Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hessen Kassel ell. Kurhessen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjørring.
141
Udskrivningsdistrikt og Aalborg Stifts
^Fysi-katdistrikt. - Hjørring Amt tilligemed Kjær
Herred og Vester Hanherred udgjøre Vend-
syssel. Hjørring, Kjøbst. i Danmark, Hjørring
Amt , Vennebjerg Herred , ligger paa et højt Plateau
i en skovløs Egn, 61/4 M. N.
s. Aalborg, 41/2 M. V. s. Frederikshavn. 2,190
I. (1855); 1,751 I. (1845); 744 I. (1801). Byens
Øvrighed er en Byfoged, tillige Byskriver samt
Herredsfoged og Skri-
ver i Vennebjerg Herred. Borgerrepræseu-tationen
bestaaer as 6 Medlemmer. De øvrige Embedsmænd ere
en Sognepræst, en Kateket (tillige sørste Lærer ved
Borger-skolen), 1 Toldinspektør, 2 Kontrollører med 9
Assistenter, en Postmester. Desuden bo her Amtmanden
og Amtsforvalteren sor
Hjørring Amt samt Distriktslægen for Hjør-ring
Lægedistrikt. Valgsted for Amtets 3die
Folkethingskreds. Af offenlige Bygninger
har Byen St. Katharine Kirken, Raadhu-set,
Amtmandsboligen, 2 Skoler og et Fat-tighus. Desuden
ligge i Byen Kirkerne St. Hans og St. Olai, der høre
til de Byen annekterede Landsogne. Kjøbstadjor-derne
udgjøre 2,742 Tdr. Ld. Bagninger-nes samlede
Assurancesum i 1854 var
743,460 Rdlr.; i 1843 kun 351,543 Rdlr.
^ Overformynderiet indestod i 1856 19,3^3
Rdlr. og i Sparekassen 150,000 Rdlr. De
vigtigste Erhvervsgrene ere Handel, Haand-værk og
Agerbrug. Handelen er i de senere Aar stærkt tiltagen;
men da Byen ikke lig-ger ved Havet eller har direkte
Udskibning
(Udskibningsstedet er Ladepladsen Løkken ved
Vesterhavet) kan Ud- og Indførsel samt
Skibsfart kun angives for hele Tolddistrik-
tet, hvorhos endnu maa bemærkes at be-tydelige
Vareforsendelser foregaa over Fre-derikshavn, hvor
ogsaa for en Deel Toldeu klareres. For 1857 udgjorde
i Tolddistriktet
Indførfeleu af: Salt 1,882 Tdr. og 19,795 Pd.,
Trælast 988 K. Lst. og 73,596Kub. F.,
Bomuldsmanufakturer^ 14,814 Pd., Uld
Do. 10,886 Pd., Silkevarer 572 Pd., Bom-uldsgarn
19,393 Pd., Steenkul 6,988 Tdr.,
Stange og Baandjern 62,780 Pd., Rujern
172,800 Pd. Udførselen udgjorde s. A. af: Kreaturbeen
98,134 Pd., salt Flesk 187,110 Pd., Do. Kjød 241,425
Pd., Byg 13,218 Tdr., Havre 16,473 Tdr., Rug 2,468
Tdr., Hvede 321 Tdr., Bankebyg 1,062 Tdr., Malt 584
Tdr. , Raps 648 Tdr., Smør 1,363 Tdr. 1857:
Antal.
Drægtig.
Best.^n.
Indenrigs ^art.
Indg. .... Uda. .....
11 14
K. Lst. 141 226
K. Lst. 41 84
Udenrigs ^art:
Indg. ....
194
1,933
1,819
Uda. .....
186
1.958
1^314
Ved Toldstedet og i Distriktet var hjemme-
hørende ved Udgangen af 1857 25 Fartøjer
af 391 K. Lst. Netto Toldindtægten 1857 udgjorde
31,481 Rdlr. ^ Tolddistriktet er
5 Dampbrænderier, hvoraf 3 i Hjørring. Deres samlede
Produktion i 1857 udgjorde 1,063,950 Potter 8°
Brændevin, hvoraf er-
lagdes i Afgift 39,702 Rdlr. Af andre
industrielle Etablissementer er her 4 Jern-støberier,
1 Dampbageri, 1 Tobaksfabrik,
1 Ølhryggeri, 3 Garverier, 1 Saugmølle.
^ Distriktet findes 43 Teglbrænderier, 1 Olie-mølle,
1 Jernstøberi og 13 Pottemagerier. H. er en meget
gammel B.^; dens ældste Privilegier ere givne af Erik
Plovpenning
1243. Den var i Middelalderen Stiftets
Hovedstad, men led meget ved gjentagne
betydelige Ildebrande, sidst 1816. ^ Mid-
ten af det 18de Aarh. talte den kun 600 I.
H’Lassa, Hvst. i Tibet i Asien, 130 M.
N. t. Ø. s. Calcutta. Den ligger paa en smuk Slette,
er meget folkerig, driver vig-tig Handel, og har
mange smukke Bygnin-ger, navnlig Buddhaist Klostre
og Templer.
Dalai Lamas Residents er et prægtigt Klo-
ster N. V. s. Staden. Hlinsko, St. i Østerrig,
Bøhmen, Kr.
og 3 M. S. t. Ø. f. Chrudim, Bz. af s. N. 3,681
I. (1846). Linnedvæverier,
Pottemagerier. Hluk, Flk. i Østerrig, Måhren,
Kr. Hra-
disch, Bz. og 11/2 M. ^. s. Ungarisch Ostra. 2,087
I. (1846). Mineralkilde.
Hoaihingfu, St. i China, Pr. Honan,
20 M. V. f. Kaifungfu, i Nærheden af
Hoanghos uordre Bred.
Hoainganfu, St. i China, Pr. Klangfu, ved Hoanghos
h. Br., hvor den skæres af
den store Kejserkanal, 20 M. N. f. Nanking. Hoangho
ell. den Gule Flod, Fl. i
China, udspringer i den vestlige Deel af Khukkunoor
Mongolernes Land, mellem 35° og 36° n. Br. og under
115° ø. L. Dens øvre Løb er meget bugtet og skærer
paa flere Steder den store Mur. Fra Lantscheufu
iPr.Kansu tager Fl. sit Løb mod N. N. Ø., men standses
i Mongoliet af Infchan Bjer-gene, der tvinge den mod
Ø. Den gjen-nemskærer nu sidste Gang den store Mur og
dauner med sydlig Retning Grændsen mellem Pr. Schansi
og Schensi. Fra denne sidste optager den fra h. S. W e
i h o og tager nu sit Løb mod Ø. gjennem Pr. Ho-nan,
Schantong og Kiangsu til det Gule Hav. Dens Længde
er henved 500 M. og den er sejlbar i en stor Deel
as dens Løb. Den optager en stor Mængde Floder, af
hvilke de vigtigste, foruden den alt nævnte, ere fra
h. S. Hoaiho og fra v. S. F u e n h o. Hoangtscheufu,
St. i China, Pr.Hupe,
ved Yangtsekiangs v. Br., 10 M. Ø. t. S.
f. Utschanfu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
