Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalmar.
217
Kaluga.
langt udskydende Skærgaard. .^ den nordre Deel findes
ogsaa mange Indsøer, Moser og Kær, hvilke derimod
ere sjeldnere mod S. Øland er et as Havet opskydende
Kalk-bjerg, hvis midterste Deel kun har et ringe
Jordlag og er næsten udyrket, hvorimod Kysterne ere
frugtbare. Øen har kun een Indsø og ingen Vandløb. As
Fastlandets talrige Vanddrag er Em Aaen, der kommer
sra Jonkoping Lån og falder i Kalmar Sund,
det vigtigste. Forsell deler Arealet i 8 [_]M. Ager,
32 [_] M. Eng og Græsland, 146 [_] M.
Skov og Udmark og Resten Indsøer og Kær. Jordbunden
paa Fastlandet er paa mange Steder stærkt opfyldt
med Steen;
den er frugtbarest i Lånets sydlige Deel.
Agerbrug er Hovederhvervet; de vigtigste
Kornsorter ere Rug og Byg; Kartofler dyrkes i stor
Mængde. Antallet af Husdyr angives
for 1842 til: 20,642 Heste, 110,853 Stkr. Hornkvæg,
86,117 Faar, 31,732 Sviu og 558
Geder. Hesteavlen har i de senere Aar gjort
gode Fremskridt; paa Øland er et Stats-stutteri,
men Øens egen gamle Hesterace er næsten ganske
fortrængt. Kvægavlen drives sornemlig i Skovbygden
og er ber endog af større Betydning end Agerbruget;
paa Øland er den derimod ubetydelig, men er-stattes
ved Faar. De vigtigste Skovtræer ere Naaletræer, Birk
og Eg; Skovbruget er af stor Betydning, baade for
Udførselen af Tømmer og for Tilvirkningen af Tjære
og Kul. Ogsaa her lyde dog de sædvan-lige Klager over
Skovenes Mishandling.
Lånet har endeel Jerntilvirkning, men dog ikke
betydelig; Malm til Jernværkerne maa endog indføres
fra Nabolånene. Paa Øland brændes megen Kalk. .^
Skærgaarden og langs Ølands Kyst drives livligt
Fiskeri. Lånet deles i administrativ Henseende i 6
Fogderier med 15 Herreder og 100 Sogne. Det hører
til Linkøpings og Kalmars Stis-ter og omfatter 12
Provstier med 68 Pa-storater.
Kalmar, St. i Sverrig, Hvst. i Lån
af s. N., ligger ved Kalmar Sund, under
56° 38’ n. Br., 42 M. S. S. V. f. Stok-holm. 7,554
I. (1855) mod 6,634 I. (1850).
K. er en af Sverrigs ældste Stæder, hvis Anlæg
taber sig i den graa Oldtid. Den laa tidligere paa
Fastlandet, hvor nu knn er Forstaden Gamle Staden, men
blev ester en sorsærdelig Ildebrand 1647 flyttet over
til en Holm i Sundet. En anden Forstad, Malmen, ligger
ligeledes paa en Holm. K. er Sæde for Lån^hovdingen
og en Biskop, har en smuk Domkirke, et Gymnasium, et
Skolerærersemtnarium og et stort Cellesæng^ sel. Det
gamle i Nordens Historie saa mærkelige Slot er nu i
en meget forfalden Tilstand og benyttes som Fængsel
og Korn-magasin. Dronning Margrethes Throne stod
endnu til 1730 i den prægtige Unions-
sal, men blev da nedtagen og - solgt for
nogle Rigsdaler. .^ K. har nu sin største
Betydning som Udskibningssted for Trælast
(114,966 Tylter Planker og Brædder i 1856). As
Stangjern udførtes s.^A. 1,140,000 Pd., af Korn
25,000 Tdr. Rug og c. 5,000 Tdr. Byg og Malt og af
Tjære 1,199 Tønder.
..^ indenrigs Fart ankom s. A. 662 Fartøjer
med 6,767 K. Lst. og afgik 526 med 6,457 K. Lst. Til
udenrigs Fart anvendtes 80 Fartøjer af 4,687 K. Lst. ^
K.s Havne-
distrikt var i 1858 hjemmehørende 169 Far-
tøjer af 8,148 K.Lst.; i 1845 derimod kuu .55 og
2,102 K. Lst. Selve stadens Han^
delsflaade i 1858 var 105 Fartøjer af
5,430 K. Lst. Under Bygning i Distrikt^
var 7 Fartøjer af 790 K.^ Lst.
Kalmina, se Kanamina.
Kalmuker, en Folkestamme i Asien, der hører til den
store mongolske Folkesamilie og boer deels i Chinas
nordvestlige Pro-
vindser, deels i Siberien og det sydøstlige
Rusland. De ere et Nomadefolk, hvis Rig-dom er
deres Heste, Faar og Hornkvæg; deres Boliger ere
kegleformede Telte af ^ilt. Størstedelen bekjender
Buddhaismen, men saavel Christendommen som Islam
tæller mange Bekjendere iblandt dem.
Kalocsa, St. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Pesth^Solt,
9 M. S. V. f. Kecskemet, nær ved Donaus v. Br. 11,395
I. (1851). Erkebispesæde, Kathedralkirke,^Bibliothek,
Ly-cæum, Seminarium.
Kalolimni, eu Ø i Marmara Havet, ved Indløbet til
Gemlik Bugten.
Kaloz, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og
.^1/2 M. S. t. Ø. f. Stuhlweissenburg. 2,450
I. (1846). Gammelt Kastel.
Kalpi, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Ben-
galen , Nordvestprovindsernes Gvt., 30 M.^
V. N. V. s. Allahabad , ved Dschumna.
22,000 I.
Kalsø, se Færøerne. Kaltennordheim, St. i Sachsen
Wei-
mar, Kr. og 51/2 M. S. S. V. f. Eisenach. 1,538
I. (1853). Slot. Knivfabrikation.
Kaltern, Flk. i Østerrig, Tyrol, Kr. og^ 6
M. S. V. f. Brixen. ^ ,600 I. ^ Nær-
heden Badestedet Sankt Rochus. Kaluga, Gvt. i
Rusland, omgivet af
Gvtt. Moskau mod N., Tula mod Ø., Orel
mod S. og Smolensk mod V., indtager et
Areal af 575 [_] M. med 941 ,402 I. (1851).
Gvt. er et fladt Land, der gjennemstrøm-mes af en
overordenlig stor Mængde Flo-der, for Størstedelen
^ørende til Volgas Flodsystem^ De vigtigste af disse
ere Oka med dens Bifloder Protna fra v. S. og
Ugra og Suscha fra h. S. Den sidste
optager selv Schisdra. Fra Gvt’s S. V. Deel flyder
Bol w a til Desna, en as Dniepr’s Bifloder. Jordbunden
bestaaer for-nemlig as leerblandet Sand og er knn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
