Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
^uro^a.
immergrønne Regi o n (0-1 ,200’), som ogsaa kan kaldes
Olietræets R. d) Ka-stauieus og de nordiske Eges R.
(1,200-3,000’), der ligner den laveste Al-peregion. ^)
Bøgens Region (3,000^
6,000’) med Kornavl i de lavere Dele, Græsgange i de
højere. ^) Fjeldurter-u es R. (6,000^9000^), som den
tilsvarende i Alferne. ^) Sneens R. ^ Anstille vi til
Slutning en Sammenligning mellem Brødfrugternes og
Træernes nordlige Po-largrændfe i Europa og i de under
famme Brede liggende Verdensdele, Polargræudsernes
nordligste Punkter:
^ro^ Af^n. A^eri^a.
Brødgrændse . 70° 64° 65°
Trægrændse . . ^v. 70° 71° 69°
Polargrændsernes sydligste Punkter:
^ro^a. As^n. ^.neri.a.
Brødgrændse . 67° 57° 50°
Trægrændse .^. 69° 58° 50°
sees det let - hvad der jo ogsaa stemmer med den
klimatiske Forskjel ^ at Enropa ogsaa sej-rer i denne
Henseende^ og det - hvad der fal^ der af sig felv^
især med Hensyn til Polar-grændsernes sydligste
Punkter. Mellem Enropa og Asien er der i denn^
Henseende en Forskjel as 150^165 M., saa at, hvis
Korn^ og Trægrændsen i Europa laa lige saa sydlig
som i det østlige Asien, vilde hele Skandinavien
og det hal^e Rusland hverken have Kornmarker eller
Skove. Det samme vilde være Tilfælde med hele Vest^
kvsten af vor Verdensdeel N. for Seineflo-den, hvis
den i klimatisk Henseende var
stellet lige med Landene ved Bassins^ ^g
Hudsonsbugten, thi paa Amerikas Østkyst
ophører Kornavl 255 M. og Skove endog
285 M. sydligere end hos os. - Ligesom
Svdeuropa har flere Plantearter end Nord-euro^a,
saaledes tiltager ogsaa Antallet af Dyrearter mod
Svd. Dette gjælder især om de lavere Dvrektasser
(Slanger, Fir-been, Bløddyr og Insekter), dog ogsaa
om Pattedyr og Fngle. Saaledes have Natur-forskere
beregnet, at naar man kalder An-tallet af Arterne i
Polarlandene 1, da er:
^a^ed^r. ^le.
Polarlande ..... 1 1
Sverrig ....... 1^ 4,^
Danmark ...... 1^ 2^
Da man med temmelig Nøjagtighed kjen-der Arternes
Antal, er denne Beregning del ikke langt fra
Sandheden. Men det Samme gjælder ingenlunde om
Individer-nes Antal; der er s. Ex. en langt større
Mængde Fisk i de nordlige Vande, end i de
sydlige. Ligesom Nordeuropa maa vige for
Sydeuropa, hvad Mængden as Arter angaaer, saaledes
staaer Europa i denne Henseende igjen
tilbage for sin sydlige Nabo, Afrika; kalde vi
Arterne af Pattedyr i Europa for 1^ da havde Afrika,
allerede som man kjendte det sor 20 Aar siden,
3,^. ^ Af de lavere Dyre-klasser, som ere Mennesket
til betydelig Nytte, har Europa Silkeormen (især i
Italien og Frankrig. dog ogsaa i ^Spanien
og Tydskland); Cochentlte, som i den
seneste Tid er bleven af stor Vigtighed for Spanien;
Bien, hvis Avl tkke er uden Betydning for mange Egne;
Østers, Muslinger o. fl. - Havsiske sindes i uhyre
Mængde i det nordatlantiske Ha^ og de tilstødende
Dele as det nordlige Ishav. Det er navnlig K a
b li ane n (ved Joland og Norge) og Silden ^især
ved Norges og Storbritanniens Kyst), bvis Fangst
nd-gjør Hovederhvervet, og flere Skeder det eneste
Erhoerv, for mange Tusinde Men-nesker. Og^aa af
Betvdning er Sardel-len, Laxen, og i Middelhavet
T hun s i-sken. Støren lever i de fleste Floder i
Mellemeuropa, men størst og bedst i det
sydøstlige Rusland, og da især i Volga og
Ural. - Europa har ester Naturhist^ri-kernes Mening
(Swainson^ 388 Fugle-arter, af hvilke 250 er^
ejendommelige for Enropa. Nordafrika og Vestasien. Ky^
sterne og Øerne i det Nordvestlige af vor Verdensdeel
ere beboede af Millioner Hav-fugle, blaudt hvilke
Edderfuglen er den fortrinligste. Den og L a m m e
g r i b b e n, der har hjemme paa de højeste Al^er,
findes sjeldent udenfor Europa. - Af Pattedyr har
Enropa (ester Oken) 40 Slægter og
131 Arter, af hvilke 98 ere fælleds for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
