Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^g i den, ifær efter fønikiske^ Kilder, tem-enelig
rigtig beskrev Omridset as den Iydske ^Halvø, de
Danske Øer, Østersøens (den
^Venediske Bngts) Sydkyst og en Deel as
dens Østkyst^ kun at han rykker det Hele omtrent
2 Grader sor langt mod Nord og ^ som overalt i sit
V^erk ^ sor langt mod Øst (her 7°). Den Iydske Halvø
stræk-ker sig hos ham mod N. Ø., saa at Nord^
spidfen ligger uuder nogle og fyrgetyve
Graders Længde istedetfor under c. 28°. En Øgruppe
Ø. for Halvøen betegner de Danske Øer og Skaane,
som er det Eneste, der sindes af den Skandinaviske
Halvø. Men, ^hvad han kjender, er dog i alt Fald
rigtigere tegnet af ham, end paa de Kaart, som ud-kom
i Tydskland i Midten as det 16de Aar-hundrede. Hau
veed, at Volga (Rha) strømmer gjennem Østeuropa ^
hos ham det
det Asiatiske Sarmatien ^ til det Kaspiske
Hav, men lader dette have sin største Ud-
strækning fra V. til Ø. I det nordvestlige
Europa naaer Albion op over den 60° og har mod
N. sin største Bredde. Det yderste Land er Thule,
N. sor Albion, under 63°. Da Romerne ikke kunde erobre
Germanien , da de manglede den videnskabe-^lige Iver,
som i vor Tid har bragt saa mangc højhjertede Mænd til
at undersøge sjerne Lande, og da det kolde Norden,
hvis Ufrugtbarhed ovenikjøbet blev overdrevet, ikke
knude friste dristige Eventyrere, saaledes som det
guldrige Amerika paa Cortez og Pizarros Tid, er det
sorstaaeligt , at Kund-skaben til det nordlige og
østlige Europa ^ suarere gik tilbage end fremad i de
sidste romerske Aarhundreder. Det Samme var
Tilsælde i de næste 300 Aar. Skribenterne
^som Iornandes, Procopius, Paulus Dia-conns
o. s. v.) kjende hinsides Germanien kun ,,Oceanet^
og i det Øen Thule eller Scandinavia, Gothernes Hjem,
og om Øst-europa vide de omtrent lige saa lidt. Da ^
saa at sige ^ opdagedes Norden paany ved ^e frankiske
Regenters Fremtrængen mod Nord, ved Christendommen
Udbredelse, ved ^Forbindelsen mellem Norden og England
og endelig ved Normannertogene. E g in-^hard, Karl den
Stores Samtidige, er den ^Første, som nævner Østersøen
(Ostersalt),
Europa.
og fom veed, at den er en Bugt. Han nævner
Søuderjylland (Sinlendi), omtaler Fyen (men uden at
navngive den) og de øvrige af Normannerne beboede
Øer. An s g ar forbandt, ligesom det skeer i vore
Dage, Missionærens Fortjenester med Opdagerens. Han
var den første Sydbo, om hvem det vides, at han satte
over Øster-søen; han er den sørste Skribent, der som
Øjenvidne kan tale om Sverrig, ligesom han er den
sørste, der navngiver dette Land ^Suecia), som han
to Gange besøgte. HosdentydskeAnnalistDitmaraf Merse-
burg fiude vi sørste Gang Sjællands
(S el o n) og Lejres (Lederum) Navue.^ I Slutningen af
det 9de Aarhundrede skrev Alfred den Store, Englands
berømte Konge, en kortfattet Befkrivelfe af Europa
og dets Beboere, som især bliver mærkelig derved, at
den maa ansees sor at give et tydeligt Billede as,
hvorvidt de geografiske Kundskaber strakte sig hos
Datidens meest dannede Mænd. Paa hans Tid gjorde en
Mand ved Navn Ottar en Relse fra Hel-geland i Norge
N. om den Skandinaviske
Halvø ind i det Hvide Hav til en stor
Flod (D vin a) i Bjarmeland. Han er vistnok denFørfte,
der har omsej^et vor Verdensdeels Nordpunkt. Se-uere
sejlede han langs Norges Kyst gjeu-nem Kattegat og
Lille Belt til Hedeby-(Slesvig). Fra denne By gjorde
en anden Nordbo, Ulfsten, en Opdagelsesrejse østerpaa
og kom til Floderne Visle (Weichsel) og Ilsing
(Elbing), som i Esternes Land faldt i E s t h a v e t
(det Frische Haff). Begg^ disfe Rejsende kom til Kong
Alfred, som
med Glæde optegnede deres Beretninger, der sor de
saa Dannede i hin Tid havde den samme Interesse,
som i vore Dage
Barths og Livingstones Opdagelser have for det store
Publikum. ^ Det var ligeledes
i Kong Alfreds Dage, at Færøerne og
Island bleve opdagede og .^ tilligemed
Shetlauds- og Orkeneyøerne ^ befolkede af Nordmændene;
den sidste Ø opdagedes da for anden Gang, thi man
havde 150 Aar
tidligere naaet til den fra de Britiske Øer.
Paa samme Tid stiftede Varegerue Riger i Østeuropa
og traadte i nøje Forbindelse
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
