Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaabense ... - Galicia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fstd. Moldau, Kr. af s. N., ved Douaus v. Br.,
2 M. ovenfor Pruths Udløb.
30,000 I.
G. bestaaer af den ældre St. langs Floden,
meest Træhuse, og den nyere St., bygget mere
i enropæisk Stil paa en fra Flodbredden
opstigende Skraaning. Normalskole, 7 Kirker,
1 Kloster, stor Bazar, Skibsværft, talrige
Pakhuse og Magasiuer. G. er en Frihavn og
Hovedpladsen for Moldaus Søhandel.
Der udføres Korn, Uld, Sæbe, Vox, Honning,
Tømmer og Vin. De fleste handlende Nationer
have Konsuler her.
Galaxidi, St. i Grækenland, Phthiotis
og Phokis, paa en Halvø i Salona Bugten,
3 M. S. Ø. f. Amphissa.
4,000 I.
Før Grækenlands Opstand var G. en af dets betydeligste
Handelsstæder; men den blev næsten aldeles ødelagt
af Tyrkerne 1821. Den er nu atter i Opkomst.
Galdar, St. paa Øen Gran Canaria, en af de Spanien
tilhørende Canariske Øer.
4,052 I. (1852).
Galena, St. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Illinois, Hvst. i Cty. Jo Daviess, ved Fl. Fevre,
1 M. ovenfor dens Udløb i Mississippi,
40 M. N. t. V. f. Springfield.
6,004 I. (1850).
St. er anlagt paa Siden af en Klippe, saaledes at
dens Gader staae i Forbindelse med hinanden ved
Trapper. Den er i rask Opkomst som Følge as Omegnens
rige Blyminer. Udførsel i 1852 40 Mill. Pd. Bly.
Jernbaneforbindelse med Chicago ved Michigan Søen.
Galesburg, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Illinois, Cty. Knox,
20 M. N. t. V. f. Springfield.
c. 1,000 I. (1853).
Frugtbar Omegn.
Galicia, den nordvestligste af Spaniens ældre Provindser,
beliggende mellem 41° 50’ og 43° 47’ n. Br.
og mellem 8° 24’ og 10° 50’ ø. L. og omgiven
af Atlanterhavet mod V. og N., de ældre Provindser
Asturias og Leon mod Ø. og de portugisiske
Provindser Traz os Montes og Minho mod S.,
indbesatter nu følgende Provindser:
Overfl. Befolkning.
[_] M. Maj 1857. pr. 1 [_] M.
––––- ––––– ––––––
Coruña 144 1/2 573,114 3,966
Lugo 145 446,801 3,081
Orense 109 406,994 3,734
Pontevedra 70 464,969 6,642
––––- ––––– ––––––
468 1/2 1,891,878 4,038
Arealet er her angivet efter Gotha Kalenderen for
1859, men udentvivl for lavt. De ældre Angivelser
sætte Provindsens Fladeindhold til 748 [_]M., medens
de nyeste Kaart ved Maaling give 505 [_]M., nemlig
Coruña 150, Lugo 158, Orense 121 og Pontevedra
76. Provindsen er i næsten hele dens Udstrækning
opfyldt med Bjerge, der ere en Fortfættelse af de
Cantabriske Bjerge. Fra Grændsen mellem Asturien
og Leon træder Sierra de Peñamarella ind i
Provindsen, vender sig mod N. til Mondonedo, hvor
den atter bøjer mod S., indesluttende Minhos
Floddal mod V. indtil Kysten af Atlanterhavet.
Disse Bjerge have en Mængde forskjellige lokale
Navne. Mange af deres Toppe ere sneedækkede en stor
Deel af Aaret. En anden Udløber fra de Cantabriske
Bjerge danner for en Deel Landets Sydgrændse og
indeslutter Fl. Sil, der er en Bfl. fra v. S. til
Minho. Foruden de allerede nævnte Floder har Pr. en
stor Mængde mindre: Lerez, Ulla, Tambro, Lezaro og
Allones falde i Atlanterhavet og Sor, Oro, Masma
og Eo, Grændsefl. mod
Asturien, falde i den Biskayiske Bugt. Navia
tilhører kun for en Deel Galicien og løber gjennem
Asturien til den Biskayiske Bugt.
Kysterne ere indskaarne i en stor Mængde større og
mindre Bugter og de fleste Floder danne ved deres
Udløb de saakaldte Rias. Af de mange Forbjerge ere
de meest bekjendte Estala og Ortegal mod N. og
Finisterre mod V. Klimaet er i Provindsens
Indre koldere og mere regnfuldt end ellers i
Spanien. Bjergene ere skovrige og Dalene have gode
Græsgange. Der holdes en stor Mængde Hornkvæg, Æsler
og Muldyr. Ogsaa Svin holdes i betydeligt Antal
og Skinker ere en vigtig Udførselsartikel. Ved
Kysterne og i Floderne drives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
