Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jablonitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
her Kamfertræet, Morbærtræet (især mod N.),
Fernistræet, Thebusken, der kun giver et slet Produkt,
mangfoldige Frugtarter og
endelig det nyttige Bambusrør.- Dyreriget er, saavidt
det kjendes, ikke forskjelligt fra de tilsvarende
Egne i Asien. Af
glubende Dyr findes kun Bjørne (og vilde
Hunde); af andre vilde Dyr Hjorte, Harer, Ræve,
Væseler, en Mængde Rotter og Mus
og mod S. Aber; mangfoldige Fugle (især
Søfugle); Bier og Silkeorme i Mængde. Havet er rigt
paa Søpattedyr (ogsaa Hvalen) og Fisk; der findes
ogsaa Perlemuslinger. Paa Sakhalin er Rensdyret og
Hun-
den Husdyr; paa de sydlige Øer haves
faa og smaa, men stærke Heste; noget Horn-kvæg,
Svin kun i een Stad (aldeles ikke Faar og Geder),
de almindelige Husfugle. Der er Overflod paa
Mineralprodukter; saaledes Guld, lidt Sølv,
fortrinligt Jern
og Kobber, meget Bly og Kviksølv, lidt
Tin, en Deel maadelige Steenkul, en Mængde Svovl
osv. - Sakhalin er beboet af tre i Henseende til
Herkomst, Sprog, Karakteer og Levevis fuldstændig
forskjellige
folk, nemlig mod N. Giljakerne, et Jæger- og
Fiskerfolk med faste Boliger, mod Ø. Orongerne,
et Nomadefolk, der lever af Rensdyret, og mod
S. Ainoerne. Øen er enten allerede eller vil dog
snart
blive tagen i Besiddelse as Rusland; vel
have Japaneserne anlagt Kolonier i den
sydlige Deel, men de kunne ikke holde dem
mod Russerne. De andre Øer høre til det
Japanske Rige, som ogsaa indbefatter
de 3 sydligste Kuriler (Kunaschir,
Iturup og Urup) og gjør eller har gjort Fordring paa
Overherredømmet over Korea og Likeio Øerne, hvilket
dog Intet har at
betyde. Det er 6-7,000 [_]M.; Folkemængden er
ubekjendt; den angives af
Nogle til 25 Mill., af Andre til 30, ja til
40 Mill. Hovedmassen af Befolkningen lever paa de tre
sydlige Øer (det er først i de sidste Aarhundreder,
at Japaneferne ere udvandrede til Jesso og de
sydlige Kuriler, som beboes af Ainoer) og kaldes af
os Japanesere. Der er Uenighed om deres Oprindelse;
men de antages dog i Almindelighed at være en Blanding
af Mongoler og Malaier, i hvilke dog det mongolske
Element er det stærkest fremtrædende. De have
Lighed med Chinesere, men ere ikke saa
havesyge og bedragerske; dertil mere modige og forstaa
bedre at vurdere sand Kundskab. I det Hele er det
et velbegavet og videbegjærligt Folk. Kvinderne nyde
langt større
Frihed og Agtelse end hos de andre asiatiske Folk. -
Agerdyrkningen har i det
egenlige Japan naaet et særdeles højt Trin;
alle Rejsende forsikre, at ikke alene Dalene og
Sletterne ere dyrkede med den største Flid, men alle
Skraaninger, der ikke paa
Grund af Jordbundens Beskaffenhed ere aldeles
udyrkelige, ere dannede i Terrasfer af forskjellig
Bredde, der vandes og bearbejdes med den yderste
Omhu. Her er den samme
Omhyggelighed som i China for Anskaffelse og
Opbevarelse af Gødning. Der - her tales om de tre
sydlige Øer - dyrkes
meest Ris, dog ogsaa Hvede, Byg og Rug. Hertil
kommer en Mængde Rod- og Bælg-frugter. Haverne
have Overflødighed ikke alene paa Pære-, Kirsebær-,
Fersken-, Kastanie- og Valdnødtræer, men paa alle
sydeuropæiske Frugter. Hamp, Bomuld og Silke ere
ogsaa Gjenstande for en udbredt Dyrkning. Derimod have
Japaneserne langtfra faa stort Gavn af Husdyrene, som
Europæerne. Hornkvæget bruge de kun til Agerdyrkning
(og Huden, naar det døer), men nyde hverken dets Kjød
eller Mælk. Ej heller nyde de Kjødet af Hønseslægten,
men kun Ægene. I Industri staa Japaneserne vel langt
tilbage for Europæerne, men de overgaa alle andre
asiatiske Folk. Videst have de drevet det i Lakering,
i Forfærdigelse af Metalvarer (især Staalvarer),
Papir, Silkestoffer, der ere gjennemvævede med
Guld og Sølv, Porcelæn og Straafletninger. Den
indenlandske Handel er meget levende, endskjøndt
den er trykket af den herskende Despotisme, der
blander sig i alle Forhold. Der er gode Landeveje,
og Kysthandelen begunstiges ved de mange gode
Smaahavne. Den udenlandske Handel blev hidtil kun
dreven fra een Havn, Nagasaki, hvor kun Hollænderne
og Chineserne maatte handle, og det under mange
trykkende Indskrænkninger. Hollænderne maatte kun
drive Handelen med 2 Skibe, Chineserne med 10 Djonker,
de første maatte kun indføre for 3/4 Mill. Rdl.,
de sidste for 11/2 Mill. I 1825 (senere Beretninger
have vi ikke fundet) indførte saaledes Hollænderne
Varer til en Værdi af
280,000 Rdlr. (deraf Sukker 28 pCt., Klæde 20 pCt. og
Bomuldsvarer 16 pCt.) og ud-
førte en Værdi af 650,000 Rdlr. (Kobber
71 pCt., Kamfer 8 pCt., Silke 31/2 pCt.).
I 1854 bevægede Nordamerikanerne den japanske Regering
til at slutte en Handels-traktat med Fristaterne
og at aabne to Havne, Simoda paa Nipon og Hakodadi
paa Jesso. Senere er der sluttet lignende Traktater
med andre Nationer, men Handelen vil ikke rigtig
komme igang, især fordi de japanske Embedsmænd gjøre
deres Bedste for at lægge den Hindringer ivejen. -
Der gjøres meget i Japan for
Menigmands Oplysning; der er en Mængde
Almueskoler, og næsten enhver Japaneser kan læse og
skrive. Der er ogsaa en Slags
Kunst (Maleri, Poesi, Skuespilkunst) og
Videnskabelighed i Japan, der staaer ikke faa lidet
over den chinesiske. De paastaa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
