Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holland, Nord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holsteen.
155
Holsteen.
Agerlandet til 861/2 [_] M., Marsklandet til 20[_]M.,
Moser og Kær til 15[_]M., Hedelandet til 133/4 [_]
M., Skovplan 8
[_]M., Byer, Veje, Diger og Grøfter 8
[_]M. og Søplan 3^ [_]M. Klimaet er meget
foranderligt, men i det Hele sundt;
dog angriber Opholdet i Marskegnene gjerne Fremmede,
der endnu ikke ere akklimatise-rede. Deu aarlige
Middeltemperatur i det
sydlige H. er 7,°^ R.; mellem den nord-lige og sydlige
Deel af Landet finder en
større Temperaturforskel Sted end der lige-frem er
en Følge af Breddeforskjellen, og
Løvspringet indtræffer i Regelen 8 ^ 10 Dage tidligere
i den sydlige Deel. Holsteen
er et agerdyrkende Land, hvor tillige Kvæg-avl og
Kvægfedning spiller en meget bety-
delig Rolle. ^ den østlige Deel, hvor
Rullesteensleer og Rullesteensfand danner Overfladen,
deles Markerne ved de større Gaarde i Almindelighed i
11 Kobbeler, hvis Sædfølge er Brak, Raps, Hvede eller
Rug, Byg, Havre, Havre og Kløver, Klø-
ver, og i 4 Aar Græs. Græsningen be-
nyttes sædvanlig til Malkekøer, sjeldnere til
Heste og Stnde; Faareavlen er her
ubety-delig. Koblerne skilles fra hinanden ved Grøfter
og Jorddiger, der ere beplantede med levende Hegn. ^
Landets Midte, hvor Jordbunden er mindre frugtbar,
inddeles den knn i 6 ^ 7 Kobbeler og Sædfølgen er
her i Almindelighed Boghvede, 2 Gange
Rug og forresten Græs. De levende Hegn ere her mindre
hyppige, men Markerne ere dog inddigede, ofte med
Steendiger; Faar og Stnde holdes i Mængde. Fornden
de alt nævnte Hovedsædarter dyrkes Hør, Kar-tofler
og Runkelroer. ^ Marskerne skilles Markerne ved brede
og dybe Grøfter, hvis overflødige Vand gjennem Sluser
i Digerne eller gjennem de saakaldte ,,Sieler^ føres
til Havet. Frugtbarheden er her overor-
denlig stor, indtil 2 og 21/2 Gange saa stor
som paa den frugtbare Østkyst; men forøv-rigt finder
ogsaa her stor Forskellighed Sted. De frngtbareste
Marskltrækninger an-vendes udelukkende til Græsgange,
hvorpaa der fedes en stor Mængde Stude og Heste;
i de mindre frugtbare Strækninger er der-imod
Kornavl Hovedsagen. Kun paa en-kelte Strøg benyttes
Græsningen til Mæl-keproduktion og herfra ndføres da
megen Ost. Paa Udendigsjorderne græsse en stor Mængde
Faar. Efter et femaarigt Middel-tal ansloges i 1845
Produktionen i hele
Hertugdømmet til 121,780 Tdr. Raps, 350,610
Tdr. Hvede, 532,165 Tdr. Rug, 423,260 Tdr. Byg,
1,230,140 Tdr. Havre, 77,920 Tdr. Ærter, 80,000
Tdr. Bønner (fornemlig i Marsken), 175,595
Tdr. Bog-hvede, 1,867 Tdr. Kløverfrø, 15,140,000
Pd. Smør, 848,636 Lispd. Flesk. Kvæg-standen udgjorde
i s. A. 70,612 Heste,
169,256 Køer, 79,278 Stkr. andet kvæg, 67,814 Svin,
139,237 Faar,
Geder. Antallet af Bistader var 25,938. -
Haandværtsdriften er i det Hele i en blomstrende
Tilstand; talrigst ere Skoma-
gerne (4,032), Væverne (2^458), Skræderne (2,272),
Snedkerne (2,062), Grov- og ^lejn^
smedene (1,645), Mnrerne (1,090), ^n^ rerne (947) ,
Slagterne (858) , Bagerne
(757), Hjulmændene (66l), Bødkerne (525), Malerne
(504) og Meelmøllerne (459).
De indklamrede Tal angive Antallet af Mestrene eller
Hovedpersonerne i de enkelte Haandteringer ester
Tællingen 1855. Der-imod er den mere fabrikmæsfige
Industri ikke meget betydelig. Ved samme Tælling var
Antallet af Hovedpersoner: Brænde-vinsbrændere (138),
Jernstøbere (5), Klæde-fabrikanter og Overskærere
(102) (talrigst
i Nennkunster), Maskinfabr. (30), Oliemøl-lere (11),
Papirfabr. (21), Saltrasfinadø-rer (5), Skibs- og
Baadebyggere (82),
Strømpefabr. (5), ^egl- og Kalkbrændere
(169), Vatfabr. (9), Bogtrykkere (22),
Glas-fabr. (11), Lakfabr. (10), Porcelæn^
(1), Sejldugsfabr. (2), Speilglasfabr. (1),
Spil-lekortsfabr. (1), Stivelsesabr. (6), Sukkerraf-
finadører (7), Sæbesydere (24), Tobakspig
dere (191), Vognfabr. (6), Voxdugfabr^ (3). Handel
og Skibsfart ere meget udviklede. Til
de Data, som derom findes under Artiklen Danmark,
skal her kun føjes nogle af Re-sultaterne sor
1857. Indførselen udgjorde
en Vægt as 414,753,376 Pd. til en ofsi^el Værdi ^ af
15,163,397 Rdlr. og Udførselen 473,614,182 Pd. til en
officiel Værdi af 14,388,604 Rdlr. Udførselen af de
vigtigste Artikler udgjorde: Boghvede 19,813 Tdr.,
Byg 105127 Tdr., Ærter 8,103 Tdr., Havre 147,173
Tdr., Hvede 316,429 Tdr., Rug 55,517 Tdr., Gryn
1,129,178 Pd., Meel 6,442,081 Pd., Brød 988,710
Pd., Raps 144,365 Tdr., Oliekager 3,949,918 Pd.,
Smør 43,793 Tdr., Flesk 543,1 10 Pd., Kjød 730,494
Pd., Hefte 8,509 Stkr., Horn-kvæg 29,5.79 Stkr.,
Kalve 13,106 Stkr., Svin 39,369 Stkr. , Huder og
Skind 1,028,472 Pd., Kalk- og Kradsuld 92,210 Pd.,
anden Uld 133,534 Pd., Kreaturbeen 2,062,978 Pd. De
vigtigste Artikler i Ind-
førselen vare: Sukker, Sirup og Mallas l6,527,695Pd.,
Jern, Jernvarer og Staal
13,232,592 Pd., Kornvarer 243,934 Tdr.,
Uldmanufaktnrvarer 291,098 Pd., Bomulds-garn 1,425,575
Pd., Do. Manufakturvarer
566,330 Pd., Kaffe 3,852,844 Pd., Ris 2,491,627 Pd.,
Steenkul 442,285 Tdr., To-bak 2,871,109 Pd., Trælast
6,896 K. Lst^ og 1,547,959 K. F. Af den hele Omsætning
i
udenrigs Handelen faldt over 54 pCt. paa
Hamborg, næsten 22 pCt. paa Altona, h^n-ved 7 pCt. paa
England, henved 5 pCt. paa ^beck.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
