Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iller ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ischim.
182
Iserlohn.
fandt Sted 1301. Jordbunden er meget
frugtbar og frembringer Korn og især Vin og
Frugt i stor Mængde. Højene ere be-dækkede med
Kastanietræer. Paa N. Ø. Siden af Øen ligger Staden af
f. N. med 5500 I.; Bispesæde. Kastel. I. er Oldtidens
^^.
Ischim, St. i Rusland, Gvt. og 4 M. . t. Ø 2,000 I.
. , . .
S. t. Ø. f. Tobolsk, ved Fl. af s. N.
Ischitella, Flk. i Neapel, Capitanata, 5
M. N. Ø. f. San Severo. 3,500 I.
Ischl, Flk. l Østerrig, Erkhtgd. Østerrig,
Kr. Hausruck, Bz. af s. N., 71/2 M. S. S. V. f. Wels,
29 M. V. S. V. f. Wien, i en smuk Dal ved
Fl. Traun. 3,000 I. Salt-værk. Stærkt besøgt
Badested.
Isefjord, en Havbugt, der fra Kattegat-tet skærer
sig ind i det nordlige Sjællaud.
Indløbet mellem Spodsbjerg og Korshage
er kun 1/2 M. bredt og 11 F. dybt. Strax indenfor
Mundingen afsætter den mod Ø.
den lange, smalle og kun lidet dybe Roes-kilde
Fjord. Den vestlige Deel beholder Navnet Isefjord og
deler sig igjen i Hol-
bek Fjord med Bramsnæs Fj. S. f. Øen Ourø, og
Lammefjord med den mindre
Siddinge Fj., som man har forsøgt at ind-
.dæmme og udtørre.
Iseghem, St. i Belgien, Pr. VestFlan-dern,
Arr. Roulers, 4 M. S. f. Brygge. 7,366
I. (1856). Linned- og Bomuldsma-
nufakturer. Bryggerier.
Iseo, Flk. i Østerrigsk Italieu, Lombar-diet,
Dlg. og 21/2 M. N. V. f. Brescia, Dst. af s. N. ved
den s. Br. af Lago d’Iseo. 2,000 I. Silkeavl. Søen
er en Udvidelse af Fl. Oglio, 5 M. lang og meget dyb.
Iser, h. Bfl. til Elben i Bøhmen.
Iseran, se Alperne.
Isere, en Fl. der udspringer paa Bjer-get Iserau i
Sardinien, løber i to store Buer gjennem Pr. Savoyen,
ind i Frankrig ved Fort Barreaux, gjenuem det efter
den
benævnte Dpt. forbi Greuoble, ind i Dpt.
Dr^me sorbi Romans, og salder mellem Tournon og
Valence i R^ne. Dens hele Længde er noget over 40 M.,
hvoraf om-trent Halvdelen falder paa hver af de to
Stater. Fl. bliver sejlbar 1 M. ovenfor den franske
Grændse, men befares først ne-denfor Grenoble og det
kun i ringe Ud-
strækning. Dens vigtigste Bfll. ere: Arc i
Sardinien og Drac i Dpt. Isére, begge fra v. S.
Isere, Dpt. i det sydøstlige Frankrig,
omgivet af Sardinien mod N. Ø., Dpt. Ain
mod N., Dptt. Rh^ue, Loire og Ard^che
mod V. og Dr^me og Øvre Alperne mod
S. og S. Ø., indtager et Areal af 151 [_] M. med
576,637 I. (1856) mod 603,497 I. (1851). I. er et
Bjergland, næsten ganske
bedækket af Alpernes mægtige Udløbere, der
især i den sydøstlige Deel rage højt op over
Sneelinien og danne udstrakte Gletschere. Det hører
til Rh^nes Flodgebet og be-grændses mod N. og V. af
denne Fl. Den optager her fra v. S. Gnier, der er
Grændsefl. mod Sardinien, Bourbe og en Mængde mindre
betydelige. .^s^re, efter hvilken Dpt. har Navn,
deler det i to næsten ligestore Dele. Dens Bfl. Drac
optager fra h. S. Ro m an ch e. Jordbunden frembyder
alle Afvexlinger fra den goldeste Ufrugtbarhed til
den rigeste Frugtbarhed.
Af det hele Areal, 1,508,000 Tdr. Ld., er 579,^00
Agerland, 126,000 Eng, 46,000 Vinland, 314,000 Skov,
306,000 Heder, Morads og øde Bjergland, 24,000 Søer
og Vandløb. De vigtigste Sædarter ere. Hvede, Rug,
Havre, Byg, Boghvede, Majs
og Kartofler. Vin- og Silkeavlen er meget
betydelig og Hamp dyrkes i stor Udstræk-ning. Antallet
af Husdyr angives til 31,000 Heste, 10,500 Muldyr,
4,000 Æsler, 167,000 Stkr. Horukvæg, 264,000 Faar,
33,400 Ge-
der og 44,000 Svin. Floraen er rig paa medictnske og
Farveplanter. Skovenes Ho-
vedbestanddeel er Eg og Bøg. .^ Bjergene
findes Bjørne, Steengeder, Steenbukke, Los-ser,
Murmeldyr og meget Vildt; i Bjerg-strømmene sindes
Bævere og paa Bjerg-toppene Ørne og andre store
Rovsugle. Af Mineralier findes Ædelstene, noget Guld
og Sølv, Antimon, Zink, Kobalt, Svovl og Alun. ^
Gjenstand for Bjergværksdrift er Jern, Bly, Kobber,
Steenkul og Marmor. Paa mange Steder findes gode
Tørvemoser. ^ de høje Bjergegne har man egenlig kun to
Aarstider, Sommer, der varer 3 Maa-neder, og Vinter;
i de dybere liggende Egne er Vinteren vel ikke meget
streng, men langvarig og regnfuld. Dpt. har en stærkt
udviklet Industri. Den egenlige Bjergværks-
drift og Metallernes Forarbejdelse indtager
her den første Plads, og dernæst Silke-,
Uld-, Linned- og Bomuldsmanufakturerne,
Papirfabrikerne, Oliemøllerne og Garverier-ne. ^
Forhold til Landets Bjergkaratleer har det gode
Samfærdselsmidler: 35 M.
sejlbare Floder, 71 M. Hovedvej, 88 M.
Departementsvej, 1,500 M. Bivej. Jern-banen fra Lyon
til Marseille gaaer langs Rh.^nes østre Bred og har
en Sidebane
fra Saint Rambert ttl Grenoble. Dpt.
deles i 4 Arr., Grenoble (Hvst.), Saint Marcellin,
La Tour du Pin og Vienne, der omfatte 45 Kantoner
med 551 Kom-mnner. Det hører i militær Henseende til
den 8de Division under den sydøstlige Over-kommaudo
(Hovedkvarteer Lyon). Iserlohn, St. i Preussen,
Pr. West-
phalen, Rgbz. og 31/2 M. V. s. Arnsberg, Kr. as
s. N. 13,361 I. (1855). Gymna-
sium. Silkemanufakturer; Fabrikation as Staal-, Jern-
og Messingvarer. Levende Handel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
