- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
201

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jablonitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Java.

201

Java.

Bugter, af hvilke mange indeholde gode

Havne. Foran Kysten ligge desuden talrige Smaaøer. der
danne et for Skibsfarten gunstigt smult Farvand. Java
indeholder en utallig Mængde Smaafloder og Strømme,
af hvilke dog kun fem eller sex til enhver Tid ere
sejlbare, og det kun en kort Stræk-ning fra Kysten. De
øvrige benyttes i stor Udstrækning til Vandledning
og om Foraa-ret til at flaade Tømmer og andre grove
Produkter ned fra Højlandet. De betydeligste ere:
Solo, der løber mod N. Ø. og sal-der i Madura Strædet
gjennem 2 Mun-dinger. K e di r i beskriver i sit Løb
næsten

en Cirkel og falder ligeledes i Madura

Strædet gjennem 5 Mundinger. Begge ere sejlbare for
temmelig store Baade. Jord-bunden er i det Hele
taget as en overor-henlig Frugtbarhed, bedst mod
Øst. Klimaet er meget hedt og usundt i Lavlandet langs
Nordkysten, men forbedres i begge Henseen-der, alt
som man stiger op i de højere liggende Egne. Her er
to Aarstider, der ere afhængige af Vindretningen. De
vest-

lige Vinde, ^ der ledsages as Regn, begynde

i Oktober, blive mere stadige i November og December
og tage derefter af, indtil de

i Marts eller April afløses af østlige Vinde,

der bringe klart Vejr. Den stærkeste Regn indtræffer
i December og Januar og deu tørreste Tid i Jult
og August. Ligesom Regntiden har mange Dage
uden Regnskyl, saaledes har ogsaa den tørre Tid
ikke saa Dage, der forfriskes ved Regn. Orkaner
ere ukjendte paa Java; derimod hjemsøges .Øen
as forfærdelige Tordenvejr og i Nær-heden af
Vulkanerne af Jordskjælv. De Planter, som have den
største Betydning sor Øen ere - foruden Ris, der
er Hoved-brødstoffet, og Majs samt en stor Mængde
spisenge Rødder - Kaffe, Sukkerrør, Kryd-der- og
Farveplanter, Bomuld og Sandel-træ. Desuden dyrkes en
Mængde Palme-arter, især olieholdige, og de sædvanlige
tropiske Frugttræer. Skovene indeholde Rig-dom as
Teak Træer og paa nogle Steder Joenholt. Her er to
Træsorter, af hvis

Bark tilberedes Gift; det ene af disse, Upas-

træet, har givet Anledning til en Mængde fabelagtige
Fortællinger. Af Husdyrene ere de vigtigste: smaa, men
kraftige Heste, Bøs-ler, der benyttes som Trækdyr, og
Horn-kvæg. Geder ere talrige, Faar derimod sjeldne. En
Mængde Svin holdes, især as Chineserne. As tamt
Fjerkræ holdes en Mængde Kalkuner, Gæs, Ænder, Høns
og Duer. De hyppigst forekommende Rovdyr ere Tigeren,
Leoparden, Tigerkatten og Scha-kalen ; her findes
ogsaa Næshorn , vilde Oxer og Svin, og Hjorte. Blandt
de vilde^ Fugle er den mærkeligste deu Svaleart, hvis

spiselige Reder i stor Mængde udsøres til

China. .^ Floderne ere mange Krokodiller,

men ogsaa Rigdom paa Fisk; langs Kysterne

mange^ Skildpadder. As Slanger findes

flere giftige Arter. Landet er fattigt paa Mineralier;
Jern er sundet i ringe Mængde

og ligeledes Spor as Guld; Salt tilvirkes

as Havvandet, Salpeter af Jorden i nogle Huler og
Svovl i Nærheden af Vulkanerne. ^ Provindsen Bantam
findes Steenknl. Jova har en overordenlig gunstig
Haudels-beliggenhed og er en Hovedplads for Hol-lands
Handel med dets udstrakte ostindiske

Besiddelser. .^ Aaret 1857 udgjorde Vær-

dien af hele Indførselen til Holland fra

dets ostindiske Besiddelser 591/2 Mill. Rdlr. og
Udførselen til disse 25^ Mill. Rdlr.,

hvoraf Størstedelen falder paa Java. De vigtigste
Artikler i den ostindiske Udførsel

vare med hosføjet Værdi i Mill. Rdlr.: Sukker 21^
Kaffe 17,^; Ris 6,^. Tin 4,.^; Indigo^; Thee1,8;
Tobak 0,^; Huder 0,8.

Af Indførselen vare Hovedartiklerne: møn-tet Guld og
Sølv 8,8; Kattuner 5,4; Klæd-

ningsstykker 1,ø; Kobber møntet og i Pla-

der 0,^; Hamp- og Hørlærreder 0,8. .^ Holland
indklarerede fra Jova 285 Skibe og udklarerede dertil
188, hvoraf 10 i Bal-last. Batavia er Centralpunktet
for denne betydelige Handel. Chineserne handle
for-nemlig paa Batavia ogSamarang; de ind-føre sort
Thee, grovt Porcelæn, Jernkar, Bomulds- og Silketøjer,
Messingvarer, Pa-pir, Bøger, Vifter, Solskjerme og
Legetøj og udføre Peber, Sandeltræ, Betelnødder,

Vox, Bomuld, spiselige Fuglereder, Huder

og europæiske Manufakturvarer. Med de andre ostindiske
Øer vedligeholdes Han-delssamkvemmet as Bugierne fra
Cele-bes, der med Østmonsunen sejle Vest paa

indtil den Bengalske Bugt og vende tilbage

med Vestmonsunen. - Af den foran nævnte

Befolkning 10,916,158 ved Begyndelsen af 1856 vare
18,858 Europæere, 133,655 Chi-

nesere, 26,099 Arabere og andre fremmede

Orientalere, og 10,737,546 Indfødte. De

sidste ere muhamedanske Malajer, der tale tre
forskjellige Dialekter af Malajsproget. De have
en egen, men temmelig fattig Lite-ratur og besidde
tillige Oversættelser fra Sanskrit og Arabisk. De
ere de meest civi-liserede af det Store Arkipelags
Beboere, dygtige Fiskere, Skibs- og Baadebyggere,
Guldarbe^dere , Vævere og Agerdyrkere, skjøndt
de heri staa tilbage for Hinduer og Chinesere. -
Den største Deel as Øen er nu under Hollændernes
umiddelbare Herre-dømme; kun over endeel af
Sydkysten føre et Par indfødte Fyrster endnu et
nominelt Herredømme. I. Spidsen for Bestyrelsen
staaer en Generalguvernør, hvis Myndighed strækker
sig over alle Hollands ostindiske Besiddelser, med
et Raad paa 4 Medlemmer. Finantsvæsenet ledes af en
Generaldirektør. ^ administrativ Henseende deles Øen
i 24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free