Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kanden.
213
Kadolzburg.
Artilleriregiment. Blandt dens offenlige Bygninger
ere de vigtigste Kirken, Hofret-ten, Raadhuset,
Theatret, den højere Ele-mentarskole (12 Lærere,
c. 200 Elever),
Lånshovdingens Residents. De vigtigste
Erhvervsgrene ere Jordbrng, Handel og Haandværk;
her er 7 Snustobaksfabriker,
1 Svovlstikkefabrik, 8 Garverier og 11 Korn-
møller. Paa Vetteren og Kanalerne finder en livlig
Dampskibsfart^ Sted, og her var i 1856 hjemmehørende 9
Dampskibe. - I. er en gammel St., men i dens nuværende
Beliggenhed først anlagt i Begyndelsen af det 17de
Aarh. Den har oste været hjem-
søgt af Ildsvaade.
K. Navne, der ikke findes her, søges under
C. Kaaden, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr.
og 3 M. V. N. V. s. Saaz, ved Fl. Eger. 3,759
I. (1846). Gymnasium, Strømpe-
sabrikation, Garverier, Kornmarkeder, Steen.^
kulsgruber.
Kaafjord, en Bugt af Alten Fjord i Norge, Vest
Finmarken. Her er Kobber-værket Kaafjord med 636
I. (1855).
Kaagø, en bjergig Ø ved Norges N. V. Kyst, hører til
Finmarkens Amt,^ Tromsø Dst.
Kaarta, en af Smaastaterne i det N. Ø. Senegambien
i Afrika, N. f. Fulahdu.
Kabardiet, en Landstrækning paa Nord-siden
af Kaukafus, hører nu til det russiske
Gvt. Stawropol. Den deles i det store K. mod V. og
det lille mod Ø. Kabarderne, c. 90,000 i Tallet,
ere Muhamedanere.
Kabeina, en af Buton Øerne i det Store
Asiatiske Arkipelag, ved S. Ø. Kysten af
Celebes. Bjergsuld og skovrig. Kabenda , en
Havnestad paa Afrikas
Vestkyst, i Nedre Guinea, N. f. Kongos
Udløb. Herfra dreves tidligere en betydelig
Negerhandel.
Kabes , Oldtidens 8^i.^ ^1i^r^ en Bugt af Middelhavet,
der skærer sig ind i
Regentskabet Tunis. .^ det Indre af Bug-teu ligger
St. af s. N.
Kabr Ibrahim, St. i det Asiatiske Tyrki, Syrieu,
Ejalet og 34 M. S. S. V. f. Damaskus. K. er det i
Bibelhistorien
mærkelige Hebron.
Kabrera, en lille Klippeø ved Græken-lands S. V. Kyst,
hører til Messeuien.
Kabruang, en af Talautsche Øerne i det Store
Asiatiske Arkipelag, mellem Philippi-nerne og
Halmahera. Frugtbar og stærkt
befolket.
Kabul, Hvst. i Fstd. af s. R., der ud-
ajør den N. Ø. Deel as Asghauistan, ligger ved
Fl. Kabul, 34° 30’ n. Br., 86° 46’ ø. L., 80
M. R. V. s. Lahore. 60,000 I.
Kabuldalen er her en aaben Slette, 6 ^ 7,000 F. over
Havet. Staden er besæstet^
dens nordøstlige Deel indtages af Khanens
Pallads. Gaderne ere krumme, snevre og
smudsige. K. er Middelpunktet sor en vig-tig
Transithandel med russiske og chinesiske
Produkter, der ved Karavaner søres til In-dien og
Persien; ligeledes drives her bety-
delig Handel med Korn, Heste og Kvæg.
Omegnen er rig paa skønne Haver og
Plant-ninger. K. blev erobret afTamerlan 1394,
af Nadir Schah 1739 og efter dennes Død af Achmed
Khan, hvis Søn Timur gjorde K. til Afghanistans
Hovedstad. St. blev
erobret af Englænderne 1839 og 1842, da
dens Fæstningsværker bleve fløjfede. Se
forøvrigt Afghanistan.
Kabyler, er det Fællesnavn, hvormed man betegner
Berberstammerne, der befolke
Højlandene langs Afrikas Nordkyst. Kaby-
lien i udstrakt Betydning er den af dem beboede
Landstrækning.
Kabylien, Lille, et Bjergland i Afrika,
i den algierske Pr. Constantine, ved Mid-delhavets ^
Kyst. Det ligger Ø. s. Store Kabylien fra Bngia Bngten
til den lille Havn Kollo.
Kabylien, Store, et Bjergland i N. Af-
rika, i de algierske Provindser Algier og
Constantine, strækker sig langs Middelhavet
mellem Dellys og Bugia og begrændses mod S. af
en Linie fra Aumale til Setift Hovedbjergmassen
erInrjura, hvis højeste Toppe en stor Deel af
Aaret ere bedækkede med Snee. Bjergene ere stærkt
skovbevoxede og levere fortrinligt Tømmer. De
vigtigste Vandløb ere Akbu mod Ø., Nesse i Lau-
dets Midte og Isser mod V. Befolknin-
gen anslaaes til henved 400,000, hvis Ho-vederhverv
er Agerdyrkning og Kvægavl. Mange af dem ere dygtige
Vaabensmedde. Ligesom Befolkningen altid bevarede
sin Uafhængighed af Deyerne, saaledes har den ogsaa
længe heldig forsvaret den mod Fransk-mændene, hvem
det først i den seneste Tid er lykkedes at bringe
dens talrige Stammer til Underkastelse.
Kadjak, se Kodjak.
Kadnikow, St. i Rusland, Gvt. og
5 M. N. Ø. s. Wologda. 2,038 I. (1849).
Kadolzburg, Flk. i Bayern, Kr. Mellem
Franken, 3 M. N. Ø. s. Ansbach. 1,400 I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
