Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fouillouse, La ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Seines Kilder; derpaa er der atter en
brat Fordybning, hiusides hvilken L an g r^ s Plateau
(1,200 F.), med Kilderne til Marne,
Meufe og Sa^ne; og N. derfor Lorrai-nes (Lothringens)
lave Plateau med Ar-
dennes (l ,600 F.). ^ Hvad der ligger V^ f.
den ovenfor nævnte Linie maa betragtes som Lavland
(det franske eller vest-europæiske), hvorvel
Bjerglandet sender tildeels lange, men ingensteds høje
Grene ud mod N. V. og V., som danne Vand-skjellene
mellem de store - Floder. Saaledes løber en Kjæde ud
fra Langres Plateau mellem Meufe og Seine (Marne);
hedder mellem Meuse og Aisne Argonnerskoven (berømt
ved Feldtoget 1792), støder til Ar-denterne ved
Belgiens Grændse, løber som en lav Bakkerække mod V.,
gjennem Pas
de Calais Dpt. og skiller Nordsøens og
Kanalens Vande. En anden, mellem Seine og Loire, gaaer
ud fra C^te d’Or, først mod S. V. (Morvanhøjene),
derpaa mod N. V. til Normandiet og derfra videre
langs den Normanniske Bugt, indtil den euder
som Montagnes d’Arrées og M t g n. N o ir e s
(c. 1,000 F.), der tilsammen danne det lave,
as mangsoldige Kløfter og Dale gjennemkrydsede
Højland Bretagne. Fra Limousins Bjergland gaae
lave Højde-rækker saavel mellem Garonnes som mellem
Loires Tilløb; blandt dem er Plateau de G a tin e
(450 F.), der ender iVendéensbe-kjendte Bocage. ^ Den
nordlige Deel af Lavfrankrig er Seines Flodgebet;
her er sørst Champagne, en Afvexling as nøgne,
steppeagtige Strækninger, rige og smilende Dalgrunde
og srngtbare vinbevoxede Høje; dernæst Isle de Frances
og Picar-diets bølgesormige, frugtbare Sletter,
og det østlige Normaudi, der er ligesaa frugtbart,
men mere asvexlende. Midten af den vesteuropæiske
Slette er Landet om Loire; her er Landskabet O r
l é au ais, der ligner Seinelaudet. Det frugtbare
B o ur-bounais og det meest ufrugtbare, med store
Skove og Moser opfyldte B er ry daune Overgangen fra
Bjerglandet til det yppige Touraine, kaldet Frankrigs
Have. Vest-ligere ligger det bølgeformige , temmelig
tørre og ufrugtbare Poitou, og endelig
Frankrig.
Maine, Anjou og Vendée, frugtbar^ Landskaber, der -
især det sidste .^ ^ gjennemfkaarne af Vandgrave,
Dæmninger og Hækker og hyppig bevorede med Under-skov
^ do^^^ Ved Floderne S^vre (Niortaise) og Charente
ligger det bakkede Angonmois, det flade Saintonge
og det lave, tildeels moradsige Kystland Au^ n is,
hvilke forbinde Loirelandet med Guien-nes og Gascognes
flade Strækninger.
Længst modS.V. ligge de udstrakte Hedder
^ les Landes - med faa Oafer og begrændsede mod V.,
ved Havet, af Sand^ dyner og Brakvandsføer. Det
er den ufrngt-bareste Deel af Frankrig. - Fra
Gascog-nebugten til Middelhavet hæve sig Pyre-næerne,
Frankrigs næsthøjeste Bjergkjæde (11,000 F.),
der mod N. udsender Bjerglan-dene B^arn, Foix og
Roussillon og er skilt fra Højfrankrig ved en foran
omtalt Indsænkning. I disse Bjerge ere Kilderne til
Adour, Garonne og Aude. ^ Der er især to Egeufkaber
ved den Form, ,^det skønne Frankrigs^ Overflade har,
der paa en Gang ere karakteristiske og særdeles for^
deelagtige for Landet. Den første er, at Floderne i
Reglen under deres Løb overalt møde aabne Kløfter,
saa at de ikke, som i Schweiz og især i Skandinavien,
danne^ mangfoldige Søer og Vandfald, der sor^
mindskedetdyrkeligeArealsogVand-
vejenes Størrelfe, men at de derimod
løbe i en Seng med jevnt Fald lige til
Mundingen. Den anden og vigtigere er den store,
idelig tilbagevendende Afvexling
og Mangfoldighed faavel med Hensyn til
Bjerge - ligefra de sneedækte Alper og Pyrenæer til
Burgunds vinrige Høje ^ som med Hensyn til Sletter
og Dale, der ikke tillader nogen af disfe Former at
faae Overhaand over den anden, saaledes som
Tilfældet er med Sletterne i Rusland og Nordtydskland
og med Bjergene i Skandi-
navien, Schweiz og Sydtydskland. ^ Alle^ de Floder,
som mod N. løbe ud af Frank-
rig, høre til Rhingebetet. Rhin (Rhi-
nen) danner Grændsen, fra Basel til Lau-terburg ,
mod Storhertugdømmet Baden^
ved^ den ligger Strasburg. Moselle (Mo-
sel) har sin Kilde paa Vogeserne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
