Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Firozabad.
Vinmarken, det nordligste Amt i Norge,
beliggende mellem 68° 20’ og 71^ 12’ n. Br., indtager
et Areal af 1,285 [_]M. med
^4,655 J. (1855). F. er omgivet af Nord-landenes
Amt og den Svenske Lapmark mod S., af den Russiske
Lapmark mod S. Ø. og Ø. og paa de andre Sider as
Oceanet. Amtet bestaaer as et meget klippefuldt
Fast-laud, hvis Kyster ere udskaarue i en Mængde dybe
Fjorde, soran hvilke der mod V. ligge en stor Mængde
Klippeøer, hvorimod den
^stlige Kyst er blottet for Øer. De vig^
^igste Fjorde ere fra Øst: Varange^Fj.
med Pasvig Fj., Kongs Fj., Tana Fj., Laxe Fj.,
Porsanger Fj., Kolle Fj.,
AltenFj.,QuænangerFj., LyugesFj., Ulve Fj., Malauger
Fj. De vigtigste Øer ere i samme Retuiug: Vardø med
^estuiugen Vardøhus, Magerø med For-bjerget Nordkap,
Maasø, Hjelmsø,
Ingø, Rolssø, Sørø, Qualø, Sej-
laud, Stjeruø, Arenø, Skjervø, ^auueu, Ringvadsø,
Hvalø, Tromsø, med Kjøbstadeu af s. N., og
Senjen. Amtet bestaaer af Senjen og Tromsø Distrikt
og det egenlige Finmar-ken. Senjen og Tromsø Distrikt
indtager
den mindre sydlige Deel. Besolkningen
boer navnlig paa Øerne, langs Fjordene
og i Dalene. De vigtigste Dalstrækninger
ere B ard o og Mol s elv Dalene, saaledes kaldte efter
de to Floder, der gjennem-Drømme dem. Disse to Floder
løbe sam-men og falde i Malanger Fjord. Af de ivrige
talrige Elve ere de vigtigste her
Salangs Elv og Rejfens Elv. Disse
Elve have for det Meste deres Udspring fra
højtliggende Indsøer i det Indre. Paa Bjergene saavel
paa Østgrændfen som paa Laudtungerue mellem Fjordene
og paa Øerne findes flere Gletschere. Distriktet
bestaaer as Kjøbstadeu Tromsø og Fogde-riet Senjen og
Tromsø, der indbefatter 10 Præstegjæld. Det egeulige
Finmarken udgjør den nordlige og østlige Deel af
Amtet, er et Fjeldland, hvis Indre er et
plateau af 1,500 til 2^000 F. Højde med
enkelte Spidser over 3,000 F. Af Dalene ere de
betydeligste Alten Dalen i Vest-fiumarken og Tana
Dalen i Østfinmarken,
begge benævnte efter de Elve, der gjennem-strømme
dem. Af Befolkningen ere 4,179 Quænere og 13,668
Finner. De Sidste ere et Nomadefolk, der boe i Telte
og van-dre omkring eftersom Aarstiden fordrer det
med Hensyn til Rensdyrenes Foder. J
Byerne boe 5,37^ I. og i Landdistrikterne
49,279. Folkemængden er i de sidste 40
Aar tiltaget ^ overordenlig stærkt; den ud-
gjorde 24,704 (1815); 37,504 (1835); 54,655
(1855). Skjøudt Agerdyrkning es-
terhaanden gjør Fremskridt i Amtets syd-
lige Deel, er Kvægavl dog Hovednærings-
kilden, og det egenlige Finmarkens Højfletter benyttes
om Sommeren til Græsgange sor Rensdyrhjorder fra
de svenske og russiske Lapmarker. For 1855 angives
Udsæden til
163 Tdr. Rug, 4,353 Tdr. Byg, 46 Tdr.
Havre, 12,925 Tdr. Kartofler, hvis Asgrøde
auflaaes til 769 Tdr. Rug, 20,340 Tdr. Byg, 214
Tdr. Havre, 81,288 Tdr. Kar-
tofler. Kreaturholdet angives sor s. A. til
4,309 Heste; 31,342Stkr.Hornkvæg; 68,994 Faar; 18,989
Geder; 2,192 Svin og 88,691
Rensdyr^ Endeel af Kystbefolkningen ernærer sig ved
Fiskeri. Finspong, Jernværk og Kauonstøberi i
Sverrig, Linkøping Lan, Risinge Sogn.
Finsteraarhorn, se Alperne. Finsterwalde, St. i
Preussen, Pr. Bran-denburg, Rgbz. Frauksurt, Kr. og
31/2 M.
S. t. Ø. s. Luckau. 6,329 I. (1855). Slot, Klæde-
og Lærredsfabrikation, Stutteri.
Firenzuola, St. i Italien, Htgd. Parma,
5 M. V. N. V. f. Parma. 3,000 I. Kar-dinal Alberonis
Fødeby.
Firmy, Flk. i Frankrig, Dpt. Aveyron,
Arr. og 4M. N. Ø. f. Villefranche. 2,200 I.
Iern- og Steenkulsminer. Firminy, Flk. i Frankrig,
Dpt. Loire,
Arr. og 11/2 M. S. V. f. Saint Etienne. 5,500 J. Jern-
og Staalfabriker, Silke-
spinderier. Steenkulsbrud. Firozabad, St.
i Engelsk Ostindien,^
Pr. Bengalen, 4 M. Ø. s. Agra, ved Dschumua. 12,000
I. Befæstet.
^irozabad, St. i Persieu, Pr. Farsi-
stau, 12 M. S. f. Schiras. Befæstet.
Udstrakte Ruiner. Handel med Korn, Bom-uld, Heste
og Rosenvand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
