- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
47

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granada, Hvst - Granada, St. - Granada, Ny

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med rige Vandspring. Af Stadens offenlige Bygninger
fortjene, foruden den ovenfor nævnte Alhambra,
at mærkes: Kathedralkirken med en prægtig Kuppel,
Erkebiskoppens Pallads, Universitetet, Kollegierne,
Hospitalerne og Fængslerne. Foruden Kathedralkirken
er her 23 andre Kirker og her var tidligere en stor
Mængde Klostre, der nu for Størstedelen ere anvendte
til andre Formaal. G. var tidligere berømt for dets
Silkemanufakturer, der nu ere af ringere Betydning
og indskrænkede til Sysilke, Baand
og Tørklæder. De vigtigste Gjenstande for
dens Indnstri ere desuden Klæde, Læder og Papir. Der
drives endeel Handel med Vin og Olie. — G. blev
anlagt af Manrerne i det 10de Aarh. og hørte først
til Kongeriget Cordova, men blev 1235 Hvst. i det
nye Kgr. af f. N. Den modstod længe de Christnes
Angreb og faldt først efter et Aars Belejring i Aaret
1492. St. skal dengang have talt 400,000 I.

Granada, St. i Rpbl. Nicaragua i
Central Amerika, paa en Landtuuge i den N. V. Deel
af Nicaragua Søen, 12 M.
S. Ø. f. Leon. En Tidlang Walkers Hvst.,
men afbrændt af ham i Novbr. 1857.

Granada, Ny, er en Republik, der indtager den
nordvestligste Deel af S. Amerika og har en
overordenlig fordeelagtig Beliggenhed ved de to
Verdenshave, Atlanterhavet (Karaibiske Hav med
Darienbugten) og det Store Ocean (med Bugterne
ved Choco og Panama). Mod S. grændser Staten til
Ecuador, men Ø. f. Grændsefloden Rio del Ancon og
Andesbjergene er Grændsen omtvistet. Mod S. Ø. er
Brasilien med ligeledes omtvistet Grændse. Mod Ø. er
Venezuela; her er Grændsen bestemt indtil Floden Meta,
men S. f. den omtvistet, idet Ny Granada vil have
Landet lige til Orinoco, men Venezuela vil vise den
tilbage til 51 1/3° v. L. En Deel af Panamatangen
hører til Ny Granada, men ogsaa her er
der Tvist om Grændsen (mod Costa Rica), som dog nu
almindelig antages
at begynde Ø. f. Chiriquibugten og
derfra gaae i en skraa Linie til
Chiriquiflodens Udløb i det Store Ocean. De
ubestemte Grændser foranledige forskjellige
Angivelser af Størrelsen (fra 17,900 til
24,660 (Mosquera) □ M.) ; Befolkningen
angives til i 1810 = 800,000 I.; 1826 =
1,300,000; 1835 = 1,600,000; 1843 =
1,932,000; 1851 = 2,363,000. Denne
Befolkning bestod igjen af 450,000 Hvide,
næsten Alle af spansk Herkomst; 421,000
Amerikanere (civiliserede 301,000; vilde
120,000); 80,000 Negre (Slaveriet ophører
med de nulevende Slavers Død eller
Frigivelse); 30,000 Quarteroner; 999,000
Mestizer; 283,000 Mulatter og 100,000
Zamboer. Næsten Alle have den katholske
Religion, men der hersker Religionsfrihed. —
Landet bestaaer af 1) Isthmo eller den
østligste Deel af Panamatangen, der paa
det Smalleste (mellem Rio Chepos
Munding og San Blasbugten) kun er 7 M.,
og som mod Ø. er temmelig lav, medens
den mod V. har Bjerge paa 6—7,000 F.
Over den fører den berømte Jernbane
(10 3/4 M. lang) fra Aspinwall til Byen
Panama; og her har man længe haabet at
kunne anlægge en Kanal. Af Havne har
den kun de nævnte. 2) Den smalle, hede
Vestkyst har kun en Havn,
Buenaventura, og den er maadelig. 3) Østligere
ligge Andesbjergene i tre mægtige
Kjæder med Magdalenas og Caucas dybe Dale
(herom se „Andes“), som mod Nord løbe
ud i Lavlandet omkring Rio Atrato og
Magdalenas Nedreløb. 4) Tæt ved Kysten
hæver sig den isolerede Bjerggruppe Santa
Marthas Snebjerge,
af Størrelse som
Sjælland og af 18,000 F. Højde. 5) Ø. f.
Andes ligge Llanos, de store Sletter, som
gjennemløbes af Orinocos Bifloder (især
Meta og Guaviari), samt af Japure i
dens Øvreløb (se „Amerika“ og „Llanos“).
Klimaet er i de lave Egne tropisk, og
Vegetationen og Dyreriget saaledes som
ellers i det tropiske Amerika. I
Bjergegnene gaaer i Gjennemsnit Palmetræet
til 8,000 F.; Cinchona voxer fra
8,000—9,200 F.; Trægrændsen er ved
10,300—10,400 F.; Vegetationsgrændsen ved
13,300 F.; Sneegrændsen ved
14,500—14,600 F. — Mineralrigdommen er stor
og findes især paa den vestlige Skraaning
af de tre Andeskjæder; den bestaaer af Guld,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free