- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
166

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Housatonic ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hullein.

166

Hnnlingdon.


Antal. ^Drægtigh.

Udenrigs Fart.

K. Lst.

Indg. Sejlskibe . .
1,741
142,000

,, Dampskibe .
1,206
175,000

Udg. Sejlskibe . . .
1,206
92,000

,, Dampskibe. .
1,229
175,000


Antal.
Bestnvn.

Indenrigs Fart:

K. Lst.

Indg. Sejlskibe . .
603
18,000

,, Dampskibe .
533
48,000

Udg. Sejlskibe. . .
1,076
53,000

,, Dampskibe. .
542
49,000

Handelsflaade bestod af: Fartøjer under

25 K. Lst. 287 Sejlsk. af 5,200 K. Lst. og 11
Dampsk. as 140 K. Lst., og over 25 K. Lst. 171
Sejlsk. af 20,300 K. Lst. og 51 Dampsk. af 7,800
K. Lst. - For fremmed Regning

blev paa Hulls Værfter bygget 6 Damp-

fkibe af 840 K. Lst. og 7 Sejlskibe af 710

K. Lst. - H.s Betydning som Handelsstad skriver sig
allerede fra ^Slutningen af det

12te Aarh., da dens Hovedudførsel var Uld

og Læder og Indførsel Vin. Til Edward

den Tredies Indfald i Frankrig i Midten

af det 14de Aarh. stillede Staden 16 Skibe

med 500 Md., medens London knn stillede 25 Skibe med
700 Md. H. var dengang

en Fæstning; men dens Fæstningsværker have siden
maattet vige Pladsen for de ud-strakte Dokanlæg.
H. sender 2 Medlemmer ^ til Underhuset.

Hullein, St. i ^sterrig, Måhren, Kr.

Hradisch, Bz. og 1 M. N. Ø. f. Kremsier. 2,087
I. (1846).

Hulst, befæstet St. i Holland, Pr. Zeeland, 51/2
M. S. Ø. f. Middelburg. 2,379 I. (1853). Kornhandel.

Hultschin, St. i Preusseu, Pr. Schle-

sien, Rgbz. Oppeln, Kr. og 3 M. S. f. Ratibor. 2,405
I. (1855). Slot, Steen-

kulsgruber, Væverier. Humber er Navnet paa den
prægtige

Flodmunding eller Bugt i det østlige Eng-land, der
adskiller York fra Lincoln Sh. og optager flere af
Englands betydeligste

Floder, fra S. Trent, fra V. Oufe oa

fra N. Hull. ^ Humboldt, 1) St. ved Bugten af f. N.

i de Forenede Stater i N. Amerika, Cali-

formen, Cty. Humboldt, 50 M. N. N. V.

f. San Francisco. 2) en ny anlagt St. i det sydlige
Kansas; er i rask Opkomst. 3) Sø i den vestlige
Deel af Territoriet Utah, optager Fl. af s. N., der
udspringer paa den vestlige Skraaning af Humboldt
River Bjergene.

Humlebæk, et Fiskerleje i Sjælland, Frederiksborg Amt,
Lynge Kronborg Herred, Asminderød Sogn, ved Sundet,
1 M.

S. S. V. f. Helsingør. Her er en lille

Havn med Toldkontrol. - Karl ^l.s Land-gang Aar 1700.

Humphreysville, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Connecticut, Cty. New Haven, ved
Naugatuck Fl., 7 M. S. V. f. Hartford. Jernstøberier.
Bom-uldsmauufakturer.

Hnmpoletz, St. i Østerrig, Bøhmen,

Kr. og 51/2 M. S. t. V. f. Czaslan, Bz. af f. N. 4,186
I. (1846). Strømpefabri-

kation. Hundsruck ell. Hunsruck, en skovbe-

voxet Bjergstrækning i det vestlige Tydsk-

land, i den preussiske Rhinprovinds , mel-lem
Floderne Mosel og Nahe (indtil 2,300 F. høj),
fortsættes mod S. V. i Joarwald og Hochwald henimod
Fl. Saar. Hungerford, Flk. i England, Berk Sh.,

5 M. V. t. S. f. Reading.^,255 I. (1851).

Huningue ell. Huningen , St. i

Frankrig, Dpt. Øvre Rhin, Arr. og 4 M.

Ø. t. S. f. Altkirch, ved Rhinen. 2,200 I.

Tidligere en vigtig Fæstning, anlagt af Vauban. Dens
Fæstningsværker bleve sløj-

fede 1816.

Hunter, Port, en Havn i Ny Syd-wales i Australien,
15 N. t. Ø. f. Sidney.

Huntingdøn, Sh. i England, mellem 52° 8’ og 52° 36’
n. Br. og 17° 10’ og

17° 43’ ø. L. og omgivet af Cambridge, Bedford og
Rutland Shirer, indtager et

Areal af 17 [_]M. med 64,183 I. (1851). Den sydlige
Deel er et Bakkeland, der dog

ikke naaer nogen betydelig Højde; den nor-dre og
nordøstre Deel er Lavland. De vig-

tigste Floder ere Ouse i den sydlige og

sydøstlige Deel forbi Hvst. Huntingdon og Nene, der
danner N. Grændsen. Ouse er sejlbar. ^ den nordlige
Deel af Sh. ere to temmelig betydelige Søer Ramsey

og U g g; en tredie, Whittlesea, der var

den største, er forvandlet til Agerland. Jord-bunden
er i det Hele frugtbar og frem-bringer Hvede, Byg,
Havre, Bønner, Raps, Kløver og Sennep. Langs Ouse og
Nene findes gode Enge og i Lavlandet benyttes store
Strækninger som Græsland. Shiret gjennemskæres af
den store Nordjernbane,

der har Sidelinier mod Øst til Cambridge

og Lynn Regis. Det deles i 4 Hnndreds

og hører i gejstlig Henseende til Stiftet Ely. Af
196 Gudshuse (1851) hørte 96

til den engelske Kirke, 46 til Methvdisterne,

30 til Baptisterne, 7 til Independenterne

og 17 til mindre Sekter. Antallet af Dag-

skoler var 230 med 9,183 Elever og af

Søndagsskoler 130 med 9,444 Elever. Der

var en Sparebank med 64,068 £st. (1852).

Til Underhuset sendes 4 Medlemmer, 2 for Shiret og
2 for Staden Huutingdon.

Huntingdon, St. i England, Hvst. i Sh. af s. N.,
ved Ouses v. Br., 12 M. N. f. London. 3,882
I. (1851). H. sender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free