Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gualchos.
69
Guare^a.
Gualchos, Flk. i Spanien, Andalusien,
Pr. og 9 M. S. Ø. s. Granada. 2,998 I. (1852)
Gualdo, Flk. i Kirkestaten, Pr. og 5 M.
Ø. N. Ø. s. Perngia. 4,500 I. Guam, en Ø i det
Australiske Arkipelag,
den største af Marianerne, under 131/2° n. Br.,
162° 40’ ø. L. Den er 20 M. i Omkreds,
as vulkansk Oprindelse og omgiven med
Ko-ralbanker. Øen er rig paa Skov og dens frugtbare
Jordbund frembringer Ris, Majs, Kakao, Sukkerrør,
Bomuld, Indigo ^og mange Frugttræer. Indbyggerantallet
an-
gives til 7,000. Tilhører Spanien.
Guamanga, St. i Pern i S. Amerika,
Hvst. i Pr. Ayacucho, 42
M. Ø. S. Ø. s. Lima. Bispesæde, prægtig
Kathedralkirke.
Guanabacoa, St. paa N. Kysten as Øen Cuba i
Vestindien, ligeoverfor Havana, ved den Bugt, som
danuer Havanas Havn.
c. 10,000 I. Mineralske Kilder og Bade.
Guanahani, se San Salvador. Guanare, St. i Rpbl.
Venezuela i
S. Amerika, Pr. og 50 M. S. V. s. Ca-
racas. 15,000 I. Betydelig Kvæghandel.
Guanaxuato, en as de Stater, der danne den Mexikanske
Republik, beliggende
mellem 20° 20’ og 21° 44’ n. Br. og 82° 20’ og 84°
8’ v. L., indtager et Areal as 591 [_]M. med en
Besolkning, der sor 1850 angives til 713,583 I. Landet
er
bjergsuldt og gjennemskæres as Sierra Ma-dre, hvis
Toppe naae op til 10,000 F.
Den vigtigste Fl. er Rio Grande, der fly-
der ud i Chapala Søen. Jordbunden er meget frugtbar
overalt hvor den er tilstræk-kelig vandet, og der
udføres en temmelig stor Mængde Hvede. Af langt større
Be-
tydning er dog Bjergenes Rigdom paa Mi-
neralier, og Sølvminerne ere i de senere Aar paany
drevne i stort Omfang og med
rigt Udbytte.
Guanaxuato, St. i Rpbl. Mexiko i S. Amerika, Hvst. i
Staten as s. N., 35 M. N. V. s. Mexiko. 49,000
I. (1850). St. ligger i en Højde af 7,400 F. over
Havet
paa en Bjergskraaning, og dens Gader ere saa stejle,
at kun Muldyr kunne benyttes som Lastdyr. Den har
mange prægtige
Bygninger og smukke Kirker. G. er Midt-
punktet i et overordenlig rigt Minedistrikt,
hvis Sølvminer overgaae Potosis. Stadetr lider meget
af Mangel paa Vand, som paa Ryggen af Muldyr maa
heutes næsten 1/2 M. borte.
Guancabelica, se Huaucabelica.
Guantanamo, en Havbngt paa S. Ø. Kysten as Øen Cnba i
Vestindien, der dan-ner en god med Drikkevand rigelig
forsynet Havn.
Guapore, Fl. i S. Amerika, se Bo-
livia. Guarcino, Flk. i Kirkestaten, Pr. og
2 M. N. s. Frosinone, ved Cosa. 2,200 I. Guarda ,
St. i Portugal , Pr. Beira,
16 M. Ø. N. Ø. f. Coimbra. 1,500
I. Befæstet. Bispesæde, smuk Kathedralkirke.
Guardafui, Kap, et højt Forbjerg, der dauner Afrikas
Østpuukt, 11° 50’ n. Br.,
69° 9’ ø. L.
Guardamar, St. i Spanien, Valencia, Pr. og 4
M. S. V. f. Alicante, i Nærhe-den af Seguras Udløb
i Middelhavet.
2,249 I. (1852). Handel med Salt.
Guardavalle, Flk. i Neapel, Calabria
Ultra ^ 5 M. S. f. Catanzaro. 2,300 I.
Guardia, Flk. i Spanien, Galicien, Pr.
og 9 M. S. S. V. f. Pontevedra, ved
Atlanterhavet. 11,506 I. (1852). Baand-
og Strømpevæverier. Sardinfiskeri. Guardia, Flk. i
Spanien, Ny Castilien,
Pr. og 6 M. Ø. t. S. f. Toledo. 3,375 I.
(1852). Klædesabrikation. Korn- og
Vin-handel. Guardia Alfiera, St. i Neapel, Mo-
lise, 1 M. V. f. Larino. 1,500 I.
Guardia Lombarda, Flk. i Neapel,
Principato Ultra, 1/2 M. N. Ø. f. Sautan^ gelo. 2,500
I.
Guardia Perticara, Flk. i Neapel,
Basilicata, 5 M. S. Ø. f. Potenza. 1,700
I. Guardia Regia, Flk. i Neapel, Molise, 4
M. Ø. S. Ø. f. Isernia. 1,800 I.
Guardia San Framondi, Flk. i Nea-pel, Terra di Lavoro
, 5 M. Ø. N. Ø. f.
Capua. 4,000 I.
Guardiagrele, Flk. i Neapel, Abrnzzo
Citra, 3 M. S. t. Ø. s. Chieti. 6,000 I. St. er i
Forfald. Guare.^a, Flk. i Spanien, Estremadura,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
