Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Italieu med Halvøen Kalabrien. Mod S. Ø. udsender
den en flad Landryg , der danner Apulien. Denne
Hovedkjæde, der danner Vandstjellet mellem Italiens^
tre Have, sænker sig ned til Kysten gjennem mange
lavere Kjæder, der tildeels gaae paral-lel med
Hovedkjæden, og som indeflutte mange frngtbare og
skjønne Dale. (Se iøv-
rigt Pag. 114). Desuden findes der i Jta-
lien ikke faa isolerede Bjergmasser, meest af vulkansk
Oprindelse. Saadanne ere Gargauo ved det Adriatiske
Hav; Vesuv
(c. 3,500’), den bekjendte Vulkan ved Nea-
pel ; A l b a u e r b j e r g e t i Nærheden af Rom ;
Euganeerne i Podalen, S. V. for Pa-dua. Slettelandet
paa den Jtalienske Halvø ligger nærmere ved Kysten,
der paa mange Steder er lav, ofte fnmpig og usund
(M a-remme r ne ved Arno og Sieua; den Romerske
Campagna; de Pontinske Sumpe; Campanien; Maremmerue
ved Commacchio; Puglieus Slette). ^ Den største
Slette ligger N. for Halv-øen mellem Alperne,
Apeninerne og Adria-terhavet. Det er Podalen eller
den Lombardiske Slette, hvis Højde er fra 150^-800’
og som vandes af Po (med dens talrige Bifloder),
E^sch, Brenta, Piave, Tagliamento. Den begynder ved
Po, om-tre^t 50 M. fra Mundingen, bliver bre-dere
mod Ø. og strækker sig tilsidst langs Havet fra
Jfonzos Munding til Marecchias. Sicilien er et Højland
(1,500’), der er gjennemskaaret af flere Bjergkjæde^
af hvilke Madoniebjergene ere de højeste (6,000’). Paa
Østsiden hæver den isolerede Vnlkan Ætna (10,500’)
sig op as Catanias Slette. ^ De Lipariske Øer, de
Pontinske samt Ifchia og Kapri ere vulkanske. De
Maltesiske ere stejle Klippeøer. Corsica
er gjennemskaaret af en Bjergkjæde. S a r d i -u i
e n er i det Hele højest mod N. og Ø. (G e n-n a r
g e n t n 5-6,000^ fladere mod V. og S., hvor der
paa sine Steder findes Moradser. - Kaukasus med de
Krimfke Bjerge.
Over 100 M. Ø. s. det østligste Puukt af
Europas Hovedbjergmasse, og næsten uu-der samme Brede,
begynder ved Ienikala-strædet den mægtige Kaukasus,
der med sine tre parallele Hovedkjæder strækker sig
over 150 M. mod S. Ø. tvers over deu Isthme,
som skiller det Sorte Hav fra det Kaspiske. Det
er ovenfor bemærket, at den midterste Deel danner
Grændsen mellem Europa og Afieu. Her har Kaukasus
sin største Middelhøjde (den midterste Kjæde
10,000’; de ydre 7,000’), og de højeste Toppe (Elbrus
h. 17,500’; Kasbek 15,500’) ; her ere ogsaa Kilderne
til Kuban
og Terek, de to Floder, som flyde i modsat Retning
og betegne Bjergmassens Nord^ grændse; hinsides dem
er Landet en Lav-flette. Bjergene paa Sydøstsiden af
Krim ere at betragte som en Fortsæt-
telfe af Kaukafus. De naae ikke 5^000’ og falde stejlt
af mod S. til det Sorte Hav ;
mod N. jevnt til den Krimske Slette. Fra deres
vestlige Deel er der kun henved 70 M.
til de Siebenbi^rgske Karpather eller til Bal-
kans Østende. ^ S. f. Garonnes Lavland og for
Højfrankrig, men skilte fra dei ved deu foran
omtalte Indsænkuing, gaae Py-r en æ e r n e fra det
Middellandske Hav til det Biscayiske med en Længde
af 55 M.,
en Bredde af 12^15 M., en Middelhøjde i den midterste
Deel af henved 7,000, og med Toppe paa næsten 11^000’
(Pic Ne-thou, Pic Pofets, Mont Perdu). De ligge
deels i Fraukrige, deels i Spanien og sende deres
Vande især til Garonne og Ebro. Pyrenæerne fortsættes
mod V. af de Aftn-risk - galicifke Bjerge (8,000’
eller 10,000’), der gaae langs med den Biscayiske
Bugt til Kap Finisterre, og indeholde Kil-
derne til Nordfpaniens Floder. S. f. disse
Bjerge strækker sig indtil Sierra Mor en a og
Sierra Monchique det Kaftilian-ske Højland, der
gjennemstrømmes af alle de vestfpanske Hovedfloder
med Uud^ tagelfe af Gnadalquivir, og fom ved S i e
r r a Guadarama (h. 8,000’) og Sierra Eftrella deles
i det Gammelkastili-
anfk^ (2,000-2,500^) og det Nykasti-l i au sk e. Mod
V. sænker det sig jevnt
til Atlanterhavet (Kap la Roca; Kap St^ Vincent) ;
mod Ø. mere brat til E b r o d a l e n og Valencias
Kyftflette. Den be-rømte Andalusiske Dal, der
gjeuuem-strømmes as Guadalquioir, skiller Sierra
Morena fra Grauadas Højlaud, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
