Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamburg.
93
Hamburg.
af det tydske Statsforbund, ligger i Nord-tydskland
ved Elben, omgiven af Holsteen, ^auenburg og
Hannover. Den bestaaer af 5 Dele .^) Staden Hamburg
ved den højre Elbbred, d) Landherskab et i G ees
t-landet, N. s. Staden, med Smaa-byerne Barmbeck
(1,600 I.) og Eppendors (750 I.); i det Hele et
meget frugtbart Land. ^) Landherskabet i Marfken,
som indbefatter de hamburgske Elbøer (Och-
senwerder, 1,900 I.; Billwerder, 4,200 I.;
o. s. v.) og Staden Moorburg (1,850 I.),
som ligger paa den venstre Elbbred. ^) Am-t et Rit
z eb .^t t e l, paa Elbmundingens
venstre Bred i Landskabet Hadeln (11/2 [_] M.). Her
ligge Ritzebuttel (1,900 I.) ; Kux-
hasen med Havu , Fyrtaarn , Lodsstation
o. s. v. (1,800 I.), og til Amtet hører Øen Neuwerk
med 2 Fyrtaarne og Lodsstation. ^) Fælles med Litbeck
besidder Hamburg
Amtet Bergedorf (henved 2 [_] M.),
S. Ø. f. Staden ved den højre Elbbred. Her ere
Stæderne Bergedorf (se 1. S. 276)
.og Geesthacht (1,000 I.) ved Elben. En
Deel af denne frugtbare Strækning er de saakaldte
Vierlande, med yppige Hvede-marker og Enge,
men især med fortrinlige Kjøkken-, Frugt^ og
B^omsterhaver, der af-vexle med meget store Jordbær^
og Hind-bærmarker. Der udføres en færdeles bety-delig
Mængde Frugt, især til Hamburg. ^. Staten er med
Fællesdistriktet 6-7[_]M.
med (i Decbr. 1855) 208,198 I., hvoraf 45,275 levede
i Landdistriktet; altsaa c. 7,500
paa [_] M.; uden Fællesdistriktet er den derimod
omtrent 5 [_] M. med (i Dec. 1855) 194,000 I. Januar
1858 var Folkemæng-
den stegen til 217,000. Hovedmassen af
Befolkningen har den lutherske Religiou. Antallet af
Ilkelutheranerne angives, mær-
kelig uok, temmelig forskjelligt. Der er
Reformeerte (2,000 eller 4,100); Katholske
(3,100; 2,600; 2,000); Mennoniter (600; 200) og Jøder
(7,000; 8,000; 12,000).-
Folkeoplysningen er som i de i denne Henseende
bedste nordtydske Stater. - Re-geringsformen er
republikansk, og Mag-ten i Hænderne paa et Raad,
Senatet, og Borgerskabet. Senatet bestaaer af
15 paa Livstid valgte Mænd, der af deres
Midte vælge en første og en anden Borgermester,
hvis Funktionstid er 1 Aar.
Borgerskabet tæller 192 Medlemmer, og vælger af sin
Midte et ,,Borgerudvalg^,
som i visse Tilfælde træder sammen med Senatet. -
Ligefom de øvrige Hanseftæder har Hamborg altid kæmpet
for Handels-
frihed og har ikke flutlet sig til det tydske
Toldforbund. - Det blomstrende Skibs-
byggeri, dertil nye Opfindelser, Fabrikdrift
og Produktioner, fom udfordre videuskabe-
lig eller højere kunstnerisk Dygtighed ere
fri for Næringstvang; men iøvrigt har Staten
ikke blot beholdt Laugsvæsenet, men har
endog Realerhverv (Guldsmede og Barberer)
og saakaldte radiceredeEr-hverv (som Bageri,
Slagteri o.s.v.). Der-sor taaler Udviklingen af
Haandværksvæfe-net ingen Sammenligning med den, som
er bleven Handel og Skibsfart til Deel. -
Statsindtægterne i 1856 udgjorde 3,850,000 Rdlr.,
af hvilke Accise, Told og Stempel indbragte 2,413,000
Rdlr.; ,,Thor-fperre^ 160,000 Rdlr.; Aktiverne 320,000
Rdlr.; Lotteriet c. 30,000 Rdlr. o. s. v.
Udgifterne vare ubetydelig mindre end
Indtægterue; af dem gik til Statsgjældens
Forrentning ogAmortifation 1,530,000 Rdl.;
Militæret h^ved 400,000; Senatet 155,000
o.s.v. Statsgjælden var deu 1ste Jan.
1^50 ^45,236,000 Rdlr., og 1ste Jan. 1855 .^
43,254,000 Rdlr. Dens Forrent-
ning og Amortisation kostede i sidstnævnte Aar ikkun
1,530,000 Rdlr., men dog er
denne Gjæld, hvis Kapital udgjør 208 Rdl.
og hvi^ Forrentning o. s. v. kræver 7^ Rdl. for
hvert Individ, en Byrde, hvorvel Sta-ten er rig. -
Til Forbundshæren stil-ler Hambnrg c. 2,000 Md.;
Borgermilitæ-ret udgjør c. 10,000. - Hamburg, hvis
Anlæg vistnok med Urette tillægges Karl den Store,
blev 834 et Erkebispesæde, men dette
flyttedes kort efter til Bremen. ^ de paa-følgende
Aarhundreder tiltog Staden bety-
delig; 1215 blev den en fri Rigsstad; 1241
lagde den ved sit Forbund med Lu^beck Grun-den til
Hanseforbundet; mod Enden af det 14de Aarh. erobrede
den Ritzebuttel; 1420 fik den Amtet Bergedorf i
Fællesskab med
Liibeck. Selv efter Hansens Fald vedblev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
