Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hessen Kassel ell. Kurhessen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Himalaya.
verier, 1 Klædefabrik med Hør- og Uldspin-deri,
1 Bomuldsvæveri, 1 Tobaksfabrik,
1 Teglbrænderi, 1 Skedevands^ og Farve-
fabrik, 1 Bogtrykkeri; de fleste af disse Eta-
b.lsfementer ere dog kun af ringe Omfang. .^ Byen og
paa dens Grund findes 2 Vind-møller, 1 Vandmølle og
1 Dampmølle. Her afholdes 8 aarlige Markeder, meest
med Heste og Kvæg. - H. er oprindelig op-staaet ved
Sammenlægning af 2 ubetyde-lige Landsbyer, da Slottet
blev opført.
Først i 1732 fik den frlldstændig Kjøbstad-
ret. 1834 afbrændte en stor Deel af
Byen. Hillsborough, Flk. i Irland, Pr. Ulster,
Down Sh., 4 M. N. V. f. Downpatrick. 1,300
I. (1851). Linnedindustri.
Hillsborough, 1) Tsh. i de Forenede
Stater i N. Amerika, New Je^ey, Cty.
Somerset, ved Raritan, 5 M. N. f. Tren-
ton. 3,404 I. (1850); 2) Flk. i Ohio, Hvst. i
Cty. Highland, 13 M. S. S. V. f. Columbus. 1,392
I. (1850). Akademi.
Frugtbar Omegn. Hill^dale, Flk. i de Forenede Stater
i
N. Amerika, Michigan, Hvst. i Cty. Hills-dale, 13
M. S. s. Lansing. 1,200 I. (1853). 3 Dampmøller.
Hilmend, fe Afghanistan.
Hilpoltstein^ St. i Bayern, Kr. Øvre Pfalz og
Regensburg, Dst. af f. N., 9 M.
V. N. V. f. Regensburg, ved Fl. Roth.
1,500 I.
Hilsbach, St. i Baden, Kr. Nedre Rhin, Bz. og 1
M. S. t. V. f. Sinsheim. 1,400 I.
Hilzingen, Flk. i Baden, Søkredsen, Bz. og 1
M. S. Ø. f. Blumenfeld. 1,200 I.
Himalaya^) ^ Sneen^ Rige, er den
mægtigste og højeste af de Bjergkjæder, vi
for Tiden kjende. Dens N. V. Deel be-gynder p^a
Grændsenaf Vestasien, lidt Ø. f. den 90de Grad
ø. L. og gjennemskæres af den 35te Breddegrad. Herfra
strækker Bjerg-
massen sig først mod S. Ø. til c. 106°
ø. L., altsaa i en Længde af 245 M. ; der-
paa gaaer den 100 M. mod Ø. til c. 113°
ø. L.; sea at hele Længden er omtrent 350 M.
De svdligste Forbjerge findes under 261/2° n. Br. (mod
S. Ø.); de nordligste (mod
N.V.) under 361/2° n. Br., altsaa nordligere end
Europas Sydspids. Fladeindhol-
det er over 10,000 [_] M. (ikke 7,000,
De l^. snl^ da
^eisende vg , nl^e h^ n^ i.^e al.^id e.^
s i^^ ^a ed h.^r
Da .
^ da.
æ.^re .
^ .^vgdfv.^ . ^. ^. .^ .^n
, og .^ der
.^ den
som almindelig angives). Grændser n e^
for den betegnes i Almindelighed (ligesom
ved Alperne) af forholdsvis meget store Floder. Mod
V. har den Indus, der hvor denne Strøm dreier mod S.;
mod S. V. det lave Land (Penschab) om-kring Indns
nordøstlige Bifloder (Dschylum, Dfchenab, Ravi og
Gurra, der opstaaer af Bescha og Setledsch), der
gjennembryde og forlade den, idet de danne Vinkler
med den
paa 45-90°. Mod S. og S. Ø. har
den Ganges og Brahmaputra i en Stræk-
uing af omtrent 220 M. og sender til dem
en Mængde Bifloder (se disse Floder). Mod Ø. har
Himalaya Brahmaputra, der ligesom Indus bryder tvers
gjennem Bjerg-
landet; mod N. og N. Ø. begrændset den paa et langt
Stykke (lighedes 220 M.)
af Scharutsampu (den rene og klare Strøm), der
uden al Tvivl er Brahma-putlas Øvreløb. Længst mod
N. naaer Bjergmassen til Turfans Slette og T a-rims
Kildefloder. Altsaa er den mod V. og Ø. kun ved en
Flod skilt fra andre Bjerglande, nemlig mod V. fra
Hindukosch
og mod Ø. fra de chinesiske Skybjerge
(Jynling). Det er særdeles mærkeligt, at alt Vand
- uden den ringeste Undta-gelse - som kommer fra
Himalaya, føres bort gjennem ikkun tre Hovedfloder:
nemlig Indus, Ganges-Brahmaputra og Tarim. -
Himalaya bedækker Dele af Ti-bet (med Noget af
Turfan) og Forindien. Den er bleven inddeelt paa
mange forskjel-lige Maader og ester forskjellige
Inddelings-grunde; her deles den efter sin Bygning
(Struktur) i to Dele, .^) en nordvestlig og
.^) en sydøstlig. .^. Den nordvestlige
gaaer fra Indus Gjennembrud til den Egn, hvor
Indus, Setledsch, Schumna, Ganges og Scharutsampu
have deres Kilder, og hvor de hellige Søer (Manas
Sarovar og Ravan Hrad) ligge, altsaa til c. 99°
ø. L. Dens Længde er over 120 M.; den største ^
Bredde saare betydelig, fra Penschab til Turfan 62
M. Denbestaaeraf4mæg-tige,næften parallele K j æd er,
nemlig ^) den transtibetanske, sommodV.stø-der til
Belortagh. Af Nogle kaldes den K a-rakorum, af Andre
Kyenlyn (og Navnet ,,Karakorum^ bliver da tillagt en
sydøstlig fra Kyenlyn udløbende Sidekjæde). Den har
en Højde af 22,500 F. (Th.), ell. 23,000 F.
(Sch.), ja de allersidste Efterretninger (E. B. og
M.) tale om to Bjerge, der ved Maa-ling ere fundne
at være over 27,000 F. Bjergmassen er bedækket med
Gletschere, mod hvilke de helvetiske kun ere smaa,
og som uaa ned til 11,000 F. Passerne ere meget
høje. Karakorumpasset er 17,500 F.
(Th.); Mustak 17,700 F. (Sch.) og et tre-die ^ endog
18,300 F. ^) Sydligere ligger
Kailas eller Gangribjergeue langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
