Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hochfelden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holland.
149
Holland.
N. Brabant Gelderland .
Overyssel. .
Vriesland .
S. Holland
Drenthe . .
N. Holland.
Groningen .
Limbnrg . .
Zeeland .....
Utrecht .....
Summa i 1852
Summa i 1853 Summa i 1842
Autallet af Husdyr har altfaa i det Hele været i
Stigen fra 1842-53,
idet Faarestanden er bleven 27, Hornkvæget
10, men ^esteholdet kun 6 pCt. større.
Holland er et af de faa Lande, der har et ftørre Antal
Hornkvæg end Faar (det samme er Tilfælde med Belgien,
Dan-mark og nogle tydske Stater). Forholdet mellem
Nederlandene og nogle af de om-liggende Lande vil
sees af følgende Sam-
menstilling.
For hver 10 Mennesker er der i:
^este.
.^este
.^vrn.^æg
^aar
^vin
28,215
145,072
55,464
33,444
146,089
76,300
15,793
109,656
48,443
23,178
191,187
91,890
^^
35,285
175,334
43,039
.......
9,753
53,135
125,843
.^
17,965
135,188
178,562
^ ^
31,082
104,750
100,204
14,173
64,937
64,318
.^ ^
21,786
46,554
26,032
.
10,717
^8,796
26^390
^1,^1
1,^50,698
836,^85
236,562
1,^6,97^
8^6,061
^00,000 (.^)
222,106
1,121,131
649,237
Holland ....
Frankrig .... 0^ 3^ 10
Storbritannien Danmark . . .
Holland udsørte as sølgende Agerdyrknings-
produkter:
Horukvæg Faar . . . ^mør . .
Ost ....
18^16.
1857.
60,000 109,000 19^ Mill. Pd. 39 Mill. Pd.
119,000 169,000 27 Mill. Pd.
Af vilde Pattedyr er der kun meget faa; Kaniner leve
vilde i Dynerne og ere til-ligemed Haren de eneste
Pattedyr, som jages. Af Fugle er der en stor Mængde
Vand- og
Sumpfugle. Krybdyr ere sjeldne. Bi av-len er betydelig
paa de østlige og sydøstlige
Heder. Kysterne levere Sælhunde, Østers, Hummer og
Fisk i betydelig Mængde, men det store hollandske
Fiskeri drives fjernt fra Kysterne. Tidligere havde
Hollænderne (navnlig i det 17de og Begyn-delsen af
det 18de Aarhundrede) den største
Deel af Hvalfangsten i deres Hænder.
Hvert Aar udsendtes 1-200 Skibe, især
fra Rotterdam. Egnen om Spitzbergen (hvor Byen
Smeerenberg opstod, og siden Baf-sinsbugten vare
Fangstpladserne. Men i det 18de Aarhundrede^ opstode
Englænderne for Alvor som Medbejlere; i den franske
Revolntion gik den hollandske Hvalfangst aldeles
tilgrunde og har ikke senere hævet
sig. Kabiiaufangsten er af temmelig stort Omsang. Den
drives langt ude i
Nordsøen om Vinteren af de fra Silde-fangsten
hjemvendte Skibe; først med Net (Beugwart) fra
December til Marts, i hvilken Tid hvert Skib i Reglen
gjør tre Farter; siden med Snører (Kolreis) i April
og Maj. Ogsaa i det islandske Kabliaufi-
skeri tage Hollænderne Deel. Men af størst
Betydning er dog Sildefiskeriet, der drives med
omtrent 120 Skibe og 1,600 Mand. Det er især
Vlaardingen i Syd^
holland, der udsender Sildesangerne, som
f. Ex. i 1842 hjembragte 3,500-4,000 Læster Sild, der
betaltes langt højere end den engelske eller norske
(med 160-170 Rdl.
Læsten). Den meste Sild gaaer til Rus-land, Hamburg
og Stettin. Hollænderne
ere Opfindere af Sildesaltningen, (Wilhelm Beukels
fra Biervliet, ^ 1397) og deus
vedvarende Blomstring skyldes den Streng-hed,
hvormed Regeringen vaager over Fiske-nes Sortering og
Tilberedelse. - Befolk-ningen er af germansk Herkomst;
Hoved-massen udgjøre de egenlige Hollændere, der
have deres særegne Tale- og Skrift-sprog, der er
nærbeslægtet med det Plat-tydske. Mod N. lever der
noget over et Par huudredetusiude F r is e r, der
tale en
plattydsk Dialekt; desuden er der en Deel Tydskere
og Joder. 1853 var Besolk-
ning saaledes fordeelt i de forskjellige Pro-vindser
og efter Religionen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
