Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granville - Grasbrook ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Graubunden.
var hjemmehørende 341 Fartøjer af 10,000
K. Lst. Grasbrook, Elb-Ø tæt S. f. Hamborg,
er at betragte som en Forstad til
denne. Jernstøberier, Skibsværfter.
Graslitz, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og
4 M. N. N. Ø. f. Eger, Bz. af s. N., 5,301
I. (1846). Bomuldsvæverier, Fa-
brikation af Katnuer, musikalske og mathe-matiske
Instrumenter; Maskinbyggeri. Grassano, Flk. i
Neapel, Basilicata,
3 M. V. f. Matera. 3,400 I.
Grasse, St. i Frankrig, Dpt. Var, Hvst. i Arr.,
5 M. Ø. N. Ø. f. Dragnig-
nan. 11,764 I. (1856). St. har en her-lig Beliggenhed
paa en mod S. vendt
Bjergsklaaning. Den betydeligste Indnstli
er Fabrikation af Parfumer, der atter for-anlediger
en udbredt Blomsterdyrkning. Og-
saa Silkeavlen er af Vigtighed.
Gratzen, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr.
og 4 M. S. Ø. f. Budweis, Bz. af s. N. 1,349
I. (1851^. Vaabenfabrik, Glashytte.
Graubunden, det østligste Kanton i
Schweiz , beliggende mellem 46° 10’ og 47° 4’
n. Br. og mellem 26° 18’ og 28° 10’ ø. L. og omgivet
mod N. V., V.
og S. V. af Kantonerne St. Gallen, Gla^ rus, Uri
og Tessiu og paa de andre Sider af de østerrigske
Lande Tyrol og Lombar-diet, indtager et Areal af 140
[_]M. med 89,895 I. (1850). Kantonet er heelt om-
givet af Bjerge. Fra St. Gotthards Grup-
pen udgaaer en Kjæde mod N. Ø., der danner Grændsen
mod Uri, Glarus og St. Gallen og har flere Punkter
over Sneeliuien , (Crispalt 10,240 F., Bristen-
stock 9,466 F., Tødi 11,153 F., Ringel-
spitz 9,730 F.). Den øvrige Deel as Kan-
tonet er opsyldt as de Rhætiske Alper, der
sra Maloja Passet sende en mægtig Arm mod N. Ø. mellem
Rhin og Inn, medens den egenlige Kjæde fortsættes
med en mere
østlig Retning langs Grændsen. De højeste Punkter
her ere: Piz Err (10,451 F.), Piz Kesch (10,519 F.),
Piz Albuin (10,240 F.), Rosso di Scerscen (12,139 F.),
Piz Mor-tirasch (12,475 F.) og Piz Linguard (10,050
F.). Den største Deel af Knt. hører til Rhinens
Flodgebet og paa dets Grund
udspringe dens 3 Kildefloder, Vorder-^ Mittel- og
Hinter-Rhein. De to
første forene sig ved Dissentis og optage
fra h. S. Glenner og Rabinfa; ved Reichenau optages
Hinter Rh. og Fl. bæ-rer herfra Navnet Rhein. Den
optager endnu fra h. S. P les snr og Landqnart.. Albu
la, der opstaaer ved Foreningen af
Landwasser, Albula og Oberhalb^
stein Rhein, salder fra h. S. i Hinter
Rhein. Kantonets østlige Deel gjennem-strømmes af
Inn (Engadin Dalen) og hører saaledes til Donaus
Flodgebet, me-dens Moesa fører Vandene fra dets syd^
ligste Deel til Tessin og saaledes til Po.^
Klimaet er naturligvis yderst forskjelligt
saavel efter Højdebeliggenheden som efter Dalenes
Retning. Nogle af disse have næsten italiensk Klima,
medens andre med Vanskelighed tilstede Dyrkningen
as Byg og Rug. Kvægavlen indtager den vigtigste^
Plads i Landbruget og Husdyreues Antal
angives for 1849 til 80,000 Stkr. Horn-kvæg^, 4,000
Heste, 65,000 Faar, 70,000
Geder og 26,000 Svin. Skovene have lidt under
uforsvarlig Hugst og slet Tilsyn. De vigtigste
Mineralprodukter ere forskjellige
Slags Marmor, Jern, Bly og Zink; men
de bearbejdes kun i ringe Udstrækning. Af
Befolkningen 1850 vare 38,039 Katholiker, 51,855
Reformeerte og 1 Jøde. En Tre-
diedeel hørte til den germaniske Stamme og Resten til
den romanske. Disse sidste tale det romanske Sprog,
hvis Hoveddialekter ere
ladinisk og romansk eller churvelsk; Italiensk
tales i Dalene S. s. San Bernhardin..
Industrieu er ubetydelig og væsenlig ind-^ skrænket
til Husslid; derimod drives en liv-
lig Transithandel med Italien. - Indtil 1848 bestod
Knt. af 26 smaa, næsten ganske
uafhængige Republiker, Hochgerichte, der
mistede deres Uafhængighed ved den nye
Forbundsforsatuing. Landet hørte indtil
1268 under de schwabiske Hertuger, og blev
efter Hoheustaufernes Fald en umiddelbar
Deel af det tydske Rige og Sæde for en
talrig Adel. Dennes nophørlige Fejder for-anledigede
i Slutningen af det 14de og Be-
gyndelsen af det 15de Aarh. Stiftelsen as
de 3 Forbund, Bund des Gotteshanse^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
