Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmar.
Stor Lystlejr 1835 af russiske og preussiske
Tropper. Kalitwa, St. i Ruslaud, Gvt^ og 23 M.
S. t. Ø. f. Woronesch, ved Don. 4,000 I.
Kalitwenskaja^ Kofakfl. i Rusland, i de Donske
Kosakkers Land, 14 M. N. t. Ø. s. Nowo Tscherkafk,
ved Donetz. 8,693 I. (1850).
Kalix Elf, fe Norbottns Lån.
Kaljasin, St. i Rusland, Gvt. og 17
M. Ø. N. Ø. f. Twer, ved Volga. 5,895 I.
(1849). Fabrikation af Jernvarer og
Sti-velse. Kalkandelen, St. i det Europæiske Tyrki,
Ejalet og 5 M. V. f. Ufkinp. 5,000 I.
Kalkar, Flk. i Preusfen, Rhinprovind-
sen, Rgbz. Dttsfeldorf, Kr. og 11/2
M. S. Ø. f. Kleve. 1,900 I. (1852). Flonel-
væverier, Ølbryggerier.
Kallehave, Ldsb. i Danmark, Præstø Amt, Baarse Herred,
2 M. Ø. f. Vording-borg. Fra Færgegaarden ved Ulvfund
skeer Overfarten til Koster paa Møen. Toldkontrol,
Poststation.
Kallies, St. i Preusfen, Pr. Pommern,
Rgbz. Koslin, Kr. og 3^ M. S. t. Ø. f. Dramburg. 3030
I. (1855). Væverier.
Kallundborg, Kjøbst. i Danmark, paa Sjælland,
Holbek Amt, Arts Herred, 12 M. V. f. Kjøbenhavn,
ad Landevejen 14 M., ved det Indre af Kallundborg
Fjord. 2,420 I. (1855) foruden 204 i det med Byen
forenede Landdistr. Byens Øvrighed er en Borger-
mester, tillige Byfoged og Byskriver. Bor-
gerrepræsentationen tæller 6 Medlemmer. Lokale
Embedsmænd ere: en Sognepræst, en ordineret Kateket,
tillige sørste Lærer ved Borgerskolen, 1 Postmester,
1 Toldforvalter,
1 Kontrollør, 3 Toldassistenter. Desuden bo her
en Amtsforvalter, en Distriktslæge,
2 praktiserende Læger, en Branddirektør og
Herredsfogeden i Arts og Skippinge Herre-der.
Kirken er opført af Esbern Snare i Slutningen af
det 12te Aarh.; den er byg-g^t i Korsform med 4
høje, ottekantede Taarne for Korsets Ender; et 5te
Taarn, der hævede sig i Korsets Midte, styrtede
ned 1827 og blev ikke gjenopført. Raad-
hufet er nyt og først taget i Brug 1854. De offenlige
Skoler ere : Borgerskoleu med 2 Realklasser og 4
andre Klasser (4 Lærere
og c. 140 Elever); Friskolen med 2 Drenge-
og 2 Pigeklasser (2 Lærere og c. 180 Børn).
Havnen har en Dyl^de af 10 .^ 11 F. Byen
hører under Kallundborg Amtstue- og Læ-gedistrikt;
den er Valgsted for Amtets 4de
Folkethingskreds og hører til 2den Lands-
thingskreds. Lodsstation. Kommunens Ind-
tægt i 1855 udgjorde 11,665 Rdlr., hvoraf 7,650
Rdlr. indkom ved Paaligning. Dens Udgift udgjorde
11,578 Rdl., hvoraf 1,100 Rd. til Skolevæsen og 1,566
Rdlr. tilFattigvæ-
sen. .^ industriel Henseende har kun Bræn-
IndenrigsFart:
Indg. ......
Antal
Drægtig^ hed.
^nvn.
219 204
76 96
ina u
.^ K. ^^^^ ^
K. Lst. 2,804 1,667
1,946 3,214
dført 39
Lst. Ve ^ ^ ^.^ ^
K. Lst. 1,146 828
1,647 2,306^
1 K. Lst.. d Told-
^ ^ ^ ^.^.
Uda. .......
Udenrigs Fart:
Indg. ......
Udg. .......
Desuden er i Forbifej
og med Dampskib 6
de^iusbrændingen nogen Betydning. Pro^ duktionen i
1857 udgjorde 408,100 Potter,
hvoraf erlagdes i Afgift 16,886 Rdl. Han^
delen bestaaer fornemlig i Udførsel af Korn,
der i 1857 udgjorde 15,939 Tdr. Hvede, 10,014
Tdr. Rug, 66,311 Tdr. Byg, 2,390 Tdr. Havre,
13 Tdr. Malt, 1,301 Tdr. Ærter, 152 Tdr. Raps og
51 Tdr. Hørfrø. De vigtigste Indførfelsartikler i
f. A. vare: 8,864 Potter Rom, 64^245 Pd. Jern .^g
Jernvarer, 96,539 Pd. Kaffe, 1,440 Tdr. Salt, 43,092
Pd. Sukker, 858 K. Lst. og 43,960 Knb. F. Trælast,
5,840 Potter Vin, 10,230 Pd. ufarvet Bomuldsgarn,
3,676 Pd.
Bomuldsmanufakturvarer, 2,316 Pd. Uld Do. De famlede
Toldindtrader udgjorde 20,364
Rdlr.
1857:
stedet var i 1858 hjemmehørende 24 Far-
tøjer af 4791/2 K. Lst. - K. har sin Op-
rindelse fra den af Esbern Snare opførte
Borg, der i Slutningen af det 13de Aarh.^
kom under Kronen. Borgen blev ødelagt af Svenskerne
1659. Den afsatte Konge Christian den Anden levede
her fra 1549 til sin Død 1559. Desuden har Borgen
været benyttet til Fængsel for mange andre
betydelige Statsfanger. Byen har i de fe-
nere Aar ikke gjort faa raske Fremskridt som
de øvrige Kjøbstæder, deels som Følge as
at de Rejsende fra Jylland til Sjælland nu gaa over
Korsøer og deels som Følge af at Slagelse og Holbek
have trukket ikke lidt as
Byens tidligere Handel til sig.
Kalmar, et Lån i det S. Ø. Sverrig,
mellem 56° 12’ og 58° 17^ n. Br. og mel-lem 33° 10’
og 34° 50’ ø. L. og omgivet af Linkøping Lån mod
N. og N. V., Jøn^
køping og Vexiø Lån mod V., Karlskrona Lån mod S. og
Østersøen mod Ø. Lånet indtager den østre Deel af
Smaaland tillige-med Øen Øland, fom skilles fra
Fastlandet ved Kalmar Sund, og har et Areal af
201 [_]M. med 212,565 I. (1855) mod 202,178
I. (1850). Fastlandsdelen er et
Skovland, der højner sig til Bjergland mod N. og V.,
men gaaer over til Sletteland mod S. Kysten er i den
nordre Deel stærkt indskaaren og danner mange større
og mindre Bugter med en foranliggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
