Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Judre.
176
^ndus ell. Sind.
østlige Grændse og løber mod N. V. tvers
igjennem Dpt. forbi La Chatre og Ch.^teau-roux ind i
Dpt. Indre et Loire, hvor den gjennem flere Mundinger
falder i Loire N. f. Chinon. Creuse løber igjennem
Dpt.s S. V. Deel og C h er berører paa
et enkelt Puukt N. Grændsen. Dennes Bfl. Arno n
danner paa en kort Strækning Østgrændsen. C l ais e,
Bfl. til Creuse, dan-
ner i Dpt.s vestlige Deel en stor Mængde
Smaasøer og Moradser. Klimaet er i Al-
mindelighed sundt ; kun de moradsige
Strækninger mellem Bnzandais og Le Blanc gjøre herfra
en Undtagelse. Af det
hele Areal, 1,237,000 Tdr. Ld. er 677,000 Agerland,
167,000 Eng, 32,000 Vinland, 132,000 Skov, 19,000
Damme, 132,000
Hede, Moradser og øde Land. Hoveder-hvervet er
Agerdyrkning. Hvede, Havre, Byg og Rug ere de
vigtigste Kornsorter og Hamp dyrkes i ikke ringe
Udstrækning. An-tallet as Husdyr augives til 22,000
Heste,
83,000 Stkr. Hornkvæg, 913,000 Faar, 56,000 Sin,
24,000 Geder, 9,000 Æsler, 2,500 Muldyr. Dpt. er rigt
paa Mineral-
prodnkter, foruemlig Jern og en Mængde Steenarter,
og her findes flere minera1ske Kilder. Skovene
ere rige paa Vildt, hvor^ iblandt endog forekomme
Vildsvin, og Flo-derne og Dammene meget siskerige. De
vigtigste Industrigrene ere Fabrikation af Jern- og
Staalvarer og Klæde. Dpt. alen-nemskæres af Jerubauen,
der fra Paris over Orléans gaaer mod S.; det har 54
M. Hovedvej, 60M.Departementsvej og 800 M. Bivej,
men hverken fejlhare Floder eller Kanaler. Dpt. deles
i 4 Arr.: Ch^teauroux (Hvst.), Le Blanc, La Chatre og
Issoudun, der omfatte 23 Kantoner med 247 Kom-muner,
og hører i militær Henseende under den vestlige
Overkommando (Hovedkvarteer Tours), den 19de Division
(Hovedkvarteer Bonrges).
Indre, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Loire,
Arr. og 1 M. fra Nantes. 3,700 I.
Indre et Loire, Dpt. i Frankrig, om-givet af
Dptt. Sarthe mod N., Loir et Cher mod N. Ø., Indre
mod S. Ø., Vienne mod S. V. og Maine et Loire mod V.,
indtager et Areal af 111,4 [_]M.
med 318,442 I. (1856) mod 315,641 I. (1851). Dpt. er
et Sletteland med Hoved-
heldning fra Ø. mod V. Det gjennem-strømmes af L o
i r e (forbi Amboise og Tours), som her optager sra
v. S. Cher, Indre og Vienne; Tilløbene fra h. S. ere
ube-tydelige. Større Søer forekomme ikke, men vel en
Mængde Damme. Jordbunden er
i Almindelighed Alluvium, der ved et tyudt Leerlag
er skilt sra et Underlag af Kalk
eller Kridt. Den er rig paa Mineralier, navnlig
Jern, noget Kobber, og en Mængde Steen- og
Leerarter. Mineralske Kilder
forekomme paa flere Steder. Af det hele
Areal 1,113,000 Tdr. Ld., er 641,000 Agerland, 64,000
Eng, 66,000 Vinland, 145,000 Skov og 110,000 Heder,
Morads
og øde Land. De vigtigste Kornsorter ere Hvede, Havre,
B.^g og Rng. Vinavlen
er meget vigtig og Hamp dyrkes i betydelig
Udstrækning. ^Antallet af Hnsdyr angives til
28,000 Heste, 5,000 Muldyr, 15,000 Æsler, 93,000
Stkr. Hornkvæg, 288,000 Faar, 14,000 Geder og 37,000
Svin. In-
dustrien er ikke synderlig udviklet, men Han-delen
derimod ret levende. Jernbanen fra Paris til Bayonne
gaaer igjennem Dpt. forbi Tours, hvorfra en Bane
gaaer mod V. langs med Loire til dens Munding og en
anden mod N. til Le Mans. Dpt. har
21 M. Flodsejlads og 5 M. sejlbar Kanal, 41
M. Hovedvej, 160 M. Departementsvej og 910
M. Bivej. Det deles i 3 Arr.
Tours (Hvst.), Loches og Chinon, der om-fatte 24
Kantoner med 281 Kommuner.
Det hører til Erkestiftet Tours og i militær
Henseende til den 18de Division nnder den vestlige
Overkommando (Hovedkvarteer Tours).
Indschigis, Flk. i det Europæiske Tyrki,
Ejalet Edirue, 6 M. V. N. V. f. Konstan-tiuopel.
Indus ell. Sind, Fl. i Asien, udspringer
i Tibets Højland omtrent under 31° 20 u. Br.,
97° 40’ ø. L. Dens øvre Løb ligger mel-
lem 12 og 15,000 F. over Havet og har Retning mod
N. V. Ovenfor Iskardoh optager den fra h. S. den
betydelige Fl.
Schajuk. Dens Løb fra dette Punkt ind-
til den træder ud af Himalaja er kun lidet
bekjendt. Noget ovenfor Attok forlader den
de høje Bjerge og optager fra h. S. Ka-
bul fra Afghanistan, det sidste betydelige Tilløb,
den modtager fra denne Si.^e. Dens Retning gaaer nu
mod S. S. V. til 33° 7^ n. Br., hvor den træder ind
paa den store Slette, hvis vestlige Begrændsning den
danner mod Afghanistans og Beludfchistans Bjerge. Den
er her fom oftest deelt i flere Arme, og den løber
kun paa korte Stræk-ninger fom en famlet Strøm. Syd
for 29° n. Br. optager den fra v. S. Pand-schnad,
der dannes ved Foreningen af Floderne Dschelam,
Tschinab, Ravi, Viafa og Setletfch, og bøjer nu mod
S. V. Dens Bredde er her 1/4 M. Om-treut under 27°
n. Br. bliver dens L^b
sydligt, bøjer dernæst mod S. S. Ø. sorbi
Hyderabad, ovenfor hvilken Stad den af-sætter en Arm,
der løber mod S. Ø. til Lagunen Rinn og forlader denne
gjennem den brede Munding H u ri, der skiller Cutfch
fra Sinde. Syd for 25° n. Br. deler Hovedstrømmen sig
i to Arme, af hvilke den vestlige Hovedarm paany deles
i flere Løb, saaat Floden ved sit Udløb danner et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
