Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skeet) i et aftagende Forhold. Der er ellers ingen
Stormagt i Europa, hvor dette finder
Sted (her kan ikke tages Hensyn til de
særegne irske Forhold i Engl.) i en saadan
hvoraf sees, at der i det sidste as de an-sørte Femaar
er død forholdsvis Flere og født forholdsvis Færre
end i noget af d^ to foregaaende. I de sidste 3 Aar
have vel Dødsfaldene været færre end nogensinde før,
men Fødslernes Antal var uæsten lige saa ringe, som
fra 1846^50. ^ Ligesom i po-litifk Henfeende, saaledes
udgjøre Frausk-mændene ogsaa i religiøs en større
Eenhed end nogen anden af Stormagterne. Den aldeles
overvejende Deel af Befolkningen er romersk-katholsk;
kun 750,000 ere Prote-
stanter, 74,000 Iøder, 26,000 høre til andre Sekter
og ved 3^4,000 er Religio-
nen ubekjendt. Katholikerne ere deelte i 80 Dioceser,
af hvilke de 15 styres af
Ærkebisper, de 65 af Biskopper. P ro te-
s t au tern e have 90 Cousistorialskoler med 511
Præster (eller 1 paa c. 1,470 Meuue-sker); Jøderne 8
Consistorier med et Ho-vedcousistorium i Paris. Disse
ere de af Staten auerkjendte Religioner, men iøvrigt
er der suldstændig Religionsfrihed. Den
katholske Gejstlighed har i den senere Tid fornyet
fine tidligere store Anstrengelser for at skaffe
sig Indflydelse paa Folket, ifær ved at bemægtige
sig Undervisningen. Og-saa er der paa ny oprettet
Nonneklostre. -
Grad, hvorvel Befolkningens Forøgelse i
Preussen fra 1849^52 androg 0,^, men fra 1853^55
aarlig kun 0,.^. Der har i Frankrig været:
Milde Stiftelser ere rigt doterede; Hospi-talerne
og de saakaldte Velgjøreuheds Bureauer ejede i 1856
Jordegods, der havde en Størrelse af over 40 [_]
M. og en
Værdi af næsten 176 Mill. Rdlr., foruden
eu coutant Formue paa c. 5 Mill. Rdl. .^ U n d
e r v i s u i u g e n. De lavere stillede Klas^
fers Undervisning (^^r^^ ^i^ir^ er ikke saa meget
fremmet i Frankrig som i de protestantiske Lande. J
Gjennemsnit kunne kun 60 as 100 Mennesker læse og
skrive, men disse ere meget ulige sordeelte over
Landet. J Dpt. Nedrerhin have uæ-
steu 99 pCt. og i 11 andre fra 80^91 pCt.
disfe Kundskaber; men i Dpt. Øvre Vienne kan ikke
engang hvert femte Menneske, og i 6 andre Dpt. kun
1 as 4 til 5 læse og skrive. Paa lignende Maade
forholder det
fig med Skolegangen. J 5 Dptr. (Øvre
Marne, Maas, Doubs, Øvre Alperne og Øvre Sa^ne) er
der en Elev paa hvert 5te til 6te Menneske; men i 5
andre Dpt. (Allier, Øvre Vienne, Corr^ze, Morbihau
og Finisterre) forholder de skolesøgende Børns
Antal fig til Befolkningen som 1 : 30 ^ 33.
J 1840 kunde man i denne Henseende ind-dele Frankrigs
Dptr. saaledes:
^orhvld melle.n
forhold mellem
^ødsler aarlig. ødsler og ^oll^ Dødsfald aarlig.
Dødsfald og
^^
mængde.
folkemængde.
1836-40 959,431 1:35,^
799,817 1:42,^
1841^45 976,030 1:35,^
785,973 1:44,^
1846^50 949,594 1:37,^
848,348 1:41^
1851^53 960,660 1:37,^
807,928 1:44,.^
^olesøg. ^ørn
^ ^
^^t^ . ^efol^ning.
^^ ^
Første Klasse 13 1 : 7^^ Alle mod N. Ø.,
undtagen Øvre Alperne (m. S. Ø.)
Anden Klasse 26 1:7,^ ^ 11,^14 i Nordsr.,
2 ved Pyren., 7 ved Rh^ne og Loire,
3 ved Alperne.
Tredie Klasse 28 1 : 11,^ ^ 20 I Vestsr. ^)
22; i Østfr. 6. Fjerde Klasfe 19 1 : 20 ^ 33,^
Hele Bretagne, 3 fydl. Dptr., og 11, som netop ud^
gjøre Ceutralfrankrig.
^ ^an tæn^ ^g ^ranl^ri^ deelt ^ed en ret ^inie fra
det nordlig^e ^nn.t til ^et, hvor ^^renæern ^øde til
Middelhavet.
Frankrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
