Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jablonitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Jamaika.
Sletten paa Øens Sydside mellem Kingston
og Old Harbour til den Dal, hvori Wag-
water eller Agna Alta løber. Liguauea Sletten har en
Længde fra Ø. t. V. af næsten 7 M. og en Bredde af
noget over 1 M. Den skilles ved en smal Bakkekjæde
fra Vere Sletten længer mod V., 4 M. lang og næsten
2 M. bred, der gjennem-strømmes af Fl. Minho. Nord
for disse
Sletter hæve Bjergene sig temmelig stejlt,
men naa ingen betydelig Højde og inde-slutte mange
frugtbare Dale; mod Nordky-sten gaa de efterhaanden
over i et stærkt skovbevoxet Bakkeland. De
betydeligste Slet-ter i den vestlige Halvdeel ere
Pedro Slet-ten og Savanuah la Mar. Med Undta-gelse as
en Strækning i Øens midterste Deel er den i det Hele
vel forfynet med Vand og har en Mængde Smaafloder og
Bække. Kun Black River i den vestlige
Deel af Pedro Sletten er sejlbar sor flad-buudede
Baade, hvorimod de øvrige kuu
?de Nytte som Vandingskanaler. Kystlinien ar en
Længde af næsten 110 M. og dan-ner en overordenlig
stor Mængde Bugter, af hvilke flere ere gode Havne,
Port Mo-rant, Kingston og Old Harbour paa Syd-siden
og Lucia og San Antonio paa Nord-siden. Klimaet
er i de lave Strækninger paa Sydsiden overordeulig
hedt. For hele Øen er Sommerens (Juni - November)
Middeltemperatur 21^° R., og det øvrige Aars kun et
Par Grader lavere; om Vin-teren synker Thermometret
sjelden under 12°. I. har to Regntider med to
mellemliggende tørre Aarstider. Foraarsregnen
begynder i April eller Begyndelsen af Maj,
men bliver først rigtig stærk i Juni; den varer
da et Par Maaneder og er ledsaget af voldsomme
Tordenvejr. Efteraarsregnen falder i Oktbr. og
Novbr., men er mindre stærk; den led-sages hyppig
af voldfonnne Nordenvinde. Regntiderne indtræffe
ikke aldeles bestemt og udeblive endog undertiden,
saaledes i Som-meren 1856. Sommermaanederne mellem
Regntiderne hjemsøges undertiden af Orkaner
fra N. og N. V. Lavlandet langs Kysten er
meget usundt, Bakke- og Bjerglandet derimod
i langt ringere Grad. De hyppigste Syg-
domme ere gul Feber, Galdefebre og Tysus.
Fra Oktbr. 1850 til Begyndelsen af 1852
bortrev Kolera henved 30,000 Mennesker; da
den ophørte, indtraadte en Koppeepidemi, der
ogsaa krævede mange Ofre. Sukkerrøret er Øens
vigtigste Plante og Sukker, Rom og Mallas udgjør
Hovedudførselen. Sukker^ plantagerue sindes fornemlig
i de lavtlig-gende Strækninger; højere oppe dyrkes
me-gen Kaffe, Allehaande, Arrow Rod, Judigo, Jugefær,
Kakao osv. Majs dyrkes overalt og giver endog 2 .^
3 Asgrøder om Aaret. Ligeledes dyrkes en Mængde
Rodvæxter. Den tropiske Zones Frugter naa her en
høj Grad af Fuldkommenhed; as de euro-
pæiske vil derimod kun Vindruen rigtig tri-
ves. I. har udstrakte Skove, der indeholde mange
kostbare Træsorter. Mahogni, Ceder, Farvetræer etc. Af
Husdyrene er Horn-kvæget talrigst; Oxer benyttes som
Trækdyr. Hertil anvendes ogsaa Mulæsler, hvorimod
Hesteue, der ere smaa, men kraftige og haardføre ,
meest anvendes til Luxusbrug. Faar, Geder, Sviu og
Fjerkræ holdes i stor Mængde. En flem Plage er en
utallig Mængde Rotter, der anrette megen Skade paa
Sukkerrøreue. Her findes flere Salt-kilder; Bly er
det eneste hidtil fundne Me-tal. Handelen drives
fornemlig med Mo-derlandet og desuden med Landene
ved den Mexikanske Bngt og det Karaibiske Hav, de
Eorenede Stater og Engelsk Nordamerika. ærdien as
Judsørselen udgjorde i 1850
1,287,297 £st. og af Udførselen 1,211,915
£st. Denne var ved Aarhundredets Begyn-
delse langt betydeligere; 1805 f. Ex. 150,000 Fade
Sukker, 21,312,000 Potter Rnm, 413,000Pd. Jugefær,
941,000Pd. Allehaande og 24,137,000 Pd. Tobak. ^
1855 ndfør-tesaf: Sukker 28,717 Fade, Rum 7,748,000
Potter, Kaffe 5,657,000 Pd., Allehaande 7,663,000
Pd., Jugefær 580,000 Pd,, Ko-kusnødder 682,000
Stkr. Øens Handels-flaade er meget ubetydelig;
den udgforde i 1857 under 25 K. Lst. 82 Fartøjer
af 987 K. Lst. og over 25 K. Lst. 7 Fartøjer af 381
K. Lst. Samfærdselsmidlerne ere tem-melig maadelige;
Vejene ødelægges ofte af
Bjergstrømmene. Mellem Kingston og Spa-nishtown er
en Jernbane. ^ Aaret 1834 ud-
gjorde Negerslavernes Antal 297,186; men Slaveriet
blev ophævet 1838. Befolkningens
Hovedmasse bestaaer af Farvede i de be-kjendte Grader:
Negere; Mulatter, Afkom af en Hvid og en Neger;
Samboer, Askom af en Sort og en Mulat; Quadroner,
Afkom af
en Hvid og en Mulat; Mestitzer, Afkom af
en Hvid og en Qnadrone. Den udøvende Magt er hos
Generalguvernøren, der tillige-med et Raad paa 12
Perfoner uduævnes af Kronen. Raadet fungerer som
Overhus; Underhuset eller Forsamlingen bestaaer af
47 Medlemmer, der vælges af Ejendoms-
besidderne. Judtægtsbudgettet for 1856 ud-gjorde
253,209 £st. Øen deles i 3 Conn-
ties: Surrey, Middlefex og Cornwall, der
atter deles i 22 Parifhes. Hvst. Spauish-town;
vigtigste Stad Kingston. Øen ud-
gjør tilligemed Bahamaøerue og Britisk Hon-duras
et Bispedømme; den engelske Kirke tæller 100
Præstekald, men ogsaa Katholi-ker, Presbyterianere,
Methodister, Baptister og Måhriske Brødre have
talrige Menighe-der, og saagodtsom hele Befolkningen
be-kjender Christendommen. Negerne have her givet
uimodsigelige Beviser paa, at Tvivlen om deres Races
Perfektibilitet er ^ uberettiget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
