Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stændige Næringsfrihed, der hersker i Frauk-
rig, og de lige Vilkaar, hvorunder Land og
Stad ere stillede, have her ^ ligesom i
England ^ vist sig afgjort kraftige til at
fremme saavel hele Landets, som isærdeles-hed
Stædernes og Arbejdernes Vel. Med
Hensyn til Agerdyrkningen og den øvrige
Industri er det foran paavist, og med Hen-syn til
Handelen vil det nedenfor blive ud-^viklet, i hvilken
Grad de bestandig gjøre Fremskridt. Stæderne ere,
netop siden de
Det er under ,,England^ vist, at F o r b r u-^en as
The og Kasse i Frankrig i den sidste Menneskealder
er steget
over 100 pCt., og Sukkersorbruget
omtrent 20 pCt. Allerede dette er et Bevis paa
en særdeles tiltagende Velstand, og Forbruget er
paa samme Maade steget i andre Henseeuder, hvorom
der findes Notitser ved ,,England.^ Daglønnen for
Flertallet af Arbejderne i Paris er
mellem 7 Mk. 8 Sk. og 10 Mk. 10 Sk.
R. M., men for en betydelig Deel over-
stiger den langt dette Beløb; dens Maximum ingives
til 42 Mk. 8Sk.^ Den inden-
l and ske Handel er særdeles levende. Om Flod- og
Kanalvejene er allerede talt. Laudet har fortrinlige
Landeveje, som salde i fire Hovedafdelinger, nemlig
k ej-
serlige Veje (4,870 M. lange, hvoraf næsteu 500
M. brolagt), som vedligeholdes
as Statskassen; Departemeutsveje
(6,166 M.), som vedligeholdes af Departe-
meutskasserue; strategiske Veje (198 ^.), som kun
findes i Vesten, navulig i Vendéen, og som blive at
vedligeholde as Vedkommende Dpt., og endelig Biveje,
hvis Vedligeholdelse paahviler Kommunerne, og son^
igjeu del^ i store Kommunal-
mistede deres Privilegier, voxede overor-denlig
i Folkemængde og Velstand. By-besolkniugeu (.^
Befolkningen i Byer paa over 3,000 I.) udgjør nu 26
pCt. as
hele Befolkningen, og d^n er i stadig Sti-
geu, og det i et langt større Forhold, end det,
hvori Frankrigs Folkemængde i det Hele
tiltager. Paris havde i 1789 524,000 I.; i 1802 ^
672^000; i 1831 ^ 774,000, og iøvrigt er Forøgelsen
ved de vigtigste
Byer for de sidste 17 Aar følgende.
veje (9,182 M.) og smaa Kommunal-ve^je (75.465
M.). Der er altsaa i det
Hele 95.880 M. Vej eller heuved 10 M.
paa hver [_] M. Iernbanerne havde i
Begyndelsen af 1857 en Længde af 878 M., altsaa 1
M. til 11 [_] M. (se iøvrigt Euro-pa). Disse Vejes
Længde forøges bety^
delig hvert Aar. Af Landeveje, Jernbaner og Vandveje
tilsammen havde Frankrig i
1857 98,559 M. eller 10,^ M. paa hver
[_] M. ^ Frankrig er det Land, hvor man
tidligst anlagde Telegrafer, og det har nu
et særdeles udstrakt Net af elektrisk Tele-
graftraad (1855 = 1,351 M.). Desuden
ejer det de undersøiske Ledninger fra Fast-laudet
over Corsica og Sardinien til Afrika (fe ,^Europa^),
der ere over 48 M., og Andeel i Traadene over
Calaisstrædet. - Hvad den udenlandske Handel
angaaer. kommer Frankrig af alle Stater England
nærmest. Nedenstaaende Tabel giver en Udsigt over
Handelens forbanfende Sti-gen i de 10 sidste Aar,
og den kan tillige tjene til at give et klart Billede
af, i hvilken Grad Haudelsvarerue i samme Tidsrum i
Gjennemfnit ere blevne fordyrede:
Frankrig.
18^11. 18^1. 18^7.
Paris .... 835,000 1,053,000 1,174,000
Lvon .... 194,000 260,000 293,000
{^ ^ ^^ ^ ^ ^ ^^ I 1833 ^ 145 000
Bordeaux . . 120,000 131,000 150,000 Nantes
. . . 90,000 96.000 109,000 Rouen .... 95,000 100,000
^3,000 Toulouse . . 80,000 94.000 103,000 Summa
1,564,000 1,929,000 2,166,000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
