Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jablonitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Japanske Arkipelag.
c. 150 M., har altsaa en Udstrækning as
c. 425 M. Mod V. har denne Ørække det Japanske Hav,
der mod N. er smalt (mindre end 1 M.) og hedder
det Manschuriske Stræde (det Tatariske Str., Mamia
Str. o. f. v.); derpaa udvider sig til en Bredde as
henved 150 M. (under
39-40° n. Br.) og atter trækker sig sammen til
Koreastrædet (23-24 M.).
Ingen Deel as Oceanet er mere berygtet for voldsomme
Orkaner og Skypomper end
det Japanske Hav. Mod N. og N. Ø. er det Okhotske Hav;
mod Ø. det Store Ocean; mod S. V. det Østchinesiske
Hav. Arkipelaget bestaaer as 5 større og en
Deel mindre Øer; deres Størrelse kunne vi kun
tilnærmelsesvis angive, thi Kysterne ere kun
ufuldstændig bekjendte. Først i den allersidste Tid
have Sømagterne begyndt at opmaale dem og udgive
nøjagtige Kaart over dem. De større ere fra N. til
S. a) Sakhalin (Tarakai, Krafto), en lang
(125 M.), smal (Middelbredde mod N. 12 M. ;
mod S. 8 M.) Ø mellem det Japanske og
det Okhotske Hav, skilt fra Amurlaudet (Manschuriet)
ved Mamia Strædet og fra Jesso ved La Perouse Str. Den
ender mod
N. i Kap Elisabeth; spalter sig mod S.
omkring Anivabugten i to Halvøer, som ende i Kap
Crillon og Kap Aniva; udsender fra sin midterste Deel
mod Ø. en Halvø, der danner Patiencebugten, men er
iøvrigt uden betydelige Indskæringer. Størrelsen er
vel omtrent 1 ,400 [_] M. b) Jesso, en nogenlunde
trekantet, af betydelige Bugter (Strogonoffbugt,
Vulkanbugt) indskaaren Ø mellem det Japanske H., det
Okhotske H. og det Store Ocean, samt mel-lem Stræderne
la Perouse, Jesso (der skiller den fra Kurilerne)
og Sangar (mel-lem den og Nipon). Den største Længde
(fra Matsmai til Kap Broughton) er h.
70 M.; fra N. t. S. er der 55 M.; Størrelsen omtr. som
Kraftos. c) Nipon (Nison), Hovedøen, mellem det
Japanske H. og det Store Ocean, strækker sig fra
Sangarstrædet først 90 M. mod S. og derpaa over 100
M. mod S. V., hvor den ved Koreastrædet skilles fra
Halvøen as s. N.; ved Suvonadastrædet fra Kiusiu og
ved Kinostrædet fra Sikokf. Bredden vexler fra 8 til
40 M., Størrelsen er omtr.
4,200 [_] M. Den har ikke ubetydelige Bugter (Osaka,
Mia og Jeddo paa Østsiden;
Tokiama paa Vestkysten), og Kysterne ere her, ligesom
paa de næste Øer, fulde af Klipper og Skær, der meget
besværliggjøre Adgangen. Mindre Øer ved Nipon ere
vestlig Sado og Oki, mod Ø. Figami. d) Sikokf (33
M. lang; neppe 400 [_]M.) ligger S. s. Nipon mellem
Kino- og Bungostrædet, hvilket sidste
skiller den fra e) Kiusiu (Ximo), mellem
Korea-, Suvonada-, Bungo- og Diemensstræde, hvorved
den skilles fra nogle sydligere Smaaøer. Længden er
47 M. ; Størrelsen omtr. 650 [_] M. ; mod V. skærer
den dybe Simabarabugt sig ind. Den
er omgiven as Øer mod N. V. (Tsus og Fatschiu),
V. (Gottoøerne) og S. (Tanega, Tongara osv.). Hele
Arkipelaget kan saaledes anslaaes til over 8,000
[_]M. - Øernes Indre er os kun i en meget ringe Grad
bekjendt. Tidligere kjendte man kun, hvad der kunde
iagttages fra Havet
og dertil en Route langs Nipons Sydside;
nu have Russerne undersøgt Sakhalin (dog er kun
Lidet offenliggjort) og fra andre Steder have vi
faaet enkelte Noticer. Gjennem alle Øerne gaaer der
en Bjergkjæde, der paa Sakhalin naaer "en anselig
Højde", paa Nifon naaer over Sneelinien og derpaa
atter synes at synke, indtil den paa de S. s. Kiusiu
liggende Smaaøer ikke er
højere end 2-3,000 F. Kun et af de
høje Punkter er maalt , nemlig Fusischama (11,700
F.). Bjergmassen træder
paa mangfoldige Steder ud til Havet i tildeels
betydelige Forbjerge, og den største
Deel af Øerne synes at være en Afvexling af Bjerg og
Dal. Dog findes der ogsaa enkelte Sletter; saaledes
er en stor Deel af Sakhalins Vestkyst meget flad og
den os bekjendte Route gjennem Nipons Sydside fører
over flere Sletter, hvoraf en er 4-5 M. lang Øerne
ere meget vulkanske; der er flere virksomme Vulkaner
og Jordskjælv ere hyppige.- Floderne kunne ikke være
store, og de have paa Grund af Øernes Beskaffenhed
for det Meste et saa rivende Løb, at kun faa ere
sejlbare for Baade og Barker. Den største blandt
disse er Jedogava, som kommer fra den 10 M. lange
Indsø Oits, gjennemstrømmer den ovennævnte Slette,
gaaer forbi Miako og er vel en 15 M. lang.- Klimaet
er naturligvis
meget forskjelligt, da det nordligste Punkt
ligger under samme Bredde som Hamborg, det sydligste
omtrent paa Kairos; og da Højden over Havet er saa
forskjellig. I det Hele kan det ansees for sikkert,
at de to nordlige Øer og tildeels Nipon have et
Slags Fastlandsklima, idet Sommeren er meget hed,
Vinteren lang og meget kold. Derimod synes de to
sydlige Øer og dertil Sydnipon snarere at have
Kystklima. Observationer haves kun fra eet Sted,
nemlig
Nagasaki (32° 45’ n. Br.). Frost er meget sjelden;
i almindelige Aar synker Thermometret i Januar til
1-2°, og stiger i
August til 30°; Regn salder rigelig hele Aaret, dog
meest i Juni og Juli. - Vegetationen er forskjellig,
som Klimaet. Paa Nipon bestaa Skovene især as Gran,
Fyr, Cypres, prægtige Cedre og Egetræer af andre
Arter end vore. Desuden voxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
