eb en-bi^rgiske
Karpather, der ere højest mod
S. (Negoi, henved 8,000’) og mod N.
(Kuhhorn 7,000’). Fra Kar^athernes
indre Side løber alt Vandet til Donau.
Saaledes Waag; Grau; Theis med Sza^ mos og Maros;
Alnta^ der gjennembryder Sydranden af Siebenbu^rgen
i det røde Taarns Pas. Floderne fra den nordlige
og østlige Side løbe deels til Østersøen (Weichfel
og dens Bifloder), deels til det
Sorte Hav (Dniestr) og deels til Donau (Pruth og
Sereth). ^ Det mellemeuropæiske Bjergland er altsaa
højest i sin østlige Deel
(over 8^000’), dernæst mod Vest (6^000’); og lavest
i Midten og mod N. V. Breden
er meget forskellig; størst er den i Midten,
N. f. Alperne (fra Schwarzwalds Sydende til
Weserbjergene er der over 70 M.). ^ Bjergmassen
bestaaer af en Afvexling af enkelte Bjergkjæde,
større og mindre Høj-sletter, Landrygge med Bjergtoppe
o.f.v. Især den vestlige Halvdeel er lidet sammen^
hængende, idet Bjergene ere skilte fra hin-anden
ved mange Floddale. - Paa de tre Sider sænker denne
Bjergmasse sig ned til en sammenhængende Slette,
det store euro-pæiske Lavland, og vander dette med en
overordenlig stor Mængde rindende Vand. Ikke mindre
vandrig er d^n indre Side af Bjergbuen, og i det Hele
komme fra disfe
Bjerge alle betydelige Floder, fom løbe til
Biscayabugten ^undtagen een af Girondes Kildefloder),
Kanalen, Nordføen (undtagen Rhinen, som dog saaer
sine fleste og største
Tilløb fra dem) og Østersøens Sydkyst; dertil østlig
Dniestr og Donau og mod V.
den største af Rhoues Kildefloder. De ud-
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
