Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hochfelden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holland.
Holland.
l ar t, der danner Grændsen; længere mod V. den
lille Lauwer Zee, mellem Gro-niugen og Vriesland,
og dernæst Z u yder Zee, en 60 [_]M. stor Bugt, der
gaaer mod S. ind i Landet mellem Vriesland, Overyssel,
Gelderland, Utrecht og Nord-holland. Den bestaaer
af to Hoveddele, der ere forbundne ved et 2 M. bredt
Vand; har en størst Længde af 111/2 M. og udsender fra
den sydvestlige Deel Sidebugten H et Y, der gaaer mod
N. V. Disse Bugter ere tildeels opstaaede i historisk
Tid; Zuyder Zee ved Oversvømmelser fra 1219-1282;
Dollart fra 1277-87. Den øvrige Deel
af Kysten er meget regelmæssig; Kystom^ fanget,
naar de ubetydelige Bugter frareg-nes, er omtrent
100 M. Den Mangel paa Bugter, som især findes mod
S. V., er-stattes ved de dybe og brede Flodmundin-ger
(s. n.). Het Y, Zuyder Zee og Nordsøen danne en Halvø,
der kun ved en 3/4 M. bred Landtange er forbunden
med det øv-rige Land; det er den nordhollandske
Halvø (c. 30 [_]M.), hvis nordligste Punkt
hedder Held er. N.^f. dette begynder en Række af Øer
(de hollandsk-frisiske),
som strækker sig 20 M. mod N. Ø. og
bestaaer af Texel (21/2 [_]M.), Vlieland, Ter
Schelling, Ameland, Schier-monnikoog, Bosch-Plaat
ogRottum. Andre ere Wieringen og Smaaøerne
Urk og Schokland i Zuyder Zee, og
den talrige Mængde, som dannes af Maas og Schelde
(s. n.). Denne Deel af Neder-
landene er 594 [_]M. Den sydlige er 47 [_]M.; hedder
Storhertugdømmet
Luxemburg; ligger mellem 49° 26’ og
50° 11 n. Br. og 23° 25’ og 24° 12^ ø. L.
og begrændses as^ Belgien , Rhinprovindsen og
det franske Dpt. Moselle. Den rin-geste Asstand
mellem denne Deel og den nordlige er næsten 9 M. -
Beskaffen-hed. Luxemburg er gjennemskaaret asen
Green af Ardennerne , der danner lave, skovbevoxede
Bjerge. Det hører til Rhinens Flodgebet; Mos el
danner Østgrændsen paa et Stykke og optager her
S aner, der igjen optager Ure, der ogsaa danner
Grænd-sen. Nederlandene ere den fladeste og laveste
Deel af den nordeuropæiske Slette. Grændselandet
mod Tydskland bestaaer af Hede- og Sumpstrækninger
(Moor); saale-des ligger, paa Grændsen af Hannover paa
den ene Side og Groningen og Drenthe paa den anden,
den store ,, Bon r tanger
Moor^ (8 M. lang); sydligere ligger
Mookerheden og i Nordbrabant og Lim-burg De P e el
(5 M. lang). Vestligere
sindes hovedsagelig Diluvium. Dog er
der mod Ø. ^og S. Ø. paa to Steder Tertiærdannelse,
men af meget ringe Udstrækning, og langs Floderne er
der frugt-bart Alluvium. ^ det Hele er det et lavt
Hedelaud med uhyre Tørvemoser. De høje-ste Dele ere
Amersfoorterbakkerne r Utrecht, Veluwe i Gelderland,
samt B a-riker- og Holderberg i Overyssel. Nær-mest
Havet er den frugtbare Marsk, saa-godtsom lutter
Alluvium; ja det Samme er Tilfælde med Landet omkring
Rhin og Maas lige til Grændsen af Tydskland. Fra
Belgiens Grændse strækker der sig langs
Zeeland og de to Provindser Holland^, en Række af
Sanddyner, der paa ikke saa Steder ere over 100
F. høje, men sjelden over 180 F., og fom tjene det
særdeles
lave Land til Beskyttelse mod Havet. ^
Vriesland og Groningen gaaer derimod Marsken lige
til Havet; de beskyttende
Dyner ligge paa de hollandsk-frt-
s is k e Øer, hvis nordvestlige eller nordlige Dele
de optage. Hvor der ikke er Dyner,
maa der i Almindelighed holdes Diger,
og det ikke alene langs Havet, men ogsaa langs
Floderne, der ellers ved høj Vand-stand vilde
oversvømme vidt og bredt. Des-^ uden er der næsten
overalt gravet større eller mindre Søer og en Mængde
Kanaler, ikke alene for at udvide Sejladsen og
frugt-bargjøre Landet, men ogsaa for at fordele det
saa rigelig tilstedeværende Vand. De derved fremkomne
Øer blive da i Alminde-
lighed inddigede og et saadant Stykke Land
kaldes en Polder.- ^Luxemburg er der paa Grund
af Bjergnaturen nogle Metal-ler, navnlig Jern og
noget Kobber; i Tertiærdannelsen er der en S te en
kuls-grube ved Kertlade, Ø. f. Maastricht, og ved
denne By de bekjendte Steendrud; men iøvrigt har
Holland aldeles ikke Metaller og af Miueralprodukter
overhovedet kun Leer (Pibeleer) og Tørv, der findes
i over-vættes Mængde i de udstrakte Moselaude. -
Floderne falde i to, meget forskjellige Klasser. Den
første er de udelukkende hollandske Floder. De ere
kun smaa og af ringe Betydning; de største ereVecht
i Overyssel og H u ns e, der løber ned til Lauwer
Zee. Den anden Klasse be-staaer af Mundingerne af de
store Floder Rhin, Maas og Schelde, der her dan-ne et
Delta med 8 Flodmundinger (Wester Schelde, O oster
Schelde, Klammer, Flakke, Maas, Rhinen, Vechte og
Yssel), as hvilke
den nordøstlige er 28 M. fra den sydvest-
lige. Dette Delta, det største i Europa, indbesatler
Zeeland, Holland, Utrecht, Gel-
derland og Dele af Overyssel og Nordbra-
bant. Størrelsen er omtrent 400 [_] M. Rhinen (Rhijn^,
i Forhold til hvilken de to andre almindelig ansees
for Bifloder, er ved sin Indtrædelse i Geldern
2,300 Fod bred og dyb nok til at bære havbefarende
Handelsskibe. Den spalter sig snart i to Dele, as
hvilke den ene gaaer mod V. un-^
der Navn af Waal (1,600 F. bred) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
