Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verkoturiske Ural, til P etschoras Kilder,
og N ord ur a l. De to sidste have en
Middelhøjde as 3^000’, og de højeste Toppe eu 5-6,000^
(Konschakovsky og Tøll Pos).
Den nordlige, den vestlige og ^et Meste as den
østlige Deel as den Skandinaviske Haloø er opsvldt
med en sammenhæn-gende Bjergmasse, der mod N., V^,
S. V. og tildeels mod Ø. er omgiven af Havet, men
iøvrigt grændser mod N. Ø. til de flade Strækninger
mellem den Both-
uiske Bugt og Ishavet, og mod S. Ø. til
de store Søer, der gaae tvers over
Soer-rig. Hovedkjæden, der med et Fællesuavn hedder
de Skandinaviske Alper eller Bjerge, ligger mod N. og
V. fraVaran^
gersjord til Kap Lindesnæs (over 250 M.),
og træder mod V. heelt ud til Havet med dets dvbe
Fjorde, medeus den mod Ø. deels sænker sig jæont til
den Bothniske
Bugt deels opfylder det sydøstlige Norge
med en Afvexling af flade Bjergmarker
og høje Sidekjæder, der indeflutte lange
Tvær-dale. Hovedkjædens vigtigste ^ Lokalnavne
ere de Lap piske Bjerge (Middelhøjde 2^500’)
til Sulitelma (6^000’); Kjølen til Dal-, Klara- og
Storelvens Kilder; D ovre fjeld (Middelhøjde 3^000’)
mod
S. V. til Havet; og herfra til Kap Lin-
desnæs Langefjeld, Sognefjeld (Mid-delh. 4,500’;
højeste Punkt, Y mi s fjeld,
over 8,000’); Filefjeld^ Hardanger-fjeld. Halvøens
større Vandløb strømme mod S. Ø. og S. ^ Landet
S. f. de store Jndføer er en Slette, denGothiske,
med lave Bjergstrøg; længst mod S. dan-
uer det flade og frugtbare Skaane Over-gangen til de
Danske Øer. ^ Den sydøst-lige Deel af Storbritannien
er lav,
men den nordlige og vestlige bjergfnld. I
Skotland gaae Bjergene i Kjæder, der ere adskilte
ved dybe Indsænkninger og som
have Hovedretning fra N. Ø. til S. V.
(deKaledouiskeBjerge, Inve^ness-bjergene,
Grampianbjergeue med Storbritanniens højeste Punkt ^
Ben Macdhu over 4^000’. Englands Bjerge ere endnu
lavere (højeste Punkt 3,500’) og ligge i tre Kjæder
(Peakbjergene, Wa-lesbjergene og Cornwallbjergene),
hvis Hovedretning er fra N. til S. - D e Skotske Øer
ere Klippeøer af liden Højde
(2,000’), ligesom Færøerne (3,000^). -
Irland har mod N. V. og S. V. Bjerge, der ere en
Deel lavere end Englands; iøvrigt er det Meste af
Øen Sletteland. -^ Island er et sammenhængende,
meget vulkansk Bjergland, hois højeste Punkt er
6,000’. ^ Betragte vi Europas Hoved-
bjergmasser, da fee vi, at 3 af dem ligge mod Syd ^
det Spanske Højland, det store Midteuropæiske og
Kaukasus -, og ligeledes tre mod N. - det Britiske
Høj-
laud, det Skandinaviske og Ural. Ide
fydlige haoe H o v ed bjergkjæderue - Pyre-næerne
med de Astnrisk - galliciske Bjerge ;
Alperne med de Dinariske Bjerge og Balkan ;
Kaukasus ^ Hovedretning fra V. til Ø.,
men i de nordlige fra N. til S. Kaukasus,
de dinariske Alper med Balkan^, Alperne og Pyrenæerne
med de Astnrisk^galliciske Bjerge ere, naar de
betragtes hver for sig, fire Bjergkjæde af næsten
samme Længde (c. 150 M.), men, sammensattes Alperne,
de Dinariske Bjerge og Balkan til et Hele, udgjøre de,
som ovenfor er bemærket, En-ropas længste Bjergmasse,
der er ikke saa lidet længere end Ural eller de
Skandinaviske Bjerge. ^ De nordlige Bjergmasser ere
langt laoere end de sydlige; Nordeuropas højeste Pnnkt
(Ymissjeld) er ikke halv saa
højt som Elbrus. ^ Højlandet ligger i
Enropa meest mod N. og mod S., Lavlau-det i
Midten. Dette er mere end dobbelt saa stort som
Højlandet; et Forhold, der ikke finder Sted i nogen
anden af de Verdensdele, som vi kjende saa meget til,
at vi ere istand til at anstille en Sammenligning,
^a^l^nd . ^land.
Enropa .... u. 21/2 : 1
Asien ..... 1.2
Sydamerika . . 11/2 : 1
Nordamerika. . 1 : 11/2
og som vistnok langtfra naaes af Afrika og
Australien. He^ri har altsaa Europa atter et meget
stort Fortrin for de øvrige Verdensdele, da Lavland
un-der iøvrigt lige Vilkaar naturligvis er langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
