Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallardon - Gallargues ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ga.llargues.
tres. 1,600 I. Forhen befæstet. Smuk Kirke. Handel
med Provisioner til Paris’s
Forsyning.
Gallargues, Flk. i Frankrig, Dpt. Gard,
Arr. og 21/2 M. S. V. f. Nîmes. 2,200 I.
Brænderier.
Gallas, en afrikansk Folkestamme, der stærkt har
udbredt sig i Abessinien og de S. f. dette liggende
Strækninger. De ere
en kraftig Race, stærkt byggede, af brun
Hudfarve, ofte med Ørnenæse og langt, ikke kruset
Haar. De ere haardføre og tappre Krigere, og leve for
Størstedelen svm No-mader, deelte i en stor Mængde
Stammer, under indbyrdes uafhængige Høvdinger. De-res
Herkomst er ubekjendt.
Gallatin, Flk. i de Forenede Stater i N.Amerika,
Tennessee, Hvst. i Cty. Sum-
mer, 5 M. N. Ø. f. Nashville. 1,200 I. (1853).
Galle, Point de, befæstet Søstad paa
S. Kysten af Ceylon i Ostindien, 6° 1’ n. Br., 97°
56’ ø. L. Fortet er opført af
Hollænderne og indeholder flere gode Byg-uinger^,
der tjene Europæerue til Boliger; den egenlige Stad,
der beboes af de Ind-fødte, er meget udstrakt og
folkerig. Havnen
er af Vigtighed for den stærkt tiltagende
Dampskibsfart som Kuloplagssted. Indlø-
bet til ^Havnen er farligt paa Grund af
Klipper og Skær.
Gallen, Sankt, Knt. i Schweiz, mel-lem 46° 51’ og
47° 32’ n. Br. og mel-lem 26° 28’ og 27° 20’ ø. L.,
omgives
mod N. af Knt. Thurgau og Boden Sø, .mod Ø. af
Østerrig (Vorarlberg) , Liech-tenstein og Graub.tnden,
mod S. af Gran-
bunden, mod V. af Glarns, Schwyz og Zurich, indtager
et Areal af 351/2 [_] M, med 169,621 I. (1850), hvoraf
105,370 Katholiker og 64,192 Reformeerte. Kanto-
net omslntter ganske Knt. Appenzell. Landet er
bjergfuldt og gjennemfures af Gran-bundener Alpernes
Udløbere. Fra det
9,235 F. høje Scheibe paa Grændsen af Glarus,
St. Gallen og Graubunden ud-
gaae 3 Bjergkjæde; en mod N. danner
Grændsen mod Glarns indtil Wallenstådter
Søen; en anden mod Ø. danner Grændsen
mod Graubunden (Ringelfpitz 9,730 F.,
Gallen^ Sankt. C al an d a 8,644 F.); den tredie
gaaer imel-
lem dem mod N. Ø. ind i St. Gallen
mellem Floderne Tamina og Seez. Mellem
Wallenstådter Søen og Thurs Floddal lø-
ber en Kjæde med N. V. Retning (Si e-
ben Kuhfirften 7,080 F.). N. f. Thur
strækker ^sig atter en anden Bjergmasse, der udbreder
sig over næsten hele Knt. Appen-
zell (Sentis 7,708 F. og Altmann 7,496 F. paa
Appenzells S. Grændse). De
vigtigste Floder ere: Rhinen, der danner Kantonets
Østgrændse; gjennem dens Dal er nu lagt en Jernbane
fra Boden Søen
til Chnr i Granbunden. Dens betydeligste
Bsl. her er Tamina. Seez ndspringer
i Kantonets S. V. Deel og falder i Wal-
lenstådter Sø. Thur udspringer omtrent
midt i Knt., løber mod N. V. gjennem
Distriktet Toggenburg, iud i Knt. Thnrgau og derfra
gjennem Knt. Zurich til Rhinen ;
ved Bischoffzell optager den Si t t er, der
kommer fra Knt. Appenzell. Fra dette Knt.
kommer ligeledes Goldach, der falder i Bo^
den Sø. Foruden de allerede nævnte 2 Søer,
Boden Sø og Wallenstådter Sø be-
rører Kantonet med en mod V. mellem Zurich og Schwyz
fremskudt Spids Østen-den af Zurich er Søen. Kantonets
Land-brugsprodukter ere især Vin, Frugt, uavnlig
Æbler og Kirsebær, Korn, men ej i til-strækkelig
Mængde, Majs og Kartofler. Kvægavlen er af større
Betydning og Knt. udfører faavel Hornkvæg fom Heste,
Faar og Svin. .^ den sydlige Deel ere udstrakte
Skove, hvorfra meget Tømmer og Træ ud ^ føres. Ved
Gunzenberg ere rige Jernminer, og Kul og Tørv findes
paa flere Steder. Fra det 13de Aarh. har St. Gallen
været berømt for dets Linnedmanufakturer; disse have
dog nu for en stor Deel maattet vige Pladfen for
Bomuldsmanufakturerne, navn-lig af Musselin. Denne
Industrigreen
drives ogsaa i stor Udstrækning i Toggen-
burg Distriktet, der omfatter Thurdalen fra Wyl til
Foden af Sentis. .^ Kantonet findes ogsaa talrige
Blegerier, Glasværker og Voxblegerier. Broderi paa
Mnsselin yder mange Fruentimmer Beskæftigelse. Kan-
tonet deles i 15 Distrikter. Hvst. St. Gal-len. Dets
Forfatning er demokratisk; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
