Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Housatonic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H n sum.
168
Huckeswagen.
H. ligger i en flad Egn mellem Geest og Marsk og var
til Midten af det 15de Aarh. Ldsb., der først 1603
fik fuldstændig Kjøb-
stadret. Byens Magistrat bestaaer af 2 Bor-gemestre og
4 Raadsherrer; den første Bor-gemester,^ der tillige
er Stadfekretær og Politimester, udnævnes af Kongen,
de øvrige Medlemmer derimod af selve Magistraten,
men med kgl. Stadfæstelse. Deputeretkolle-giet tæller
8 Medlemmer, 4 valgte paa
Livstid og 4 paa 4 Aar; det fupplerer sig
selv. Ved Kirken er ansat en Hovedpræst og en
Arkidiakon; as Toldembedsmænd er her en Kasserer, en
Inspektør, 2Kontrollø-rer og 5 Assistenter. Endvidere
en Post-mester, en Amts- og Stadsysikns,
en Dige-inspektør, en Vandbygningsdirektør samt
Amtmanden og de øvrige Embedsmænd for Husum Amt. Af
Skoler er her en højere Borgerskole med en Rektor,
3 Lærere og c. 40 Elever, 6 Borgerskoler med c. 400
Elever og 2 Fattigskoler med c. 100 Ele-ver. As de
offenlige Bygninger er Raad-
huset i 1858 fuldstændig ombygget. Af
milde Stiftelser er den vigtigste det saa-
kaldte Kloster med en aarlig Indtægt af 6,000
Rdlr. Byens aarlige Udgift udgjør c. 26,000 Rdlr.,
hvoraf 21,000 Rdlr. paa-
lignes. Assurancesummen af samtlige Byg-
ninger var ved Begyndelsen af 1859 1,471,570
Rdlr. Siden 1830 er her en Sparekasse , hvori indestod
85,000 Rdlr.
ved Begyndelsen af 1859; den ejer et Re-servefond af
10,000 Rdlr., og dens Over-skud anvendes til kommunale
Foretagender. Havnen er i 1847 overtagen as Staten,
som da begyndte betydelige Arbejder til dens
Forbedring. Disse ^standsedes ved
Krigen, men ere siden igjen optagne. Jalt
er siden den Tid anvendt c. 400,000 Rdlr.
herpaa. Byens Hovederhverv er Handel og
Haandværksdrift. Af færegen Betydning ere de store
Oxemarkeder, hvor der aar-lig omsættes til en Værdi af
3 ^ 31/2 Mill. Rdlr. Af indnstrielle Etablissementer
ere de betydeligste en Spritfabrik og et Jern-støberi;
desuden er her flere Ølbryggerier,
Garverier, Tobaksspinderier, Kalk- og Tegl-
værker. ..^ 1857 er her anlagt et Østers-
bassin, der fra England tilførte 1,222,760
Stkr. Østers, hvoraf næsten 1 Mill. for-sendtes med
Jernbanen til Altona. - De
vigtigste her fortoldede Indførfelsartikler
i 1857 var.^: 10,951 Pd.Bomuldsgarn, 26,768
Pd. Bomuldsmanufakturvarer, 91,379 Pd. Kaffe,
406,000 Pd. Rujern, 69,317 Pd. Stang- og Baandjern,
85,840 Stkr. Østers, 32,691 Stkr. Hummer, 15,233
Pd. Glas og Glasvarer, 4,653 Pd. Linnedgarn, 16,653
Pd. Linnedvarer, 66,796 Pd. Ris, 1,337 Tdr. Salt,
1,188 Pd. Silke og Silketøjer, 2,566 Tdr. Steenkul ,
97,826 Pd. ufabr. og 19,846 Pd. fabr. Tobak, 26,693
Pd.
Antal.
Dræ^tig.^ h^d.
Bestnvn.
IndenrigsFart:
Indg. .... Uda. .....
350 305
K. Lst. 1,564 1 644
K. Lst. 355 466
Udenrigs Fart:
Indg. ....
86
995
782
Uda. .....
80
838
156
Thee, 39,168 Potter Vin, 14,283 Pd. Uld-varer, 53,495
Pd. Sukker, 111,857 Pd. Sirup. Desden indføres til
Byen betyde-
lige Varemængder fra indenlandske Fabriker eller
faadanne, fom andetsteds ere fortoldede. Den direkte
Udførsel til Udlandet er nbe-
tydelig.
1857 (Sejlfart):
Dampskibsexpeditionerne udgjorde: i inden-
rigs Fart (til Føhr) indg. 19, udg. 34 og
i udenrigs Fart (England) indg. 14, dræg-
tig 1,890 K. Lst. med Bestuvning 139 K. Lst.,
og udg. 13, drægtig 1,858 K. Lst. med 1,414
K. Lst. Bestuvning. Netto Toldind-tægten i 1857 var
51,955 Rdlr. Densam-
lede Produktion af 3 Dampbrænderier i
Tolddistriktet var 100,012 Potter 8° Bræn-devin,
hvoraf erlagdes i Afgift 4,664 Rdlr.
- H. er Reformatoren Herman Tasts Fø-
deby (1490) og han døde her 1551. Ogsaa Billedhuggeren
Bruggemann er født og død
her. Byen havde i Slntningen af det 16de Aarh. naaet
en betydelig Velstand; men denne fank i Begyndelsen af
det 17de Aarh. stærkt, deels paa Grund af Nordstrands
Oversvømmelse 1625 og 1634 og deels paa
Grund af Krigsmolest. ^ Aaret 1713 led den igjen
meget ved Steenbocks Indfald.
^ 1852 ødelagde en Ildebrand 32 Hnse..
Anlægget af den sydslesvigske Jernbane og den direkte
Forbindelse med England har
siden Krigen 1848-50 bidraget væsenlig til atter at
hæve Byens Velstand.
Huszt, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Marmaros, Bz. af
s. N., 7 M. V. N. V. f. Szigeth, ved Theisz. 3,190
I. (1846). Avl af Vin og Hamp.
Hutscheufu, en betydelig St. i China, Pr. Tschekiang,
10 M. N. V. f. Hang-
tschenfu. Silkevæverier, Theehandel^ ^
tuttany, se Hettany. uttenheim, Flk. i Frankrig,
Dpt. Nedre Rhin, Arr. og 2 M. N. Ø. f. Sche-
lestadt. 2,200 I. Bomnldsmannfakturer.
Huttwyl, Flk. i Schweiz^ Knt. og 5
M. N. Ø. f. Bern. 3,398 I. (1850). Hny, St. i Belgien,
Pr. og 4 M.
V. S. V. f. Luttich, Hvst. i Arr., ved Maas.
10,011 I. (1856). Betydelige Papirfabri-
ker, Jernstøberier, Brænderier, Krudtmølle. Jern- og
Steenkulsminer, Alunværk. Han-del med Korn og Vin.
H. er befæstet. Huckeswagen, St. i Prenssen, Rhin^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
