Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbejdet udgjør den langt overvejende Deel af
Fabrikatets Totalværdi. I 1856 ansloges Værdien as
alle Mineralfabri-kata (fra Støbejern til de fineste
Gnldar-
bejder) til c. 156 Mill. Rdlr.^) (altsaa
som Britanniens Metalfabrikata), nemlig i Jern-
og Staalfabr. 41 Mill.; Kobber- og
Zinkfabr. 81/4; Blyfab. 1^; Instrumentma-
gerier2^; Uhrmagerier14^; Broncefab. 14^ ;
Gnldfmedeværksteder 181/2; Glashytter 13^;
Porcellænsfabriker 6^ ; Pottemagerier 4^ ;
Mur-, Teglsteensværker .^c. 18^; Gipssa-briker 5^;
kemiske Fabriker 7^. Hertil kom-
mer en stor Deel af de faakaldte Parifer-
artikler, hvis hele Beløb angives til en Værdi af
50^55 Mill. Rdlr. ^ Hoved-
masfen af det franske Folk er af keltifk (gallisk)
Herkomst, men de keltiske Stammer bleve i Aarhundredes
Løb stærkt blande med forskjellige indvandrede
Folk. I det 6te Aarhundrede før vor Tidsregning
ned-satte Græker sig i Provence; 4-500 Aar senere
begyndte Romernes Indfald, der endte med hele Galliens
Undertvingelse. Fra Begyndelsen as det 5te Aarhundrede
af vor Tidsregning toge barbariske Horder, vel meest
af germansk Oprindelse, faste Bo-
pæle i Landet, saaledes Gother i det Syd-
lige; Bnrgunder i Rh^ne-Sa^nedalen og Højfrankrig;
Allemanner mellem Maas og Rhin, og det frankiske
Forbund i det Nord-lige. Frankerne sejrede over de
Andre. I Slutningen af det 7de og Begyndelsen af det
8de Aarhundrede skete en ny Indvan-dring fra Nordøst
af germanske Folk og fra S. trængte Araberne ind i
Landet, hvor-fra de først efter en 40aarig Kamp bleve
fordrevne. I næste Aarhundrede kom Nor-mannerne fra
den ene Side og bemægtigede
sig tilsidst Landet om Seine og Loires
Munding, og fra den anden igjen Sara-cenerne, som
trængte mod N. og satte sig fast ved Frankrigs Kyst
og paa Grændsen af Schweiz. De bleve atter fordrevne,
men Normannerne beholdt, hvad de havde. Af disfe
Elementer blev det nuværeude franske Folk fammeufat;
men Sproget blev
romansk. Foruden egenlige Franske fin-
des der mod S. V. Basker (c. 130,000^
eller Gascogner, Biscayer, Efterkommere af Ibererue;
iøvrigt en Gaade for Sprog-grandskeren, der ikke veed
at føre dem an-densteds hen end til den finske Race,
hvilket endda er meget tvivlsomt. Mod V. boe
Bretagnerne (c. 1,100,000), af reent
keltisk Blod og med keltisk Sprog, uærbe-
slægtet med det walesiske; mod N. Ø. Folk as tydsk
Herkomst (11/2 Mill.) i Lothringen og Elsasz; mod
S. Ø. og paa Corsica
Italienere (350,000). Desuden Jøder (over 70,000),
Z i g e u u e r e o. s. v. Frank-rigs mægtige Historie
og Udvikling har
gjort alle disse Folk til et eneste, der
med Glæde og Stolthed kalder sig det
franske. J Almindelighed antages Folke-
mængden i Frankrig at være tiltaget saa-ledes :
^ ^ ^ ^aa Aarlig Til^
^ ^ ^ ^^
1700 ^) 19,670,000 2,150
1762^) 21,770,0002,295 0,^
1784 ^) 24,800,000 2,583 0,^
1791 26,600,000 2,752 0,^
1821 30,462,000 3,152 0,^
1826 31,860,000 3,297 0,^
1831 32,570^000 3,370 0,^
1836 33,540,000 3,471 0,^
1841 34,230,000 3,542 0,^
1846 35,400,000 3,663 0,^
1851 35,783,000 3,703 0,^
1856 36,040,000^ 3,729 0,^
Herved maa erindres, at Tallene sor 1700,
1762, 1784 og 1791 beroe paa et Skjøn,
idet man i de to sørstnævnte Aar multi-plicerede
Arnestedernes Antal med 51/2, og
i de to sidste Fødslernes Antal med 251/2^
De 8 sidste Angivelser ere Resultaterne as virkelige
Tællinger, fom vife os det befyn^
dårlige og sørgelige Resultat, d^els at Frank-
rigs Folkemængde kun formerer sig i en ringe Grad,
deels at Formeringen skeer (eller i det Mindste i de
ti sidste Aar er
^ Dette ^ver^ag er .naa^ee ved ^ere Artikler
(f. ^r. Iern^ vel høit. Det er af^s.herelle.
^ u^en ^othringen, ^orsiea og ^vig.^on. ^^ uden
^ors^ea og ^lvignon.
^^^ ud^ Avigt.on.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
