- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
199

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jablonitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Japara.

199

Jaroslawl.

have opfundet Bogtrykkerkunsten (der hos dem er
som hos Chineserne) og Krudtet. En stor Deel as
Befolkningen har Sintoreligionen, der maa betragtes
som en

Affødning af Buddhaismen. I Spidsen

for den staaer Daïri Sama i Miako som det øverste
Væsens Statholder; der er iøvrigt ingen Præster, men
Ceremonierne, der ere saa, udføres af Folk, hos hvem
der ikke fordres særegen Uddannelse. Alle de andre
(for det Meste ogsaa buddhaistiske) Sekter, af hvilke
der er mange, slaa Japaneserne sammen under Navn af
Budsoreligionen. De ere meget tolerante, undtagen mod
Christendommen, hvis Indførelse strengt er forbudt. -
Folket er deelt i 8 Klasser eller Kaster: 1)
Lehnsfyrsterne og Guvernørerne; 2) den lavere Adel;

3) Præsterne; 4) Krigerne (Nr. 1, 2 og 4 have Ret
til at bære to Sabler); 5) de

civile Embedsmænd (have Ret til at bære en
Sabel); 6) Handelsmændene; 7) Haandværkerne;
8) Bønderne. Garverne høre ikke til nogen Kaste
og foragtes som Pariaerne af Hinduerne. Japans
statsretlige Forhold have vi ingen paalidelig og
fuldstændig Underretning om. As de mange forvirrede,
tildeels modsigende Beretninger synes det at fremgaa,
at de fornemme Kaster (og navnlig Lehnsfyrsterne)
vel have store Forrettigheder fremfor de andre,
men ingen politiske Rettigheder, idet Japans hele
sociale og politiske Tilstand beroer paa et strengt
gjennemført Despoti, der hviler med samme Tryk
paa Adelen, som dennes Magt igjen paa de lavere
Kaster. I Spidsen for Staten stod tidligere Dairi
Sama, men siden Slutningen as det 16de Aarhundrede
Kubo Sama (ogsaa kaldt Seogun ^: Overgeneralen) ,
oprindelig Krigernes Høvding, en verdslig Hersker,
der regerer med et Raad ved sin Side paa 15 Personer
(en Slags Ministre), der ifølge traditionel Skik
har en ikke ringe Indflydelse. - Om Finantsvæsenet
vides Intet. Hæren er meget mangelfuldt organiseret;
Flaaden bestaaer af en Deel bevæbnede Baade. - Japan
nævnes først af Marco Polo, som kalder det Cipangu
(af det chinesiske Schi-pen-ku ^: Riget ved Solens

Opgang). 1542 kom et portugisisk Skib

dertil; Portugiserne knyttede snart vigtige

Handelsforbindelser, og Jesuiterne (blandt

dem den berømte Xavier) arbejdede med stort Held
paa at omvende Folket til Christendommen. Men,
da de nærede større Planer, bleve de fordrevne
og Christendommen paa det Grummeste udryddet ved
Hollændernes Hjælp, som derfor indtil 1854 var den
eneste christne Nation, der maatte besejle Landet.
(r.)

Japara, St. paa N. Kysten af Øen

Java i det Store Asiatiske Arkipelag, 60 M.

Ø. t. S. s. Batavia. Betydelig Handel, der for
Størstedelen drives af Chinesere.

Jaques, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt. Calvados,
Arr. og 2 M. fra Lisieux. 2,100 I.

Jaraful, Flk. i Spanien, Pr. og 9 M.

S. V. f. Valencia. 2,072 J. (1852).

Jaraiz, Flk. i Spanien, Estremadura,

Pr. og 12 M. N. N. Ø. f. Caceres. 2,520 I. (1852).

Jaransk, Flk. i Rusland, Gvt. og 24
M. S. V. f. Wjatka. 1,330 I. (1850).

Jarensk, Flk. i Rusland, Gvt. og 75
M. N. Ø. f. Wologda. 1,128 I. (1849).

Jargeau, St. i Frankrig, Dpt. Loiret, Arr. og 2
M. Ø. t. S. f. Orléans, ved Loire. 2,800 I.

Jarlsberg og Laurvig, Amt i Norge,

omgivet af Christiania Fjord, Agershus, Buskeruds og
Bratsberg Amter, 41,9 [_] M.

stort med 73,223 I. (1855), hører til Christiania
Stift.

Jarmen, St. i Preussen, Pr. Pommern, Rgbz. Stettin,
Kr. og 21/2 M. Ø. t. N. f. Demmin, ved
Fl. Peene. 1,754 I. (1855).

Jarmeritz, St. i Østerrig, Mähren,

Kr. Znaim, Bz. og 1 M. N. Ø. f. Budwitz. 2,953
I. (1846).

Jarnac, St. i Frankrig, Dpt. Charente,

Arr. og 11/2 M. Ø. f. Cognac, ved Charente. 3,400
I. Betydelig Handel med Vin

og Brændevin. Henrik af Anjou’s Sejer over
Huguenotterne under Condé 1569.

Jarocin, St. i Preussen, Pr. og Rgbz. Posen, Kr. og
3 M. N. V. f. Pleschen.

1,959 I. (1855).

Jaromierz, St. i Østerrig, Bøhmen,

Kr. og 11/2 M. N. t. Ø. f. Königgrätz, Bz. af
s. N. 3,709 I. (1846).

Jaroslau ell. Jaroslaw, St. i Øster-

rig, Galizien, Kr. og 3 M. N. t. V. f. Przemysl,
Bz. af s. N. 9,166 I. (1846).

Handel med Lærred, Garn, Vox, Honning, og især med
Korn.

Jaroslawl, Gvt. i Rusland, mellem 56° 44’ og 59°
n. Br. og 55° 6’ og 59°

4’ ø. L. og omgivet af Gvt. Wologda mod N., Kostroma
mod Ø., Wladimir mod S., Twer og Nowgorod mod V.,
indtager et

Areal as 662 [_] M. med 943,426 I. (1851).

I. er et Sletteland, der gjennemstrømmes as Volga,
som her optager fra v. S.

Mologa og Szexna og fra h. S. Kotorosl. Agerdyrkning
(Hør og Hamp) og Kvægavl er Befolkningens
Hovederhverv. J Floderne drives betydeligt
Fiskeri. Læder, Lærred og Brændevin ere de vigtigste
Industriprodukter. Gvt. deles i 10 Kredse. Hvst.

af s. N.

Jaroslawl, St. i Rusland, Hvst. i Gvt. af s. N.,
84 M. Ø. S. Ø. s. St. Petersborg, ved Volga. 32,352
I. (1855). St.

er Sæde for Guvernøren og en Erkebiskop, har en stor
Mængde Kirker og Klostre, et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free