Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallargues ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etablissementer langs G., der tilsammen føre Navn
af Kolonien Gambia, og hvorfra der udføres Tømmer,
Elfenbeen, Huder, Guld, Palmeolie og Vox. Værdien af
Udførselen udgjorde i 1852 1,960,000 Rdl. og af
Indførselen 992,000 Rdlr. Det vigtigste af disse
Etablissementer er Bathurst
paa en Ø i Flodens Munding. Ligeoverfor paa den
modsatte Flodbred have Franskmændene Etablissementet
Albreda.
Gambier, en Gruppe af Smaaøer i Syd Australien,
i Indløbet til Spencer Bugten.
Gammertingen, St. i Preussen, Fstd.
Hohenzollern, Rgbz. og 2 M. N. f. Sigmaringen,
Bz. af s. N., ved Fl. Lauchart.
1,156 I. (1855).
Gan, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre
Pyrenæerne, Arr. og 1 M. S. V. f. Pau. 3,300
I. Bomuldsspinderi. Marmorbrud.
Fortrinlig Vinavl.
Gand, se Gent.
Gandersheim, St. i Braunschweig, Kr.
af s. N., 7 M. S. V. f. Braunschweig, ved
Fl. Gande. 2,672 I. (1849).
Gandia, St. i Spanien, Pr. og 9 M.
S. t. Ø. f. Valencia, ved Alcoy’s v. Br.,
i Nærheden af dens Udløb i Middelhavet.
5,723 I. (1852). Silkeavl og Silkemanufakturer.
Lille Havn. St. er befæstet.
Gandicotta, befæstet St. i Engelsk Ostindien,
Prs. Madras, Pr. Balaghat, 9 M. N. V. f. Cuddapah.
Gandino, Flk. i Østerrigsk Italien, Lombardiet,
Dlg. og 3 M. N. Ø. f. Bergamo, Dst. af s. N. 3,443
I. (1846). Uldvæverier.
Gandiollo, St. i Afrika, paa V. Kysten
af Senegambien, S. f. Senegals Udløb.
Omgiven af Saltlaguner.
Gando, en Negerstat i Fellatah Distriket
i Afrika, paa begge Sider af Kuara (Niger), mellem 8°
og 14° n. Br. Den har et
Areal af c. 4,000 [_] M. og bestaaer af en Mængde
tildeels meget frugtbare Provindser, der kun vanskelig
sammenholdes af den nuværende svage Hersker. Hvst. af
s. N. ligger i Landets N. Ø. Deel og er kun ubetydelig.
Gandscham ell. Ganjam, St. i Engelsk Ostindien,
Prs. Madras, Pr. Nordlige Circars,
23 M. N. Ø. f. Cicacole, ved den Bengalske
Bugt. Usundt Klima.
Gang, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. Czaslau, Bz. og
1/4 M. N. f. Kuttenberg. 1,200 I. Sølvværk.
Gangelt, Flk. i Preussen,
Rhinprovindsen, Rgbz. Aachen, Kr. og 1
M. V. N. V. f. Geilenkirchen. 859 I. (1852). Linnedvæveri.
Ganges, St. i Frankrig, Dpt. Hérault, Arr. og
5 M. N. N. V. f. Montpellier, ved Hérault’s
v. Br. 4,600 I. Silkeavl, Silkemanufakturer (Handsker
og Strømper), Bomuldsspinderi. Gammelt Slot.
Ganges, Hinduernes hellige Flod, udspringer paa
Sydsiden af Himalaya, hvor
dens to vigtigste Kildefloder (Baghiratka-
og Alacananda-Ganga) i en Højde af
h. 13,000 F. opstaae paa Nanda-Devi (Schavahir) og
Schamnotri, ned ad hvilke de styrte sig igjennem en
overordenlig vild Fjeldnatur. Den ved deres Forening
opstaaede Flod løber mod V. S. V. paa Grændsen af
Kamaon og Garval; i en Højde af 10,500 F. har den en
Bredde af 14 Alen; 9,500 F. over Havet træffer man
det højest liggende Tempel, der ved Flodens Bred er
bygget til dens Ære; 6,600 F. over
Havet gjennembryder den den egenlige Bjergkjæde;
ved Hardvar betræder den Slettelandet (950 F.),
og drejer pludselig mod S.,
hvilken Retning den beholder henved 30 M.
Derpaa løber den mod S. Ø. forbi Farrakabad og Kahnpur
(Cawnpore) til Allahabad,
hvor den forener sig med sin største Bfl. Sjumna
(Dschumna). I meget bugtet Løb strømmer den nu med
østlig Hovedretning
omtrent 80 M. (i lige Linie) forbi Mirzapur, Benares
og Patna. Den gaaer atter mod S. Ø., men begynder
efter ikke 10 M. Løb at danne et Delta med utallige
Flod-arme (Sunderbunds @: de tusinde Flod-mundinger),
der er det største paa Jorden. Den bredeste Strøm
er den egenlige Ganges, der gaaer mod S. Ø. og to
Gange forener sig med den mægtige Flod Brahmaputra;
de danne de to østligste og største Mundinger Menga og
Ganges. Den vestligste Arm gaaer næsten lige mod S.;
bliver ved Mundingen meget bred og kal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
