Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indiana.
175
Judre.
indtager et Areal af 1,592 [_] M. med
988,416 I. (1850). Landet er i det Hele
fladt eller jevnt bølgeformet; enkeltvis fore-komme
mindre Bakkepartier, men ingen
Bjerge. Langs Ohio løber en Bakkekjæde,
der i Statens S. V. Deel ender i en me-get ujevn
Klippestrækning. I. hører for
Størstedelen til Mississippis Flodgebet, hvis mægtige
Bifl. Ohio danner dets Syd-
grændse, og optager næsten alle Statens
Vandløb. Det betydeligste af disse er W a-b as h,
der mellem 40° og 41° n. Br. fra
Ø. t. V. løber tvers igjennem Staten, der-efter vender
sig mod S. og danner Grænd-sen mod Illinois. Af
dens Bfll. er den vigtigste W hit e, der dannes af
to Hoved-arme. Manmee, der dannes ved Foreniu-gen af
St. Josephs og St. Marys, flyder ind i Ohio til Erie
Søen. Kankakee, en af Illinois’s Kildefloder, flyder
ind i Staten Illinois. Ohio optager paa Grænd-sen
as Staten af s. N. Miami, der fra Indiana optager
White Water. Klimaet er som i Illinois. Jordbunden er
næsten overalt god og paa mange Steder meget frugtbar,
især i Wabash’s og dens Biflo-
ders Dale. .^ 1850 talte Staten 98,396
Landbrug, der havde omtrent en Fjerdedeel af Landets
Areal under Kultur. Antallet
af Husdyr udgjorde i 1857: 284,000 Heste, Æsler
og Muldyr, 727,0^0 Stkr. Horn-kvæg, 693,000 Faar,
2,160,000 Svin. Ud-byttet as Høsten i 1856 var 2,4
Mill. Tdr. Hvede, 10,4 Mill. Tdr. Majs, 1,^ Mill.
Tdr. Havre. .^ den N. Ø. Deel af Sta-ten ere
udstrakte Skove, der indeholde for-trinligt Tømmer. Af
Mineralter findes Kul i stor Udstrækning; desuden
Jern, noget
Kobber, Kalk, Marmor, Gips og Mølle-
steen. Som de vestlige Stater i det Hele taget er
ogsaa Indiana kun i ringe Grad indu-stridrivende. .^
1850 var her 2 Bomulds-
spinderier og 33 Uldmanufakturer; de sidste
beskæftigede kun 246 Mennesker og Værdien af deres
samlede Produktiou uaaede ikke 400,000 Rdlr. Garveri
og Brændevins-brænderi er derimod as større
Betyding. Handelsomsætningen lettes meget ved de
sejlbare Floder, store Kanaler og Jernbaner. Længden
af Jernbaner i 1858 var 260 Mil.
Befolkningen angives i s. A. til 1,200,000. Af de
908,416 I. (1850) vare 506,400 as Mandkønnet og
471,205 af Kvindekønnet
Hvide, Resten frie Farvede. Slaveri finder ikke
Sted. Af den hele Befolkning vare
541,078 fødte i Staten selv, 390,313 i
andre Stater af Unionen, 5,550 i England,
12,787 i Irland, 1,510 i Skotland og Wa-les, 28,5^4 i
Tydskland og 2,279 i Frank-rig. Befolkningen udgjorde
4,875 (1800), 24,520 (1810), 147,178 (1820), 343,031
(1830), 685,866 (1840). - ^ Spidsen for
Administrationen staaer en Guvernør, valgt
af Folket paa 4 Aar. Seuatet tæller 50 Medlemmer,
valgte paa 4 Aar og Repræ-sentanternes Hus 100
valgte paa 2 Aar. Staten sender 11 Repræsentanter
tilWashing-ton og har 13 Stemmer ved Præsident-valget^
Den samlede Statsindtægt i Aaret
indtil 31te Oktbr. 1857 var 1,774,675 Dol-lars og
Udgiften i s. A. 1,748,757 Dollars,
hvoraf 321,000 Renter af Statsgjæld,
381,000 til Skolevæsenet, 63,000 til milde Stiftelser,
318,000 til Kanalerne. Stats-
gjælden udgjorde den 1ste Novbr. 1858:
9,964.970 Dollars, hvoraf 1,883,000 Dol-
lars til Skolefonden. Kanalgjælden var
6,988,583 Dollars. I. inddeles i 91
Coun-ties. Hvst. Indianapolis. .^ 1816 blev I.
optaget i Unionen som Stat.
Indiana, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennsylvania, Hvst. i Cty.
Indiana, 28 M. V. t. N. f. Harrisburg. 963
I. (1850). Indianapolis, Hvst. i Staten Indiana,
Forenede Stater i N. Amerika, 39° 46’ u. Br., 68°
25’ v. L., ved White Rivers
vestlige Arm, 105 M. V. t. N. f. Washing-tou. 8,090
I. (1850). De offenlige Byg-
ninger ere smukke og her er et forholdsvis stort
Antal af Kirker. Jernstøberier, Ma-skin- og
Papirfabriker. .^ er Statens Hvst.
siden 1825.
Indianer Distriktet er en Landstræk.^ uing i de
Forenede i Stater N. Amerika, V f. Mississippi, der
af Centralregeringen var udlagt som et stedsevarende
Hjem saa-vel for de opriudelige Stammer som sor dem,
der bleve overflyttede sra de østlige Stater. Det
strakte sig oprindelig fra 331/2° til henimod 43°
n. Br., altsaa i en Længde
af 150 M. og i en kun lidet ringere Bredde,
men er nu efterhaanden betydelig indskræn-ket ved
Oprettelsen af Territorierne Nebraska og Kansas.
Indien, se Ostindien, Vestindien. Judigerka, en Fl. i
den østlige Deel af
Sibirien, falder i det Nordlige Ishav. Indiske Ocean,
se Asien 1. S. 138. Indore, St. i Forindien,
Hvst. i Hol-
kars Stat og Fyrstens Residents, 70
M. N. Ø. f. Bombay. 90,000 I. Prægtigt
Residentsflot, mange Hindutempler og Mo-
skeer. I. er Sæde sor en britisk Resident.
Indrapura, Forbjerg, Stad og Flod
paa S. V. af Øen Sumatra, i det Store
Asiatiske Arkipelag.
Indre , Dpt. i Frankrig , omgivet af Dptt. Vienne og
Indre et Loire mod V., Loir et Cher mod N., Cher mod
Ø., Creuse og Øvre Vienne mod S., indtager et Areal
af 123,8 [_] M. med 273,479 I. (1856) mod 271,938
I. (1851). Dpt. er et Slette-
land med Hovedheldning mod N. V. Det gjennemstrømmes
af Indre, som har givet det Navn. Den udspringer paa
den syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
