Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
Narenta). - Den østlige Bjergkjæde hed-der Balkan og
støder til deDinariske Al-
per i Bjergknuden Schartagh, der skal være saa høj
som Montenegro. Den egen-lige Balkan bestaaer mod
V. af høje Bjerge
(Vitocha ov. 7,000’, Rilotagh ov. 9^000’),
men i den større østlige Deel kun af lave (3,000’);
og ender som en lidet betydelig Kjæde under Navn af
Eminetagh, ved det Sorte Hav. Mod Nord sender den
sine Vande til Donau (Morava), og falder i Serv i
en terrasfeformig, men i Bulga-r i en stejlt ned til
denne Fl^d. Mod Syd
løber Vandet til Arkipelagus gjennem
Marissas, Nestus, Strymons og Vardars
Flod^ale. Mellem disse ligge Bjergmasser
der tildeels ere langt højere, end den østlige
Balkan. Strandschabjergene, mellem Marissa og det
Sorte Hav, ere lave; men mellem Marissa og Nestus
ligger Dozpat J a ^l a s si (over 7^000^), og mellem
Nestus og Strymon Perintagh, ^ned Iel^Tepe
(over 8,000’) og Pilas-Tepe (næsten 6,000’). -
Alperne, DeDinariske Bjerge og
Balkan ^danne saaledes en sammenhæn-g end e
Bjergkjæde, der naaer fra Genua-bugten til det Sorte
Hav og er den længste
i Europa (over 300 M.) Østpunk^et ligger lidt
sydligere end Vestpunktet; Asstanden
mellem dem i lige Linie er omtrent 240 M. ^ Landet
mellem det Mellemeuro-pæiske Bjergland paa den ene Si
de o gAlperne med de Dinariske Bjerge og Balkan paa
den anden er af meget ulige Brede og Beskaffenhed
paa de forskjel-lige Steder. Vestligt er det den
store og frugtbare R h o n ed a l, der gaaer fra
N. t. S. Derpaa gaae Bjergene saa tæt sammen, at Iura
og Savoyens Bjerge kun ere skilte fra hinanden ved
den smalle Rhoneflod; men de fjerne sig atter og give
Plads for den bakkede, frugtbare H elv etiske Slette,
der ligger omtrent 1,300’ over Havet og vandes af Aar
med dens talrige Tillob. Længere mod N. Ø. skilles
Centralalperne fra Rauhe Alp, de Mellemtydske og
Bøhmi-
ske Bjerge ved den sydtvdske Højslette,
der er 8-1500’ høj, bestaaer af forskjellige Plateauer
(Bayern s Højslette mellem Bodensø, Alperne, Donau
og Inn; Øvre-
pfalz mellem Donau og Fichtelgebirge; Franken V. for
Øvrepfalz) og vandes af Donau med Bifloder. Denne
Højslette fortsættes mod Ø. af den lave og smalle
Østerrigske Dal eller Donaudalen, der skiller
Østalpernes nordøstlige Deel fra de Bøhmiske Bjerge
og Karpatl^erne. Ved
Marchs Udløb træde disfe sidste Bjerge
meget nær til Østalperne, kun Floden er imellem,
men derpaa følger den lilleUn-garske Slette, omkring
Donau fra Neu-siedlersøeu til Waags Nedreløb. Den
fort-sættes igjen as den store Ungarske Slette,
der gjennemstrømmes as Donan
og Theis og ligger 3-400’ højt. Ved en
Snevring mellem Serviens og Siebeubur-gens Bjerge
skilles denne Slette fra Valla-ck^iets L av slet
t e, der paa tre Sioer om-flydes af Donan, og paa
den fjerde har Karpatherne. Mod N. Ø. staaer den i
Forbindelse med den østeuropæiske Slette. ^
Det Græske eller Helleniske Bjerg-
land med Øerne. Schartagh spalter sig i tre
Kjæder, thi mod S. midt igjennem Halvøen gaae de
Helleniske Bjerge, der danne Vandsljellet mellem
det Adriatiske og det Joniske Hav paa den ene Side
og Arch^pel^gus paa den anden. Længst mod N. ere de
en sammenhængende Kjæde, der skiller Terrasselandet
Albanien fra M a c e-doniens og Thessaliens (her ligge
OlympmodN.,OthrvsmodS.,Pelion og Ossa mod Ø.) F loddal
e, og bærer Navn as Mezzovo ellerPindus. Syd-
ligere opfylde de Li vadien med isolerede
Bjerggruffer, som O eta med Passet T h er-
mop^læ; Parnas (8,000’); Helikon;
Kithæron; Hvmettns o.s.v. Morea er et lidet H^and,
hvis midterste Deel, Arkadien, har en Gennemsnitshøjde
af
2^000’ og Bjergkjæde paa 7,000^. Mod
S. udgaaer Tavgetus til Kap Matapan. Kan di a s
Bjerge (Ida) naae over 7,000’. Alle de andre Øer ere
ligeledes b^ergfulde; de højeste naae 5000^; mange
ere vulkanske. ^DenItalienskeHalvø med Øerne. Hvor
Vestalperne st.^de til Middelhavet, ud-sende de en
lavere Bjergkjæde, A p e n in er n e, som sørst gaaer
mod Ø. N. Ø., derpaa mod
Ø. S. Ø., S. Ø., S. og S.V. gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
